Besluttet 10. august, Ældre- og Sundhedsudvalget, Brønderslev
Temadrøftelse om nærsundhedsplaner
Sagsforløb: ÆS Temadrøftelse om opmærksomhedspunkter, som formanden kan tage med i det videre arbejde med nærsundhedsplanen i Sundhedsrådet. Ældre- og Sundhedsudvalget skal drøfte opmærksomhedspunkterne. Konsulent Lars Holt Kristensen deltager i punktet kl. 13:00.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Orientering om nærsundhedsplanerne givet. Præsentationen vedlægges som bilag.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sundhedsråd Vendsyssel skal udarbejde en nærsundhedsplan, som skal være gældende for de kommende fire år. Nærsundhedsplanen drøftes på møder i de kommende måneder i Sundhedsrådet, hvilket giver mulighed for at drøfte input til nærsundhedsplanen i Ældre- og Sundhedsudvalget. Som led i arbejdet med nærsundhedsplanerne afholdes der en temadrøftelse i Ældre- og Sundhedsudvalget. Nærsundhedsplanen skal understøtte udviklingen af et mere nært, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen med afsæt i lokale behov og udfordringer. Sundhedsrådet kan inden for rammerne af den nationale og regionale planlægning sætte retning for prioriteringer, samarbejder og udviklingsspor i det lokale sundhedsvæsen. Drøftelsen indledes med et oplæg om nærsundhedsplanen og hensigten med den. Personalemæssige konsekvenser Ingen.
Indstilling
Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter opmærksomhedspunkter, som formanden kan tage med i det videre arbejde med nærsundhedsplanen i Sundhedsrådet.
Beslutning
Orientering om nærsundhedsplanerne givet. Præsentationen vedlægges som bilag.
Kilde: Brønderslev Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.