Brøndby
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 26. august, Børne- og Skoleudvalget, Brøndby

Fremtidssikring af kapacitet i Brøndbyvester Skoledistrikt

Brøndbyvester skoledistrikt har de seneste år oplevet en elevstigning markant over det forventede. Det har sat skolens kapacitet under pres. Forvaltningen har gennemført analyser af forventede elevprognoser og set på mulige veje til at sænke kapacitetsbehovet og fremtidssikre kapaciteten.

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Kommunalbestyrelsen godkender, at forvaltningen arbejder videre med
  • Der afsættes 135 mio. kr. foreløbigt til projektet.
Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Brøndby Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingens punkt 1 anbefales. Indstillingens punkt 2 anbefales, idet udvalget frem mod behandlingen i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen ønsker en supplerende beregning med faktor 1,6.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,
1. at Kommunalbestyrelsen godkender, at forvaltningen arbejder videre med
løsningsscenarie B, hvor Brøndbyvester Skoles nuværende to matrikler udvides til at
kunne rumme fire spor almenklasser hver.
2. at der afsættes 135 mio. kr. foreløbigt til projektet.

Sagsfremstilling

Elevtilgangen på Brøndbyvester Skole har de senere år været markant større end forventet.
Skolen har taget midlertidige modulbygninger i brug for at have tilstrækkelig lokalekapacitet.
Den store elevstigning kan i høj grad tilskrives nybyggeriet i Kirkebjerg.
Kommunalbestyrelsen har bedt forvaltningen om at skitsere mulige løsninger til
fremtidssikring af kapacitetsbehovet i distriktet, og der er givet udtryk for, at en løsning med
én skole med otte almenspor ikke er attraktivt af hensyn til skolestørrelsen.
Kommunalbestyrelsen har i juni 2025 vedtaget et midlertidigt stop for udarbejdelse af
lokalplaner i Kirkebjerg med henvisning til det stigende pres på kapaciteten på skoleområdet.
Stoppet er jf. beslutningen gældende frem til medio 2026, og afhænger herefter af
analyserne af håndtering af den fremadrettede kapacitet. Kommunalbestyrelsen vil modtage
særskilt sag herom, efter der er truffet beslutning om håndtering af kapacitetsbehovet.
I bilag 1 er de opdaterede elevtalsprognoser præsenteret i både et basis-scenarie og et
scenarie, hvor Kirkebjerg er fuldt udbygget. Begge scenarier viser kapacitetsudfordringer på
alle tre skoler, tydeligst ved indregning af ekstrabehov (faktor 1,3) for at sikre nødvendige
arealer ud over et klasselokale pr. klasse. Faktor 1,3 er indregnet som et minimumsestimat
for at sikre rammer til varieret undervisning, holddeling og inklusion samt nødvendige fællesog faglokaler. Til sammenligning arbejder Københavns Kommune med faktor 1,6 i nybyg.
Med en udvidelse med yderligere to spor i almenområdet forventes det, at skolen vil kunne
håndtere elevtilvæksten, både med og uden fuld udvidelse af Kirkebjerg.

Side 1

Mulige løsningsscenarier
Forvaltningen har arbejdet videre med de skitserede løsningsscenarier og undersøgt
potentiale i at sænke kapacitetsbehovet. I bilag 2 og 3 opridses de seks forskellige
løsningsscenarier, og de udfoldes yderligere i Arkitemas mulighedsstudie (bilag 4). I bilag 5
er de forskellige muligheder for at sænke kapacitetsbehovet vurderet. Det vurderes ikke, at
de har tilstrækkeligt potentiale til at afhjælpe behovet for kapacitetsudvidelse.
De seks scenarier skitserer forskellige måder, hvor kapaciteten i distriktet kan udvides til at
kunne håndtere fremtidig elevtilvækst med plads til varieret undervisning, holddeling mv.,
samt andre klassetyper som modtageklasser og specialklasser. Scenarierne varierer i, om
der bygges nye bygninger på tilgængelige grunde i skoledistriktet, om de nuværende
matrikler udvides, eller en kombination heraf. Derudover er der variation mellem, om den
enkelte bygning skal huse alle spor i almenklasserne (0.-9. klasse), eller dele heraf, som fx
indskoling (0.-3. klasse) eller udskoling (7.-9. klasse.), som det er tilfældet nu.
Kommunalbestyrelsen drøftede fem scenarier (A-D) på temamøde d. 13. maj 2026. Scenarie
E, hvor de nuværende matrikler udvides til at kunne rumme hhv. tre og fem spor, er
udarbejdet efterfølgende. På temamødet opstod et ønske om at belyse potentialet i at udvide
de to eksisterende matrikler til at kunne rumme 0.-9. klasse i hhv. tre og fem spor, både i
forhold til økonomisk såvel som organisatorisk potentiale. Ifølge Arkitemas beregninger vil
scenarie E koste 130 eller 170 mio. kr., afhængigt af, hvilken matrikel, der udvides til fem
spor. Det forventes at være mere omkostningstungt at ombygge Tornehøj til fem spor.
De skitserede løsningsscenarier omfatter kun kapacitetsbehovet i skoletiden. Arkitema har
taget udgangspunkt i, at skole og SFO/klub kan samlokalisere og dele brugen af lokaler.
Forventet øget behov til SFO og klub er dermed ikke medregnet i scenarierne.

Forslag til håndtering: To matrikler med fire almenspor hver
På baggrund af drøftelserne i Kommunalbestyrelsen indstiller forvaltningen, at der arbejdes
videre med løsningsscenarie B. Med forslaget arbejdes der videre med en model, hvor de to
eksisterende matrikler i Brøndbyvester Skole udvides til at kunne rumme fire almenspor hver.
Indstillingen tager hensyn til det politiske ønske om at begrænse skolestørrelserne i
kommunen. Derudover er det både billigere og mere skånsomt for miljøet at renovere og
udvide eksisterende bygninger, frem for at bygge nyt. Løsningsscenarie B foretrækkes frem
for løsningsscenarie E, hvor de to matrikler udvides til hhv. tre og fem spor, ud fra et
skoledriftsperspektiv om at drive to skoler af samme størrelse, frem for at risikere at skabe
konkurrence mellem en lille (3 spor) og en stor skole (5 spor) i distriktet.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil forvaltningen udfolde beskrivelsen af, hvordan den valgte
model kan realiseres.

Økonomiske konsekvenser
Arkitema vurderer, at løsningsforslag B vil koste ca. 135 mio. kr. Estimatet omfatter
byggeudgifter, pulje til uforudsete udgifter samt pulje til eventuel genhusning af elever mens
byggeriet pågår. Estimaterne er under forudsætning af, at skole og SFO/klub samlokaliseres.

Side 2

Der må forventes supplerende udgifter til drift, ledelse og vedligehold. Særligt bemærkes det,
at Brøndbyvester Skoles matrikel på Krogagervej vurderes til at have et forventet
vedligeholdelsesbehov på 63,5 mio. kr., jf. de nyligt offentliggjorte tilstandsrapporter.
Alle varige løsninger indebærer betydelige udgifter. Midlertidige modulbygninger er billigere
på kort sigt, men kan ikke erstatte en permanent løsning.

Konsekvenser for grøn omstilling
Nybyggeri vil i sagens natur have konsekvenser for den grønne omstilling.

Beslutning

Indstillingens punkt 1 anbefales.
Indstillingens punkt 2 anbefales, idet udvalget frem mod behandlingen i Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen ønsker en supplerende beregning med faktor 1,6.

Bilag

  • Bilag 1: Præsentation af opdaterede prognoser
  • Bilag 2: Oversigt over mulige løsningsscenarier til fremtidssikring af kapacitetsbehov i
  • Brøndbyvester skoledistrikt
  • Bilag 3: Arkitemas oversigtsskema over de seks scenarier
  • Bilag 4: Arkitemas mulighedsstudie – udfoldet beskrivelse af scenarier
  • Bilag 5: Muligheder for at nedsætte kapacitet
  • Side 3

Kilde: Brøndby Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.