Besluttet 23. september, Børne- og Skoleudvalget, Brøndby
Forlængelse af Handicap- og Psykiatripolitikken 2024-2027
Brøndby Kommunes Handicap- og Psykiatripolitik gælder for perioden 2024–2027. I denne sag skal der træffes beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes en ny Handicap- og Psykiatripolitik gældende fra 2028, eller om den nuværende politik kan forlænges. Sagen sendes til høring i Handicaprådet.
Kort fortalt
- Forslaget
- Den nuværende handicap- og psykiatripolitik forlænges med to år.
- Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen anbefales med 6 stemmer for (Anette Pilmark (A), Berit Algreen Nilsson (A), Irfan Gilani (B), Alexander Bruhn Skjøth (F), Fatih Baran (Ø) og Hans Blaaberg (O)) og 1 stemme imod (Michael R. Rugaard (C)). Høringssvar fra Handicaprådet er modtaget. Orientering om resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen på dagtilbudsområdet Indstillingen tiltrædes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
1. at den nuværende handicap- og psykiatripolitik forlænges med to år.
Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen indstiller,
1. at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Handicap- og Psykiatripolitikken blev udarbejdet i 2023 med inddragelse af borgere,
pårørende og fagpersoner. Politikken, som binder an til Strategi Brøndby 2030 og flere andre
politikker i Brøndby Kommune, blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 7. februar 2024.
Politikken er vedlagt som bilag.
Handicap- og Psykiatripolitikken har tre fokusområder og målsætninger på hvert område:
Fokusområde: Inddragelse og helhed
Borgere, forældre og pårørende oplever, at deres viden og ressourcer inddrages og
værdsættes i et godt og ligeværdigt samarbejde
Borgerne oplever koordinerede og helhedsorienterede indsatser, hvor medarbejderne
videndeler og samarbejder på tværs
Borgerne modtager den relevante indsats på det rigtige tidspunkt
Side 1
Fokusområde: Fællesskaber
Flere borgere med handicap bliver en del af uddannelses- og arbejdsfællesskaber
Fremme muligheder for at deltage i og bidrage til fællesskaber i civilsamfundet for
borgere med handicap
Skabe flere fællesskaber i tilknytning til kommunale tilbud og institutioner, som er med til
at fremme den mentale og fysiske sundhed
Fokusområde: Tilgængelighed
Forbedre den fysiske tilgængelighed til kommunens bygninger, kulturtilbud, byrum og
naturområder i takt med renoveringer disse steder
Sikre at tilgængeligheden indtænkes fra start i nye kommunale byggerier og
byudviklingsområder
Selvbetjeningsløsninger, digital kommunikation og information om tilbud og rådgivning på
kommunens hjemmeside er tilgængelige og opdaterede
Tilbyde den relevante støtte til borgere med handicap, som oplever digitale udfordringer
Kommunalbestyrelsen orienteres hvert år om, hvordan det går med implementeringen af
politikken. Det sker via en status på de indikatorer, som bruges til at følge op på politikkens
målsætninger. Indikatorerne kan løbende blive udskiftet og tilpasset, når det fagligt kan
styrke implementeringen af politikken.
Arbejdet med en ny politik vil planmæssigt skulle igangsættes i begyndelsen af 2027. Det
indstilles imidlertid, at politikken forlænges med to år.
Begrundelsen er, at indholdet i målsætningerne fortsat er relevante og rækker udover 2027.
Ved en forlængelse opnås endnu bedre erfaring med konsolidering af indikatorerne, som
relevant redskab i de lokale handleplaner. I slutningen af 2026 følges der for andet år op på
indikatorerne.
Desuden arbejdes der politisk og administrativt med en ny overordnet strategi for
kommunen, ”Brøndby 2040”, som bliver rammesættende for underliggende politikker,
herunder også Handicap- og Psykiatripolitikken.
Endelig arbejdes der også med udarbejdelse af en pårørendepolitik, som kan få betydning
for indholdet i Handicap- og Psykiatripolitikken.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkning.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 2
Brugerundersøgelsen undersøger forældres tilfredshed inden for bl.a. temaerne aktiviteter,
trivsel og fællesskab, indsigt, dialog, sprogudvikling og information samt samlet tilfredshed
og blev gennemført i perioden september 2025 til februar 2026. I Brøndby har 602 svaret
svarende til en svarprocent på 32 pct. Svarprocenten i nabokommunerne var hhv. 38 pct. i
Hvidovre, 34 pct. i Albertslund og 28 pct. i Ishøj Kommuner. I Brøndby Kommune er den
samlede gennemsnitlige tilfredshed med dagtilbuddene steget fra 4.1 i 2022 til 4.2 i 2026,
beregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Til
sammenligning er den samlede gennemsnitlige tilfredshed med dagtilbuddene på landsplan
steget fra 4.3 i 2022 til 4.4 i 2026. Den gennemsnitlige forældretilfredshed i
nabokommunerne er på hhv. 4.1 i bl.a. Albertslund og Greve Kommuner, 4.2 i bl.a. Rødovre
og Ishøj Kommuner, 4.3 i bl.a. Herlev og Gladsaxe Kommuner og 4.4 i bl.a. Hvidovre og
Københavns Kommuner.
Det skal bemærkes, at der er stor spredning i antallet af besvarelser for de respektive
børnehuse og dagplejen og spænder over det mindste antal besvarelser i dagplejen, 6, og
det højeste antal besvarelser i Børnehuset Myretuen, 49. Det bemærkes desuden, at
1 Spørgerammen er justeret siden 2022 med nye spørgsmål og svarkategorier. Det betyder, at direkte
sammenligninger mellem de to undersøgelser kun er mulige ift. ’samlet tilfredshed’.
Side 1
besvarelser fra forældre i Børnehuset Spættebo indgår, og at undersøgelsen er gennemført
efter beslutningen om at lukke Børnehuset Spættebo, som dermed kan have påvirket
forældrenes tilfredshed. Tilfredsheden i Spættebo var på 3.8 på baggrund af 7 besvarelser.
Centrale nedslag i brugertilfredshedsundersøgelsen i Brøndby Kommune:
94 pct. af forældrene oplever at deres barn trives eller i nogen grad trives, mens 6
pct. i mindre grad oplever, at deres barn trives i deres dagtilbud.
83 pct. af forældrene oplever i høj eller nogen grad at have indsigt i hverdagen, mens
17 pct. i mindre grad eller slet ikke oplever at have indsigt i barnets hverdag.
64 pct. af forældrene oplever i høj eller nogen grad, at personalet taler med dem om
deres barns sproglige udvikling, mens 11 pct. slet ikke eller i mindre grad oplever, at
personalet taler med dem om barnets sproglige udvikling.
12 pct. af forældrene overvejer i høj eller nogen grad, at deres barn skal skifte
dagtilbud. Blandt de 83 forældre som overvejer, at deres barn skal skifte dagtilbud,
angives de primære årsager som ’utilfredsstillende pædagogisk indsats fra
personalet’, ’dårlige rammebetingelser’, ’utilfredsstillende samarbejde om mit barn
med personalet’, ’ trivselsudfordringer hos mit barn’ samt ’andre årsager’.
Brøndby Kommune har besluttet at lade lokale spørgsmål indgå. Et af spørgsmålene var, om
forældrene føler sig informeret om, hvilke forventninger der er til forældre ift. samarbejdet
med personalet om barnet. Hertil har 77 pct. svaret, at de i høj eller mindre grad føler sig
informeret om samarbejdet, mens 23 pct. oplever slet ikke eller i mindre grad at være
informeret om forventninger til forældre ift. samarbejdet med personalet om barnet.
Forvaltningen vil som hidtil følge dette i samarbejde med dagtilbudsledergruppen.
På ØIM’s hjemmeside ligger et interaktivt dashboard, hvor resultaterne for de enkelte
spørgsmål bl.a. kan opgøres for de enkelte børnehuse2.
Forvaltningen vil følge op på undersøgelsen ved bl.a. at drøfte resultaterne med
dagtilbudslederne. I dagtilbud med en gennemsnitlig forældretilfredshed på under 4.0 vil
dagtilbudslederne gå i dialog med forældrebestyrelserne herom.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkning.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Beslutning
Indstillingen anbefales med 6 stemmer for (Anette Pilmark (A), Berit Algreen Nilsson (A), Irfan
Gilani (B), Alexander Bruhn Skjøth (F), Fatih Baran (Ø) og Hans Blaaberg (O)) og 1 stemme imod
(Michael R. Rugaard (C)).
Høringssvar fra Handicaprådet er modtaget.
Orientering om resultaterne af
brugertilfredshedsundersøgelsen på dagtilbudsområdet
Indstillingen tiltrædes.
Bilag
- Bilag 1 Kommunerapport Brøndby Kommune
- 2 Brugertilfredshedsundersøgelse af dagtilbud 2026
- Side 2
Kilde: Brøndby Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.