Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. august, Ældre- og Sundhedsudvalget, Brønderslev

Orientering om sygefravær på ældreområdet

Sagsforløb: ÆS På mødet vil sygefraværet blive gennemgået for ældreområdet. Sagen fremsendes til Ældre- og Sundhedsudvalget til orientering.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Brønderslev Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Ældreomsorgsudvalget har bedt om en kvartalsvis gennemgang af sygefraværet på ældreområdet. På mødet vil de nyeste fraværstal blive gennemgået.
Normalt har forvaltningen fokus på sygefraværet i de seneste tre måneder inden for Hjemmeplejen, Plejehjemmene og Sygeplejen. Efter opstart af Helhedsplejen er de tidligere rapporter blevet ændret. Det er derfor ikke længere muligt i samme grad at få et samlet overblik over sygefraværet for alle plejehjem på én gang. Tilsvarende gælder for sygeplejen og hjemmeplejen, som nu er blevet samlet.
Der er dialog med HR med henblik på udvikling af flere rapporter, der kan bruges til forvaltningsledelsen samt det politiske niveau.
Plejehjemsområdet
Elmehøj: Sygefravær på 2,8 % de seneste 12 måneder, og for april er den 1,7 %. Rosengården: Sygefravær på 8,4 % de seneste 12 måneder, og for april er den 6,7 %. Støberiet: Sygefravær på 10,7 % de seneste 12 måneder, og for april er den 13,2 %. De første tre måneder har ligget væsentligt under sidste års sygefravær. Valdemarsgade: Sygefravær på 8,3 % de seneste 12 måneder, og for april er den 6,8 %. Margrethelund: Sygefravær på 14,9 % de seneste 12 måneder, og for april er den 12,2 %. De første tre måneder har ligget over sidste års høje niveau. Margrethelund er dermed fortsat udfordret på fravær. Stengården: Sygefravær på 6,6 % de seneste 12 måneder, og for april er den 10,6 %. Stengården har været udfordret de seneste tre måneder. Årsagen til fraværet er løst, og det forventes at plejehjemmet rammer det normale lave niveau, de er kendetegnet ved.
Helhedsplejen
Helhedsplejen (hjemmepleje og sygepleje) er udfordret af data i skrivende stund. April ligger med et sygefravær på hhv. 6,8 % og 6,5 %.
Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning fra Ældre- og Sundhedsudvalget, den 4. juni 2026, punkt 5: Udsat.

Beslutning

Til efterretning.

Kilde: Brønderslev Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.