Brøndby
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 23. september, Ældre- og Omsorgsudvalget, Brøndby

Orientering om seniormessen 2026

I samarbejde med Seniorrådet er forvaltningen i gang med de sidste forberedelser til gennemførelsen af seniormessen 2026, som afholdes torsdag den 29. oktober 2026 kl. 14.00 – 17.00 i Brøndby Hallen.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Hvem
Ældre- og Omsorgsudvalget, Brøndby Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Seniorrådet var i 2025 vært for en seniormesse i Brøndby Hallen. Messen var en stor succes
med et stort besøgstal. På den baggrund blev det besluttet, at Brøndby Kommune skulle
være vært for en seniormesse i 2026 i et tæt samarbejde med Seniorrådet. Tiltaget blev
også behandlet politisk, som en orienteringssag henholdsvis den 17. september 2025,
dagsordenspunkt. 571 i forbindelse med nedlæggelsen af 75-års fødselsdagsfejringen og 25.
marts 2026, dagsordenspunkt. 41.
I alt er der afsendt 217 invitationer til frivillige foreninger og forskellige kommunale tilbud, og
42 stadeholdere har tilmeldt sig messen. Det forventes at både sundhedsfremme,
forebyggelse og kultur- og fritidsaktører m.fl. vil være repræsenteret. I et tæt samarbejde
med Brøndby Hallen er det besluttet, at messen skal finde sted i foyeren i Brøndby Hallen,
hvor der er plads til maks. 44 stande.
Der vedlægges en oversigt over alle tilmeldte stadeholdere (bilag 1).
Seniormessen er målrettet præsentation af lokale frivillige foreninger samt kommunale tilbud
til seniorer. Tre henvendelser fra potentielle stadeholdere blev imidlertid afvist, da de
udelukkende ønskede at sælge en vare. Messen er ikke en salgsmesse.
Målgruppen er primært kommunens 60+ borgere, pårørende og interesserede med relation
til seniorområdet. De besøgende vil kunne gå på opdagelse i alt det, Brøndby har at tilbyde.
Formanden for Ældre- og Omsorgsudvalget, Hajg Zanazanian byder velkommen kl.14.00, og
kl.15.00 vil forfatter og foredragsholder Lotte Heise komme og holde et oplæg om ”Kunsten
at blive ældre”. Udover den faste udstilling får udstillerne mulighed for, at gennemføre egne
miniarrangementer som fx prøv-en-aktivitet m.m.

Side 1

Rammer for disse koordineres på et orienteringsmøde for alle stadeholdere den 29.
september i Brøndby Hallen.
Selve messen vil blive annonceret i kommunens nyhedsbrev, plakater, kulturhuse samt
kommunens Facebook side m.m. I august udgav Seniorrådet deres nyhedsbrev, hvor
messen blev annonceret første gang.
Fra kommunens side vil forskellige kommunale aktører udstille, heriblandt frivilligkonsulenter,
repræsentanter fra projektet ”Sammen om det gode Seniorliv”, Center for Genoptræning og
Forebyggelse, Seniorrådet, Visitationen og Hjælpemiddeldepotet m.fl.
Det vil være gratis for alle at besøge messen.

Økonomiske konsekvenser
I forbindelse med budgetvedtagelsen i 2025 blev det besluttet at afsætte kr. 100.000 til
afholdelse af seniormessen. Det forventes, at afholdelsen af seniormessen afholdes indenfor
den fastsatte ramme.

Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.

Side 2

Beslutning

Til efterretning.

Kilde: Brøndby Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.