Besluttet 26. august, Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget, Brøndby
Orientering om socialtilsyn på Botilbuddene Brøndby i 2025
Den 15. september 2025 gennemførte Socialtilsynet uanmeldt tilsyn på Boligerne, Enghusene og Lundedammen. Den 31. oktober 2025 gennemførte tilsynet et anmeldt tilsyn på Strandboligerne.
Kort fortalt
- Forslaget
- Orienteringen tages til efterretning.
- Hvem
- Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
1. at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Socialtilsynet gennemførte uanmeldt tilsyn d. 15. september 2025 på Botilbuddene, d. 15.
september på Boligerne, Enghusene og Lundedammen og anmeldt tilsyn d. 31. oktober på
Strandboligerne. Tilsynet vurderer, at tilbuddet har den fornødne kvalitet, jf. § 6 i lov om
Socialtilsyn, og tilsynet har ikke givet påbud.
Der har været en kommunikationsfejl, og derfor bliver rapporten fremlagt i august og ikke
som planlagt i marts/april.
Tilsynsrapporterne er udarbejdet på baggrund af de uanmeldte og anmeldte besøg, hvor de
har interviewet borgere, medarbejdere og leder. Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag.
Tilsynsrapporten indeholder en samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet, som bygger på
temaer og de underliggende kriterier fra kvalitetsmodellen. Kvalitetsmodellen er struktureret
ud fra de overordnede kvalitetstemaer. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier.
Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddet. Indikatorerne er
tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.
I 2025 blev der lagt vægt på tilbuddets kompetencer, fysiske rammer samt tilbuddets
økonomi.
Side 1
Tilsynets overordnede kriterier og den gennemsnitlige bedømmelse heraf kan aflæses i
nedenstående skema (1 er minimumscore, og 5 er maksimumscore).
Tema
Samlet vurdering (gennemsnit af kriterier)
Uddannelse og beskæftigelse
Selvstændighed og relationer
Målgruppe, metoder og
resultater
Sundhed og trivsel
Organisation og ledelse
Kompetencer
Fysiske rammer
Lundedammen
Boligerne og Enghusene
Strandboligerne
Samlet for de tre tilsyn på Botilbuddene Brøndby fremhæver tilsynet, at:
Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens
behov og tilbuddets metoder.
Tilbuddets fysiske rammer understøtter målgruppens behov og formålet med
indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgerens trivsel og
tryghed samt ret til privatliv.
Der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.
Tilbuddet har en hensigtsmæssig organisering samt en ansvarlig og kompetent
ledelse.
Tilbuddet med fordel kan arbejde med at opstille mål, der understøtter borgernes
deltagelse i beskæftigelse eller uddannelse.
Til og med 2025 har Socialtilsynet årligt gennemført tilsyn på alle kommunale bo- og
behandlingssteder. Fremadrettet vil der blive afholdt risikobaserede tilsyn, hvilket betyder, at
tilbud, hvor der er bekymring for kvaliteten, vil modtage hyppigere tilsyn. Omvendt vil andre
tilbud får færre tilsyn - dog mindst ét tilsyn hvert tredje år. Det betyder, at næste tilsyn er i
2026, 2027 eller 2028, medmindre Socialtilsynet finder anledning til at gennemføre et tilsyn.
Anledningen kunne være en indberetning, lederskifte eller lignende.
Den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår ligger
under det enkelte tilbud på Tilbudsportalen. Tilbudsportalen er en landsdækkende
virtuel platform, hvor alle sociale tilbud skal lægge deres tilbud op og købere af
pladser kan således se målgruppe, pris og et resume af sidste tilsynsrapport.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkning.
Side 2
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 3
Beslutning
Til efterretning.
Kilde: Brøndby Kommune, Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.