Brøndby
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 23. september, Grøn omstilling og Miljøudvalget, Brøndby

Drøftelse af 1. udkast til Bevæg dig for livet handleplaner 2027

Med denne sag forelægges første udkast til handleplanerne for indsatserne i Bevæg dig for livet 2027 til drøftelse. Planerne godkendes endeligt på kommunalbestyrelsesmødet den 9. december 2026.

Kort fortalt

Forslaget
  • Udkast til handleplanerne for indsatserne i Bevæg dig for livet 2027 drøftes.
Hvem
Grøn omstilling og Miljøudvalget, Brøndby Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Sagen blev drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen indstiller,
1. at udkast til handleplanerne for indsatserne i Bevæg dig for livet 2027 drøftes.

Sagsfremstilling

Den nye femårige visionsaftale om Bevæg dig for livet trådte i kraft i januar 2026 mellem
Brøndby Kommune, Danmarks Idrætsforbund og DGI. Aftalen skal styrke bevægelse,
foreningsdeltagelsen, fællesskaber, idræt, sundhed og trivsel gennem målrettede indsatser
bredt set, men også særligt rettet mod de grupper af borgere i kommunen, der endnu ikke er
en del af det organiserede fritidsliv eller andre fællesskaber. Læs mere i baggrundsnotatet
om Hvad er Bevæg dig for livet (Bilag 1) samt i selve Visionsaftalen (Bilag 2) samt
baggrundsnotatet til visionsaftalen (Bilag 3).
I aftalen er der følgende prioriterede målgrupper: Foreninger, Småbørnsfamilier, Skolebørn,
Unge, Seniorer og Borgere med særlige behov.

Handleplaner 2027
Med udgangspunkt i visionsaftalens målgrupper er der defineret en række indsatser, som
Brøndby Kommune skal arbejde med i projektperioden, og som er udviklet i samarbejde med
politikere, relevante ledere og medarbejdere.
For overblik over samtlige indsatser under hver målgruppe se Overblik over indsatser i BDFL
2026-2030 (Bilag 4). Indsatserne går dog ofte på tværs af målgrupper, men er kun beskrevet
under én målgruppe i én handleplan.
Udkast til Bevæg dig for livet handleplaner 2027 forelægges i Bilag 5-10 inden for hver
målgruppe. Overskrift for handleplanerne 2027 inden for hver målgruppe er:

Side 1

Foreninger: 1. Foreningsudvikling, 2. Fritidspas
Småbørnsfamilier: 1. Idrætsleg, 2. Sunde vaner fra livets start - Aktiviteter i sundhedsplejen
Skolebørn: 1. Bevægelse i skoledagen, 2. Åben Skole, Dagtilbud, SFO og Klub, 3. Styrkelse
af aktiv transport til og fra skole
Unge: 1. Get2Sport, 2. Fremtidens foreningsfrivillige / Trænerspire, 3. Unge i målgruppen for
”Ungeløftet”, 4. Unges fællesskaber / Fritidsmissionen
Seniorer: 1. Seniorer i almene boliger / Pioner – fælles om lokal sundhed, 2. Brobygning til
foreningsliv og civilsamfund, 3. Bevægelse, fællesskaber og frivillighed på seniorområdet, 4.
Idrætscertificering af ældrecentrene
Borgere med særlige behov: 1. Special Sport, 2. Bevægelsestiltag i regi af jobcentret, 3.
JAC Vestegnen, 4. Veteran Match

Den videre proces for godkendelse af handleplaner
Efter udvalgenes drøftelse på nærværende møde, får samtlige udvalg handleplanerne for
2027 samt statusrapport for 2026 til godkendelse på mødet den 18. november 2026. Herefter
forelægges handleplaner 2027 og statusrapport 2026 til Kommunalbestyrelsens
godkendelse på mødet den 9. december 2026. Handleplanerne og statusrapporten drøftes
endvidere af den politiske styregruppe, bestående af Kommunalbestyrelsen samt politikere
og medarbejdere fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI på det årlige styregruppemøde
onsdag d. 11. november 2026.
Forvaltningen vil indarbejde eventuelle kommentarer og ændringsforslag til handleplanerne
forud for udvalgsmødet i november.

Økonomiske konsekvenser
Økonomien til Bevæg dig for livet-indsatserne i 2027 forventes afholdt inden for relevante
udvalgs ramme, som kan ses under hver handleplan.

Konsekvenser for grøn omstilling
Danskerne har en af de højeste CO2-udledninger på verdensplan og for at reducere den,
kræver det adfærdsændringer både hos den enkelte og i fællesskab. Bevæg dig for
livet understøtter blandt andet cyklisme i Brøndby. Eftersom fossil biltrafik er den største
kilde til CO2-udledninger i Brøndby, vil det reducere klimabelastningen, hvis flere vælger en
aktiv transportform. Projektet har således synergi med både Klimaplan for Brøndby og
Mobilitets- og Trafikhandlingsplanen.

Side 2

Beslutning

Sagen blev drøftet.

Kilde: Brøndby Kommune, Grøn omstilling og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.