Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 17. august, Teknisk Udvalg, Brønderslev

Beslutning om budgetønsker til budget 2027

Sagsforløb: TU Teknisk Udvalg har mulighed for at fremsætte budgetønsker til budgetforhandlingerne for 2027.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Teknisk Udvalg, Brønderslev Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Det budgetforslag som fremgår af bilag 1 med tilføjelse af 4,7 mio. kr. til færdiggørelse af Østergade skal indgå i budgetforhandlingerne.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Fagudvalgene har i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027 mulighed for at fremsætte budgetønsker på udvalgets område.
Af budgetprocessen til budget 2027 fremgår således, at: ”Hvis fagudvalgene har ønsker, der skal indgå i budgetprocessen, skal disse senest politisk behandles på møderne i august måned. Efter behandling i fagudvalgene sendes de samlede budgetønsker til Økonomiafdelingen i vedlagte skabelon. Budgetønskerne indgår i materialet til Byrådets temamøde den 02. september 2026".
Fagforvaltningen har i den forbindelse udarbejdet et overblik over dagsordenpunkter fra 2026, som udvalget har ønsket skulle indgå som budgetønsker i budgetforhandlingerne for 2027 samt et overblik over tidligere godkendte dagsordenspunkter, som fagforvaltningen vurderer kan indgå som budgetønsker.
Nedenfor beskrives budgetønskerne kort:
Indmeldt som budgetønske af udvalget
Forundersøgelse til afklaring af investeringsprojekt ifm. Materielgården
Da udvalget tidligere har besluttet, at denne skal indgå som budgetønske i budgetforhandlingerne beskrives initiativet ikke nærmere, men fremgår af budgetskabelonen, jf. bilag.
Fagforvaltningens forslag til budgetønsker

Offentligt toilet i Hjallerup
Der fra tidligere udtrykket et ønske om etablering af en offentligt toilet i Hjallerup Midtby. Anlægsudgiften til toilettet er 785.000 kr. med en efterfølgende drift og vedligeholdelse på 40.000 kr. pr. år.
Etablering af klimaveje
I forbindelse med den planlagte separatkloakering i Hjallerup har fagforvaltningen udarbejdet et projektforslag om etablering af LAR-anlæg (lokal afledning af regnvand) i form af klimaveje. Sagen er tidligere behandlet politisk. Anlægsudgiften er 1,7 mio. kr. med en efterfølgende drift og vedligeholdelse på 20.000 kr. pr. år.
Etablering af cykelsti på Søndervangsvej
Brønderslev Kommune har modtaget tilsagn om tilskud fra Vejdirektoratets Cykelpulje 2025 til cykelstiprojektet på Søndervangsvej i Dronninglund. Projektet har et samlet budget på 750.000 kr. Vejdirektoratet har givet tilsagn om tilskud på 50 % af projektets budget, svarende til 375.000 kr. Brønderslev Kommunes medfinansiering udgør dermed ligeledes 375.000 kr. Anlægsudgiften er 375.000 kr. med en efterfølgende drift og vedligeholdelse på 20.000 kr. pr. år.

Indstilling

Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Teknisk Udvalg drøfter og beslutter, om:
ovennævnte forslag til budgetønsker skal indgå i budgetforhandlingerne, og om der er andre budgetønsker, der skal indgå i budgetforhandlingerne for 2027.

Beslutning

Det budgetforslag som fremgår af bilag 1 med tilføjelse af 4,7 mio. kr. til færdiggørelse af Østergade skal indgå i budgetforhandlingerne.

Kilde: Brønderslev Kommune, Teknisk Udvalg, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.