Sag fra udvalgsmedlem

Sagsfremstilling

Initiativsag til Børne- og Skoleudvalgets møde den 19. august 2026
Ændring af ledelses- og skolestrukturen på folkeskoleområdet i Brønderslev Kommune.
Formål
Jeg ønsker med denne initiativsag, at Børne- og Skoleudvalget igangsætter arbejdet med en ændring af ledelses- og skolestrukturen på folkeskoleområdet i Brønderslev Kommune med henblik på ikrafttræden den 1. august 2027. Udgangspunktet skal være, at den nuværende organisering med Skoledistrikt Øst og Skoledistrikt Vest ændres til en struktur med seks selvstændige skoler og seks skoledistrikter. Formålet er først og fremmest at få ledelsen tættere på den enkelte skole og dermed tættere på elever, medarbejdere, forældre og skolebestyrelser.
Baggrund og begrundelse
Den nuværende struktur betyder, at flere undervisningssteder er samlet under henholdsvis Skoledistrikt Øst og Skoledistrikt Vest. Jeg mener, at tiden er inde til at vurdere, om denne organisering giver den nødvendige tydelighed i det lokale ledelsesansvar, og om beslutningskompetencen i tilstrækkelig grad er placeret tæt på den enkelte skoles hverdag. En ændring skal ikke gennemføres for strukturens skyld. Den skal gennemføres, fordi vi ønsker en folkeskole med tydeligere ansvar, kortere beslutningsveje og bedre muligheder for at handle tidligt, når elever, klasser eller medarbejdere har behov for en særlig indsats. Området og behovet for justering har indledningsvis været drøftet på møder med repræsentant fra lærerforening og BUPL. Hvor jeg efterfølgende har modtaget opbakning til igangsætning af justeringen.

Mit grundprincip er:
Med ansvar skal følge reel kompetence – og ledelsen skal være tæt på kerneopgaven. ”Min skole mit ansvar”.
Synlig og tydelig ledelse på den enkelte skole
Den enkelte skole skal have en tydelig og synlig skoleleder.
For medarbejderne skal der ikke være tvivl om, hvem der har det daglige ledelsesmæssige ansvar, og hvem der har kompetencen til at træffe de nødvendige beslutninger.
Skolelederen skal kende sin skole, medarbejderne og eleverne og være synlig i skolens hverdag. Det giver bedre mulighed for at følge udviklingen og reagere hurtigt, når noget ikke fungerer.
Skolelederen skal samtidig være en tydelig og tilgængelig samarbejdspartner for forældrene og den lokale skolebestyrelse.
Det handler ikke om flere ledelseslag. Det handler om tydeligere ledelse tættere på børnene og medarbejderne.
Ressourcer tættere på den enkelte klasse
En lokal skoleledelse skal sammen med medarbejderne kunne sikre, at de rigtige lærer- og pædagogressourcer sættes ind dér, hvor behovet er størst.
To klasser er ikke ens. En klasse kan have behov for ekstra pædagogisk støtte, mens en anden kan have behov for en særlig faglig indsats.
Det kræver en skoleledelse, der har et tæt kendskab til den enkelte klasse og mulighed for at disponere ressourcerne fleksibelt og målrettet.
Vi skal i højere grad kunne sætte ind før problemerne vokser sig store, der må ikke herske tvivl om hvem der har ansvaret på den enkelte skole.
Styrk vores folkeskole og trivslen for eleverne og personale.
Et væsentligt mål med en ændret ledelsesstruktur skal være at bidrage til at nedbringe det høje elevfravær.
Bekymrende fravær handler ikke alene om registrering af fraværsprocenter. Bag fraværet kan ligge mistrivsel, faglige vanskeligheder, udfordringer i klassen eller forhold omkring det enkelte barn.
En ledelse tæt på eleverne og medarbejderne giver bedre mulighed for at opdage ændringer tidligt og sikre, at skole, familie og relevante fagpersoner reagerer hurtigt.
Ambitionen skal være, at vi opdager og handler på problemerne, før fraværet udvikler sig til længerevarende skolefravær.

Tryghed for elever med udfordringer
For børn med faglige, sociale eller personlige udfordringer er kontinuitet, kendte voksne og trygge rammer særligt vigtige.
Den lokale skoleledelse skal hurtigt kunne samle lærere, pædagoger og relevante fagpersoner omkring barnet og sammen med forældrene finde den rigtige indsats.
Målet skal være, at flest mulige børn kan fastholdes i eller hjælpes tilbage til et trygt og velfungerende skolefællesskab.
Forældre og skolebestyrelse
Den lokale skoleleder skal sammen med skolebestyrelsen eks. gennem principper skabe en tydelig kultur og fælles retning for skolen, som forældrene oplever og tager ejerskab til og aktivt bakker op om.
Der skal fra dag et ske en klar forventningsafstemning mellem skolen og hjemmet, hvem gør hvad, og hvem har ansvaret.
Forældrene skal inviteres tættere ind i skolens fællesskab gennem eksempelvis klasseråd, støtteforeninger og lokale aktiviteter.
Folkeskolen har mange af de samme muligheder for, at skabe stærke fællesskaber og lokalt engagement som en privatskole. Det kræver en synlig lokal ledelse, en aktiv skolebestyrelse og forældre der oplever, at skolen også er deres skole.

Økonomi

Jeg er opmærksom på, at en ændring af ledelsesstrukturen med en tydeligere skoleledelse på den enkelte skole indledningsvist kan medføre behov for yderligere økonomi til ledelse.
Det økonomiske behov skal derfor afdækkes åbent som en del af det videre arbejde. I forbindelse med vedtagelsen af det kommende budget for 2027 d. 7. oktober 2026, kender vi det økonomiske behov.
Udgangspunktet skal være, at finansieringen så vidt muligt findes gennem prioriteringer og justeringer inden for de eksisterende rammer på børne- og skoleområdet.
Forvaltningen anmodes derfor om at undersøge og beskrive mulighederne for:
justering og forenkling af den nuværende ledelses- og organisationsstruktur, reduktion af administrative funktioner og ledelseslag, hvor dette er fagligt og organisatorisk er forsvarligt, omprioritering af eksisterende ledelsesressourcer, så flere ressourcer placeres tæt på den enkelte skole, samt at afdække potentialet for at reducere kommunens udgifter til blandt andet tabt arbejdsfortjeneste, gennem tidligere og mere målrettede indsatser over for børn med

mistrivsel og bekymrende skolefravær.
En eventuel reduktion i udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste, skal ikke på forhånd indregnes som en sikker finansiering. Potentialet skal afdækkes og dokumenteres.
Hvis vi gennem tidligere indsatser kan medvirke til, at flere børn fastholdes i eller hjælpes tilbage til skolen, er gevinsten først og fremmest for barnet og familien. Men det kan samtidig mindske behovet for mere indgribende og omkostningstunge indsatser.
Målet er således ikke blot at tilføre flere ressourcer til ledelse, men at flytte ressourcer tættere på kerneopgaven og anvende dem tidligere og mere forebyggende.
Forslag til fremtidig struktur
Udgangspunktet for det videre arbejde skal være:
at den nuværende organisering med Skoledistrikt Øst og Skoledistrikt Vest ophører i sin nuværende form, at der etableres seks selvstændige skoler, at der etableres seks tilhørende skoledistrikter, at hver skole får en tydelig lokal skoleledelse, med ansvar, økonomi og kompetence, at der etableres en skolebestyrelsesstruktur, der understøtter de selvstændige skoler, samt at der foretages de nødvendige ændringer af styrelsesvedtægten og bilagene hertil.
Forvaltningen skal i det konkrete forslag beskrive distriktsinddeling, ledelsesstruktur, skolebestyrelser, SFO-organisering, personalemæssige forhold samt økonomiske og administrative konsekvenser og muligheder.
Lovgrundlag og proces
Ændringen skal gennemføres i overensstemmelse med folkeskoleloven, Brønderslev Kommunes gældende styrelsesvedtægt og bilaget for folkeskoleområdet, samt følge bekendtgørelsen for proceduren ved nedlæggelse og oprettelse af en folkeskole.
I det omfang strukturændringen juridisk indebærer nedlæggelse af eksisterende skoler eller undervisningssteder, skal den lovpligtige procedure følges.
Det indebærer blandt andet offentliggørelse af et konkret forslag og beskrivelse af konsekvenserne for den fremtidige skolestruktur samt inddragelse af de berørte skolebestyrelser.
Der skal gives en frist på mindst 8 uger til fremsættelse af indsigelser. Hvis der fremsættes rettidige indsigelser, kan den endelige beslutning tidligst træffes 4 uger efter indsigelsesfristens udløb.

Processen skal gennemføres ordentligt, gennemskueligt og uden unødig forsinkelse, således at alle lovpligtige krav overholdes med henblik på, at en ny struktur kan træde i kraft den 1. august 2027.
Foreslået tidsplan, udarbejdet ud fra lovgivning, byråds- og fagudvalgs mødestruktur og med støtte fra Direktør Mads Rune Jørgensen.
19. august 2026 – Børne- og Skoleudvalget Initiativsagen behandles, og der tages stilling til igangsættelse af arbejdet.
23. september 2026 – Børne- og Skoleudvalget Forvaltningens konkrete forslag til ny skole- og ledelsesstruktur behandles med henblik på videre politisk behandling og høring.
30. september 2026 – Økonomiudvalget Forslaget behandles med henblik på indstilling til Byrådet.
7. oktober 2026 – Byrådet Byrådet tager stilling til offentliggørelse og iværksættelse af den lovpligtige hørings- og indsigelsesproces.
Oktober 2026 – januar 2027 Høring, behandling af indsigelser og den lovpligtige periode inden endelig beslutning.
13. januar 2027 – Børne- og Skoleudvalget Sagen behandles efter høringen sammen med høringssvar, eventuelle indsigelser og forvaltningens vurderinger.
20. januar 2027 – Økonomiudvalget Sagen behandles med henblik på indstilling til Byrådet.
27. januar 2027 – Byrådet Endelig beslutning om den fremtidige ledelses- og skolestruktur med henblik på ikrafttræden den 1. august 2027.
Forvaltningen anmodes om at kvalitetssikre den konkrete tidsplan i forhold til tidspunktet for offentliggørelse og udløbet af de lovpligtige frister.
Forslag til beslutning
Det foreslås, at Børne- og Skoleudvalget beslutter:
1. at igangsætte arbejdet med en ændring af ledelses- og skolestrukturen på folkeskoleområdet med henblik på ikrafttræden den 1. august 2027,
2. at udgangspunktet for det videre arbejde er en model med seks selvstændige skoler og seks skoledistrikter til erstatning for den nuværende organisering med Skoledistrikt Øst og Skoledistrikt Vest,

3. at den nye struktur skal bygge på princippet om tydelig og synlig lokal skoleledelse, hvor ansvar og kompetence placeres tættere på elever, medarbejdere, forældre og skolebestyrelser,
4. at styrkelse af elevernes tryghed og trivsel er en central målsætning, hvor tidlig indsats ved mistrivsel og udfordringer, samt en lokal og fleksibel anvendelse af lærer- og pædagogressourcer skal medvirke til at forebygge og nedbringe elevfraværet.
5. at forvaltningen udarbejder et konkret forslag til den fremtidige struktur, herunder distriktsinddeling, ledelsesstruktur, skolebestyrelser, SFO-organisering, personalemæssige forhold, økonomi og nødvendige ændringer af styrelsesvedtægten,
6. at forvaltningen afdækker merudgifterne ved den foreslåede ledelsesstruktur samt mulighederne for finansiering gennem justering og forenkling af den eksisterende organisation, omprioritering af ressourcer og dokumenterbare afledte økonomiske potentialer ved tidligere og forebyggende indsatser, herunder i relation til tabt arbejdsfortjeneste,
7. at forvaltningen tilrettelægger og juridisk kvalitetssikrer den nødvendige hørings- og beslutningsproces med henblik på endelig politisk beslutning senest den 27. januar 2027 og ikrafttræden den 1. august 2027.

Beslutning

Et enigt Børne- og Skoleudvalg godkendte, at forvaltningen klargør sagen og igangsætter processen omkring skole- og ledelsesstruktur til næste udvalgsmøde.
Anne Vejrum (V) var fraværende.