Besluttet 17. august, Teknisk Udvalg, Brønderslev
Godkendelse af omlægning og nedlæggelse af markvej på Søndersig i Hallund
Sagsforløb: TU Brønderslev Kommune har modtaget en anmodning om omlægning og nedlæggelse af en markvej beliggende på matr.nr. 17k, Hallund By, Hallund. Teknisk Udvalg skal beslutte, om anmodningen kan godkendes.
Bydele i sagen: Hallund
Kort fortalt
- Hvem
- Teknisk Udvalg, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ejeren af matr.nr. 17k, Hallund By, Hallund anmoder om omlægning og nedlæggelse af en markvej på Søndersig i Hallund.
Nedlæggelse af markveje eller stier skal anmeldes til kommunen inden nedlæggelse. Færdsel på veje og stier i det åbne land kan være reguleret af både naturbeskyttelsesloven og vejlovgivningen, hvilket er tilfældet i denne sag.
I slutningen af 2024 blev markvejen nedlagt af ejeren uden forudgående ansøgning til kommunen. Som følge heraf, er der gennemført en administrativ og politisk sagsbehandling. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 13. januar 2025 at politianmelde forholdet for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven i form af manglende anmeldelse af nedlægning, samt manglende efterlevelse af et standsningspåbud.
Den omhandlede vejstrækning er også omfattet af privatvejsloven, og ansøgningen om omlægning og nedlæggelse behandles efter denne lovgivning.
Markvejen har tidligere indgået i en skiltet Hjertesti-rute fra Hallund By. Ruten er i dag nedlagt. Efter naturbeskyttelsesloven er der offentlig adgang til markveje i det åbne land. Det betyder, at offentligheden har adgang til fods og på cykel døgnet rundt på veje og stier, herunder markveje. Den offentlige adgang begrænses ikke som følge af omlægningen, da der fortsat vil være adgang til færdsel på den nye markvej.
Ejeren har i efteråret 2025 etableret en ny 4,0 m. bred markvej langs sit skel, og ønsker at denne skal erstatte den tidligere anvendte markvej.
Den nye markvej kræver ikke vejmyndighedens godkendelse.
Nedlæggelse og omlægning af den gamle markvej har været i høring hos de vejberettigede lodsejere, og der er ved fristens udløb ikke tilgået indsigelser imod det ansøgte.
Jævnfør privatvejlovens § 76 og 78 skal ansøger afholde udgifterne ved sagens behandling
samt omkostningerne til berigtigelse af vejudlægget på matriklen via landinspektør. Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at anmodningen imødekommes. Personalemæssige konsekvenser Ingen. Tidligere beslutning Ingen.
Indstilling
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Teknisk Udvalg godkender nedlæggelse og omlægning af den ansøgte markvej på Søndersig i Hallund.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Brønderslev Kommune, Teknisk Udvalg, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.