Besluttet 21. oktober, Grøn omstilling og Miljøudvalget, Brøndby
Budgetopfølgning pr. 31. august 2026, Grøn omstilling og Miljøudvalget
Det samlede resultat af budgetopfølgning pr. 31. august 2026, og skal godkende de bevillingsmæssige ændringer under udvalget i forbindelse med budgetopfølgningen. Budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 viser forventet budgetoverholdelse på serviceudgifter og øvrige driftsudgifter.
Kort fortalt
- Forslaget
- Budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 godkendes
- Tillægsbevillinger under Grøn omstilling og Miljøudvalget godkendes jf. notat og
- Vedhæftede budgetopfølgning på anlæg for Brøndby Kommune godkendes jf. bilag
Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Grøn omstilling og Miljøudvalget, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen tiltrædes. Besøg fra Køge Bugt Stenrev med fokus på en drøftelse af, om der kan etableres et stenrev ud for Brøndby Strand, hvilket vil muliggøre fiskeri her.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,
1. at budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 godkendes,
2. at tillægsbevillinger under Grøn omstilling og Miljøudvalget godkendes jf. notat og
bilag 1,
3. at vedhæftede budgetopfølgning på anlæg for Brøndby Kommune godkendes jf. bilag
2, og
4. at vedhæftede opfølgninger på budgetforligene 2025 og 2026 tages til orientering, jf.
bilag 3 og 4.
Sagsfremstilling
Budgetopfølgning for Brøndby Kommune
I forbindelse med årets midtvejsregulering er kommunens budget for 2026 tilpasset de
seneste økonomiske forudsætninger og ændringer i lovgivningen, herunder lov- og
cirkulæreprogram samt pris- og lønregulering.
Brøndby Kommunes samlede driftsøkonomi udviser et forventet mindreforbrug på 66,7 mio.
kr. inkl. servicerammepuljen og pulje til reformimplementering.
På serviceudgifterne forventes samlet set et merforbrug på 0,6 mio. kr., som dækker over
både mer- og mindreforbrug på tværs af områder. Merforbruget kan blandt andet henføres til
et stigende aktivitets- og udgiftsniveau på det specialiserede voksenområde. På
børneområdet forventes ligeledes et merforbrug, særligt på fritvalgsområdet og
specialundervisning. Merforbruget modsvares blandt andet af et mindreforbrug på
dagtilbudsområdet.
Side 1
Kommunens forventede serviceudgifter ligger tæt på servicerammen. Økonomiafdelingen
vurderer, at Brøndby Kommune overholder servicerammen ved årets udgang. Det er derfor
fortsat vigtigt, at der udvises økonomisk tilbageholdenhed i resten af året.
På den øvrige drift forventes et mindreforbrug på 5,1 mio. kr., som skyldes flere
refusionsindtægter end budgetteret på det specialiserede voksenområde.
På overførselsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 45,0 mio. kr. Mindreforbruget
skyldes primært, at det afsatte udgiftsbudget til Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter
ikke forventes anvendt i indeværende år.
På anlægsområdet viser prognosen et forventet mindreforbrug på 108,0 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes primært forskydninger og forsinkelser i gennemførelsen af en række
anlægsprojekter.
Budgetopfølgning for Grøn omstilling og Miljøudvalget
Der forventes budgetoverholdelse på serviceudgifter og øvrige driftsudgifter.
Nedenfor redegøres for de væsentligste afvigelser.
Politikområdet: Grøn omstilling og Miljø
Der forventes budgetoverholdelse. Der omplaceres 0,1 mio. kr. fra budgetområdet
Strandområder til Klima og Miljø, grundet tidligere fejlomplacering af midler.
Politikområdet: Grønne områder
Der forventes budgetoverholdelse. Der søges om indtægts- og udgiftstillægsbevillinger på
1,9 mio. kr. i 2026 og 2,4 mio. kr. varigt derefter, vedrørende rottebekæmpelse.
Politikområdet: Renovation
Budgettet består af indtægter på 80,9 mio. kr. og udgifter på 79,1 mio. kr. Renovationsområdet skal
over tid hvile i sig selv. Der er et mellemværende mellem renovation og kommunen på 16,4 mio. kr.
Det forventede overskud på 1,8 mio. kr. anvendes til at nedbringe dette mellemværende, som herefter
reduceres fra 16,4 mio. kr. til 14,6 mio. kr.
En oversigt over tillægsbevillingerne kan ses i bilag 1.
Anlæg på Grøn omstilling og Miljøudvalgets område
Det samlede korrigerede budget til anlægsområdet på Grøn omstilling og Miljøudvalgets
område udgør 0,7 mio. kr. inden for rammen. Det samlede forventede regnskab udgør 0,7
mio. kr. inden for rammen og ligger dermed indenfor det korrigerede budget.
Oversigt over detaljerede statusbeskrivelser på projektniveau, samt ansøgte
tillægsbevillinger fremgår af bilag 2.
Side 2
Økonomiske konsekvenser
Der forventes budgetoverholdelse på serviceudgifter og øvrige udgifter.
På anlægsområdet forventes ingen afvigelse.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 3
Beslutning
Indstillingen tiltrædes.
Besøg fra Køge Bugt Stenrev med fokus på en drøftelse af, om der kan etableres et stenrev
ud for Brøndby Strand, hvilket vil muliggøre fiskeri her.
Kilde: Brøndby Kommune, Grøn omstilling og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.