Besluttet 23. september, Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget -, Brøndby
Beslutning om temaer i Beskæftigelsesplan 2027-2030
Med sagen præsenterer forvaltningen forslag til temaer til Beskæftigelsesplan 2027-2030, hvoraf tre temaer skal udgøre hovedfokus i beskæftigelsesindsatsen i perioden. Temaerne er; 1. Ungeindsats, 2. Virksomhedskontakt med fokus på det rummelige arbejdsmarked, 3.
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget -, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen tiltrædes. Udvalget beslutter temaerne 1 og 4 samt at nr. 2 og 3 sammenskrives.
- Næste skridt
- Med udgangspunkt i udvalgets beslutning om hvilke tre temaer, der skal indgå i Beskæftigelsesplan 2027-2030, arbejder forvaltningen videre med Beskæftigelsesplan 20272030 ud fra følgende tidsplan: • Ultimo september 2026: Udkast sendes i høring hos de faglige …
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at udvalget beslutter tre temaer, som skal indgå i Beskæftigelsesplan 2027-2030
Sagsfremstilling
Beskæftigelsesplan 2027-2030 sætter politisk retning for Brøndby Kommunes beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen hænger sammen med kommunens samlede strategi “Brøndby 2030”, hvor et mål er, at alle skal have mulighed for at blive en del af et uddannelses- eller arbejdsfællesskab. Beskæftigelsesplanen hænger også sammen med Handicap- og Psykiatripolitikken i Brøndby Kommune, hvor et af fokusområderne er, at flere borgere med handicap bliver en del af uddannelses- og arbejdsfællesskaber. Temaerne i beskæftigelsesplanen er en beskrivelse af områder, som får særligt fokus i perioden. Til hvert tema hører to målsætninger. Udvalgets prioritering af tre temaer skal skabe en tydelig politisk retning for beskæftigelsesindsatsen. Samtidig skaber prioriteringen et skarpere fokus, så der kan arbejdes målrettet med de udvalgte områder.
Tema 1: Ungeindsats Målsætninger
a. Flere unge kommer i job eller uddannelse, understøttet af fællesskaber og sociale netværk.
b. Flere unge får en tidlig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i deres motivation, ønsker og potentiale. 1/4
Side 1
Tema 2: Virksomhedskontakt med fokus på det rummelige arbejdsmarked Målsætninger
a. Flere borgere med behov for støtte skal opnå job eller lønnede timer gennem den virksomhedsrettede indsats.
b. Virksomhedskontakten skal skabe flere muligheder på arbejdsmarkedet for borgere med behov for støtte.
Tema 3. Helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i borgerens behov Målsætninger
a. Borgerens behov, ressourcer og potentiale er retningsgivende for den indsats, der tilrettelægges.
b. Beskæftigelsescenteret arbejder helhedsorienteret og inddrager andre fagområder når relevant.
Tema 4. Uddannelse, opkvalificering og sporskifte Målsætninger
a. Opkvalificering og uddannelse af borgere skal tilpasses den enkelte borgers forudsætninger.
b. Opkvalificering skal være målrettet arbejdsmarkedets behov.
Tema 5. Progression og fællesskaber Målsætninger
a. Beskæftigelsesindsatsen skal skabe fremdrift, når borgerens motivation er størst. b. Flere borgere skal have mulighed for at indgå i fællesskaber som del af
beskæftigelsesindsatsen.
Baggrund På temamøde den 21. maj 2026 drøftede Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget og borgmesteren, hvilke temaer, der er særligt vigtige i den kommunale beskæftigelsesindsats fremadrettet. Udvalget har siden godkendt en opsamling på temamødet på udvalgsmødet i juni (punkt 6). Forslagene til temaer i Beskæftigelsesplan 2027-2030 tager udgangspunkt i denne opsamling. Nogle temaer er flettet sammen, da de supplerer hinanden. Andre temaer er formuleret som værdier for beskæftigelsesindsatsen. Værdierne fremgår også af Bilag 1.
Side 2
Videre proces
Med udgangspunkt i udvalgets beslutning om hvilke tre temaer, der skal indgå i Beskæftigelsesplan 2027-2030, arbejder forvaltningen videre med Beskæftigelsesplan 20272030 ud fra følgende tidsplan:
• Ultimo september 2026: Udkast sendes i høring hos de faglige organisationer, Handicaprådet og evt. øvrige interessenter.
• Oktober 2026: Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget præsenteres for udkast til ny Beskæftigelsesplan og eventuelle høringssvar.
• November 2026: Beskæftigelsesplan 2027-2030 godkendes i Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget.
• December 2026: Beskæftigelsesplan 2027-2030 godkendes i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Efter endelig godkendelse af Beskæftigelsesplan 2027-2030, udarbejder forvaltningen en virksomhedsplan. Virksomhedsplanen skal formulere, hvilke indsatser beskæftigelsescenteret vil igangsætte for at opnå målsætningerne.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkning.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 3
Beslutning
Indstillingen tiltrædes. Udvalget beslutter temaerne 1 og 4 samt at nr. 2 og 3 sammenskrives.
Kilde: Brøndby Kommune, Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget -, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.