Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 19. august, Børne- og Skoleudvalget, Brønderslev

Orientering om bevilling fra Villum Fonden til folkeskoleområdet

Sagsforløb: BS Brønderslev Kommune har modtaget tilsagn om støtte fra Villum Fonden til projektet Natur/teknologi i praksis – styrket faglighed og netværk.

Klima og grøntSkoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Brønderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Orientering taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har gennem flere år arbejdet med at udvikle en mere praksisnær og undersøgende naturfagsundervisning. Arbejdet har blandt andet omfattet kompetenceforløb med fokus på engineering-didaktik, etablering af Makerspace, deltagelse i Naturfagsmaraton, brug af Naturskolen samt kommunale netværk for natur/teknologi. Villum Fonden har tidligere bevilget midler til kommunens arbejde med Makerspace, og det nye projekt bygger videre på de erfaringer og faglige miljøer, der er skabt gennem denne indsats.
På den baggrund har kommunen søgt Villum Fonden om støtte til projektet Natur/teknologi i praksis – styrket faglighed og netværk. Kommunen har nu modtaget tilsagn om støtte til projektets gennemførelse.
Projektet skal bidrage til at sikre, at alle elever møder en motiverende og fagligt kvalificeret undervisning i natur/teknologi, hvor teori og praksis kobles tæt sammen. Samtidig skal projektet mindske forskellene mellem skolernes fysiske rammer og understøtte undervisningen på skoler.
Projektets indhold
Projektet består af tre sammenhængende indsatser:
Kompetenceudvikling:
Cirka 50 natur/teknologi-lærere og 12 ressourcepersoner skal deltage i kompetenceudvikling med fokus på faglig viden, didaktik og undersøgende arbejdsformer. Ressourcepersonerne skal desuden styrkes i rollen som faglige vejledere og tovholdere på de enkelte skoler. Kompetenceudviklingen tilrettelægges over tre skoleår og udvikles i samarbejde med Professionshøjskolen UCN. Den nye viden skal løbende afprøves i undervisningen og

omsættes til konkret praksis.
Natur/teknologi-temavogne:
Der skal over projektperioden udvikles seks mobile natur/teknologi-temavogne på hver skole. Temavognene skal indeholde udstyr og materialer, der gør det lettere at gennemføre undersøgende og eksperimenterende undervisning både i klasselokalet og i skolens nærområde.
Vognene kan eksempelvis indeholde udstyr til arbejdet med skov og mark, vand, lys, magnetisme, elektriske kredsløb, digitale teknologier, algoritmer og kunstig intelligens.
Faglige netværk:
Der etableres og videreudvikles et kommunalt netværk for natur/teknologi samt lokale natur/teknologi-fagteams på skolerne. Netværkene skal understøtte faglig sparring, videndeling, fælles planlægning og afprøvning af undervisningsforløb.
Mål for projektet
Projektet skal understøtte, at eleverne:
oplever og undersøger natur og teknologi med udgangspunkt i egne erfaringer og lokale omgivelser arbejder undersøgende og anvender naturfaglige metoder til at skabe viden og løsninger udvikler forståelse for sammenhængen mellem natur, teknologi og mennesker kan handle ansvarligt og træffe valg, der fremmer bæredygtighed, sundhed og gode levevilkår.
Evalueringen gennemføres på elev-, lærer- og organisationsniveau. Erfaringerne skal løbende anvendes til at justere projektet og til at sikre en varig forankring i skolernes undervisning og udviklingsarbejde.
Tidsplan
Projektperioden løber fra januar 2027 til december 2030.
I første halvår af 2027 gennemføres projektopstart, analyse og planlægning samt den første workshop for ressourcepersonerne. Der udvikles og indkøbes to af de seks temavogne, og det kommunale netværk og de lokale fagteams etableres.
I de efterfølgende projektår gennemføres workshops, netværksaktiviteter og afprøvning af undervisningsforløb. Der udvikles løbende yderligere temavogne. Projektet afsluttes i 2030 med en samlet evaluering og strategisk forankring i skolernes udviklingsplaner.

Økonomi

Villum Fonden har bevilget 4,9 mio. kr. til projektet.

Brønderslev Kommune bidrager hen over de fire år med egenfinansiering i form af fondsmoms, projektledelse, forplejning, transport og ledelsesopfølgning.
Efter projektperiodens afslutning skal der afsættes kommunale midler til drift og vedligeholdelse af temavognene. Kompetenceudvikling og faglige netværk videreføres som en del af kommunens faglige udviklingsarbejde.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Børn, Unge og Beskæftigelse indstiller, at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen om bevillingen fra VILLUM FONDEN til projektet "Natur/teknologi i praksis – styrket faglighed og netværk" til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.
Anne Vejrum (V) var fraværende.

Kilde: Brønderslev Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.