Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 15. september, Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, Brønderslev

Orientering om fordeling af lokaletilskud til vedligeholdsudgifter

Sagsforløb: FKT Der er på Fritids- og Kulturområdet afsat et budget til tilskud til lokaler (lokaletilskud) efter Folkeoplysningslovens §25, stk. 1. De afsatte midler til lokaletilskud anvendes dels som støtte til husleje og dels som støtte til drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

BoligerBudget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, Brønderslev Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Orienteringen taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Der er på Fritids- og Kulturområdet afsat et budget til tilskud til lokaler (lokaletilskud) efter Folkeoplysningslovens § 25, stk. 1. De afsatte midler til lokaletilskud anvendes dels som støtte til husleje og dels som støtte til andre drifts- og vedligeholdelsesudgifter.
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur har på vedlagte bilag lavet en oversigt over foreningernes lokaleudgifter for regnskabsåret 2025.
Som det fremgår af vedlagte oversigt, er størstedelen af budgetrammen afsat til foreningernes faste lokaleudgifter. Den største variable udgift er vedligeholdelse, som kan variere en del fra år til år, alt efter hvor meget foreningerne har sat i gang af vedligeholdelsesarbejde.
Det beregnede lokaletilskud for 2025 udgør 4.923.100 kr.
Samlet set er lokaleudgifterne, sammenlignet med 2024, steget med 1.089.400 kr. Samlet set var lokaleudgifterne for 2024 på 3.833.700 kr.
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur bemærker at foreningernes lokaleudgifter generelt er steget.
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur vurderer løbende, om ansøgninger til anlægspuljen vil kunne opnå støtte under de til enhver tid gældende lokaletilskudsregler. Der er ofte ansøgninger, der ligger i grænsefeltet mellem vedligehold af lokaler, som er omfattet af lokaletilskudsreglerne og udvikling af lokaler, som er omfattet af anlægspuljen.
I budget 2026 er der afsat 5.096.100 kr. på kontoen for lokaletilskud. Fra tidligere år er der overført 575.600 kr., så det samlede lokalebudget udgør 5.611.700 kr.
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur bemærker, at der gives tilskud til vedligeholdelse

og renovering af lysanlæg fra midlerne til lokaletilskud. Personalemæssige konsekvenser Ingen. Økonomi og finansiering Økonomiafdelingen bemærker, at der til Lokaletilskud folkeoplysende foreningsarbejde er et oprindeligt budget i 2026 på 5.096.100 kr. Der blev fra 2025 til 2026 overført 575.600 kr.

Indstilling

Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Kilde: Brønderslev Kommune, Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.