Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 14. september, Teknisk Udvalg, Brønderslev

Beslutning om samling af drift og vedligeholdelse af kommunale udearealer

Sagsforløb: TU/ØK Som opfølgning på Budgetaftale 2026 foreslås drift og almindelig vedligeholdelse af kommunens grønne og befæstede udearealer ved institutioner og kommunale bygninger samlet i Vej og Park.

Klima og grøntSkoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Ansvaret for drift og vedligeholdelse af udearealer ved kommunale bygninger og institutioner samles organisatorisk i Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur
  • Der udarbejdes en 10-årig vedligeholdelses- og reinvesteringsplan for kommunale udearealer der fremlægges for Teknisk Udvalg medio 2027
  • Teknisk Udvalg fremadrettet får det samlede politiske ansvar for drift, vedligeholdelse og reinvesteringer på området

Og 2 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Teknisk Udvalg, Brønderslev Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. Punkt 1 - 5: Oversendes til budgetforhandlingerne for budget 2027 med en positiv indstilling fra udvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Vej og Park varetager allerede i dag en væsentlig del af driften og vedligeholdelsen af udearealer ved kommunale bygninger og institutioner, herunder grønne arealer, blomsterbede, renholdelse af belægninger, kommunale grundejerforpligtelser samt vintertjeneste. Opgaverne løses inden for de politisk fastlagte serviceniveauer og driftsrammer.
På baggrund af Budgetaftale 2026 har Vej og Park og Ejendomsservice gennemgået opgavefordelingen vedrørende kommunale udearealer, jf. bilag 1. Gennemgangen har vist, at ansvaret for en række drifts- og vedligeholdelsesopgaver ikke har været entydigt placeret mellem de to enheder. Dette har medført risiko for uklarhed om opgavevaretagelsen og dermed for, at enkelte opgaver ikke er blevet udført eller ikke har haft en tydelig organisatorisk forankring.
Forvaltningen foreslår derfor, at der udarbejdes en 10-årig vedligeholdelses- og reinvesteringsplan for kommunens udearealer. Planen skal skabe et samlet overblik over arealernes tilstand og fremtidige drifts- og investeringsbehov samt understøtte en strategisk og langsigtet prioritering af vedligeholdelses- og reinvesteringsindsatsen. Forslaget er nærmere beskrevet i bilag 1.
For at sikre, at de foreslåede ændringer understøtter de ønskede mål om en klarere ansvarsplacering, en ensartet drift og en effektiv ressourceanvendelse, gennemfører fagforvaltningen en evaluering efter det første driftsår. Evalueringen vil have særligt fokus på serviceniveau, økonomi og den organisatoriske opgavevaretagelse og fremlægges for Teknisk Udvalg primo 2028.
Økonomiske konsekvenser
En samlet organisering af driften ændrer ikke ved, at der på flere kommunale matrikler er

behov for genopretning, modernisering og reinvestering i udearealerne. Mange belægninger, beplantninger, belysningsanlæg og øvrige udendørs faciliteter har et varierende vedligeholdelsesniveau, og der er behov for et samlet overblik over det fremtidige investeringsbehov.
Fagforvaltningen anbefaler derfor, at der udarbejdes en 10-årig vedligeholdelses- og reinvesteringsplan for kommunens udearealer. Planen skal skabe et strategisk grundlag for prioritering af vedligeholdelsesindsatsen, synliggøre eventuelle vedligeholdelsesefterslæb og understøtte de fremtidige budgetforhandlinger.
Når ansvaret for udearealerne samles i Vej og Park, forankres det politiske ansvar samtidig i Teknisk Udvalg. Udvalget vil dermed fremadrettet få en samlet prioriteringsopgave i forhold til drift, vedligeholdelse og reinvesteringer på området.
På baggrund af den foreløbige vurdering af arealernes tilstand og det forventede vedligeholdelses- og investeringsbehov vurderes det, at der fremadrettet bør afsættes en årlig pulje i størrelsesordenen 1-2 mio. kr. til vedligeholdelse og reinvesteringer på udearealer ved kommunale bygninger og institutioner. Alle udgifter til vintervedligeholdelse finansieres af midler fra konto for vintertjeneste.
Personalemæssige konsekvenser
Der kan være behov for opnormering i Vej og Park for at løse de kommende driftsopgaver.

Indstilling

Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Økonomiudvalget beslutter:
1. at ansvaret for drift og vedligeholdelse af udearealer ved kommunale bygninger og institutioner samles organisatorisk i Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur,
2. at der udarbejdes en 10-årig vedligeholdelses- og reinvesteringsplan for kommunale udearealer der fremlægges for Teknisk Udvalg medio 2027,
3. at Teknisk Udvalg fremadrettet får det samlede politiske ansvar for drift, vedligeholdelse og reinvesteringer på området,
4. at Økonomiudvalget drøfter om der i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger oprettes en årlig pulje på 1-2 mio. kr. til vedligeholdelse og reinvesteringer på kommunale udearealer, og
5. at der efter et års drift foretages en evaluering af serviceniveau og økonomi.

Beslutning

Punkt 1 - 5: Oversendes til budgetforhandlingerne for budget 2027 med en positiv indstilling fra udvalget.

Kilde: Brønderslev Kommune, Teknisk Udvalg, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.