Besluttet 23. september, Ældre- og Omsorgsudvalget -, Brøndby
Beslutning om ansøgning af pulje til etablering af frivilligcenter i Brøndby
Social- og Boligstyrelsen udbyder etableringspuljen til opstart af lokale frivilligcentre i 3. kvartal 2026. Forvaltningen vurderer, at et frivilligcenter i Brøndby vil understøtte sociale fællesskaber og borgerinddragelse samt styrke og udvikle lokale sociale foreninger.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Omsorgsudvalget -, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at Kommunalbestyrelsen godkender opstart af ansøgningsproces til Social- og Boligstyrelsens pulje til opstart af frivilligcentre, og 2. at der i 2027 gives en tillægsbevilling på 190.000 kr. som kommunal medfinansiering, og at der i 2028 gives en tillægsbevilling på 270.000 kr. som kommunal medfinansiering.
Sagsfremstilling
Hvorfor frivilligcenter i Brøndby? Brøndby Kommune har et øget fokus på borgerinddragelse i fællesskaber og demokrati, bl.a. som led i Brøndby 2030-strategien og via det nedsatte §17, 4 udvalg til styrkelse af demokratiet. Udvalget skal bl.a. drøfte, hvordan flere borgere kan inddrages i demokratiet, i fællesskaberne og i foreningslivet. Et frivilligcenter kan være en del af svaret. Social- og Boligstyrelsen udbyder en pulje til etablering af nye frivilligcentre (ETFRI) med ansøgningsfrist den 6. november 2026.
Side 1
Styrker borgernes adgang til fællesskaber Erfaringer fra andre kommuner viser, at et frivilligcenter gør det nemmere for borgere at finde hjælp og støtte i et fællesskab eller en forening. Frivilligcentrene er en veletableret model til at styrke civilsamfundet, og der er aktuelt 72 centre på landsplan. I Brøndby vurderes det største potentiale at ligge på socialområdet, hvor et frivilligcenter kan styrke det frivillige sociale arbejde. Ved at skabe overblik, synlighed og vejvisning kan centret styrke adgangen til frivillige fællesskaber for alle – uanset alder, social status og etnicitet.
Styrker lokale samarbejder på tværs Et frivilligcenter fungerer som lokalt knudepunkt for frivillighed og samarbejder bredt med foreninger, sociale initiativer, kommunale forvaltninger, frivilligkonsulenter og andre aktører. Det sker bl.a. via netværk, temadage, dialogmøder og fælles arrangementer, der øger kendskab, koordination og sammenhæng i indsatserne.
Styrker foreningernes arbejde Et frivilligcenter kan løfte kvaliteten i lokale foreninger og initiativer ved at tilbyde rådgivning om rekruttering af frivillige, bestyrelsesarbejde og fundraising (puljer og fonde). Centret kan også fungere som stedet for rådgivning og støtte til at starte nye foreninger eller synliggøre eksisterende.
Rammer, organisering og ansøgning Puljen til opstart af frivilligcenter kan søges af bl.a. kommuner, frivillige foreninger og selvejende institutioner. Puljeansøger er i den toårige etableringsperiode ansvarlig for anvendelsen af tilskuddet; herefter overgår det formelle ansvar til frivilligcentret. Et frivilligcenter organiseres som selvstændig forening eller selvejende institution med en bredt sammensat bestyrelse af repræsentanter fra foreninger, privatpersoner og kommunen. Bestyrelsen fastlægger retning og indhold i centrets arbejde. Centret må ikke være kommunalt ejet, og det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar må efter etableringsperioden ikke ligge i kommunen.
Undersøge lokal opbakning Parallelt med den politiske proces vil lokal opbakning blandt foreninger og civilsamfund blive afdækket. Erfaringer fra andre kommuner viser, at et frivilligcenter kan bidrage til styrkelse af det lokale foreningsliv. Flere erfaringer indhentes både under ansøgningsprocessen og efterfølgende. Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe), en statsligt finansieret paraplyorganisation, der understøtter landets frivilligcentre, står klar med sparring i forbindelse med hele processen.
Side 2
Økonomiske konsekvenser
Social- og Boligstyrelsens etableringspulje rummer i alt 940.000 kr. i statslig etableringsstøtte pr. frivilligcenter: 510.000 kr. i første etableringsår og 430.000 kr. i andet. Det forudsætter en kommunal medfinansiering på minimum 190.000 kr. i første etableringsår og 270.000 kr. i andet. Medfinansiering kan også bestå af bidrag til lokaleleje og til aflønning af projektleder. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvilke lokaler, der skal anvendes til Frivilligcentret og dermed udgifterne hertil. Fordelingen mellem udgifter til lokaler og personaletimerne, som er indenfor egen ramme, er endnu ikke afklaret.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 3
Beslutning
Til efterretning.
Kilde: Brøndby Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget -, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.