Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 18. august, Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, Brønderslev

Godkendelse af ansøgning fra Brønderslev Rideklub om lokaletilskud til ny facadebeklædning

Sagsforløb: FKT Brønderslev Rideklub søger om forhåndsgodkendelse af tilskud til lokaleudgifter i forbindelse med renovering af rideklubbens facade. Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget skal beslutte, om ansøgningen om lokaletilskud fra Brønderslev Rideklub kan godkendes.

Kort fortalt

Hvem
Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, Brønderslev Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Ansøgning om lokaletilskud godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Brønderslev Rideklub søger om lokaletilskud til renovering af den udvendige facadebeklædning på klubhuset.
I forbindelse med en stor vandskade i køkken og klublokale er Brønderslev rideklub i gang med at gennemføre en omfattende renovering af klubhuset. Store mængder varmt vand havde forårsaget omfattende ødelæggelser i bygningen.
I forbindelse med den omfattende renovering er det blevet tydeligt, at facaden trænger til at blive renoveret. Renoveringen kan medvirke til at reducere energiforbruget væsentligt i bygningen.
Renoveringen af facaden beløber sig til 74.968 kr. inkl. moms. Tilbuddet på renovering af facaden er vedlagt som bilag.
Folkeoplysningslovens § 25, stk. 1, siger at "Kommunalbestyrelsen yder tilskud med mindst 65 % af driftsudgifterne, jf. dog stk. 2, 3 og 5, til lokaler (klubhuse/anlæg), herunder haller samt lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger til aktiviteter for børn og unge under 25 år". I Brønderslev Kommune er lokaletilskuddet fastsat til 70 % af de tilskudsberettigede udgifter jf. Brønderslev Kommunes tilskudsbetingelser i "Støtte til foreningslivet".
Der er på Fritids- og Kulturområdet afsat et budget til tilskud til lokaler (lokaletilskud) efter Folkeoplysningslovens § 25, stk. 1. De afsatte midler til lokaletilskud anvendes dels som støtte til husleje, og dels som støtte til andre drifts- og renoveringsudgifter.
Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget har truffet beslutning om, at vedligeholdelsesudgifter på over 50.000 kr. skal forelægges udvalget til godkendelse.
Hvis Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget vælger at bevilge støtte til vedligeholdelsesprojekterne, kan Brønderslev Rideklub få et lokaletilskud på 70 % af den samlede vedligeholdelsesudgift - dog med begrænsning i foreningens tilskudsprocent. Foreningen kan ud fra tilskudsprocenten få 70 % af 63.018 kr. Det er et samlet tilskud på

44.112 kr. Der henvises til beregningen på vedlagte bilag. Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur bemærker, at der er budgetmæssigt råderum til en godkendelse af lokaletilskuddet i 2026. Personalemæssige konsekvenser Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget beslutter, om den indkomne ansøgning fra Brønderslev Rideklub vedrørende lokaletilskud kan godkendes.

Beslutning

Ansøgning om lokaletilskud godkendt.

Kilde: Brønderslev Kommune, Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.