Besluttet 16. september, Byrådet, Brønderslev
Beslutning om ændring af styrelsesvedtægt for Brønderslev Kommune
Sagsforløb: BY 2. behandling af forslag til revideret styrelsesvedtægt for Brønderslev Kommune. Brønderslev Kommune modtog den 16. marts 2026 en skrivelse fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer, at § 21 i kommunens styrelsesvedtægt ikke er i overensstemmelse med regionslovens § 14 h og § 14 p.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Besluttet. Punkt 1: Ankestyrelsens skrivelse taget til efterretning. Punkt 2: Godkendt. Punkt 3: Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Brønderslev Kommune modtog den 16. marts 2026 en skrivelse fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer, at § 21 i kommunens styrelsesvedtægt ikke er i overensstemmelse med regionslovens § 14 h og § 14 p.
Ankestyrelsen peger på, at styrelsesvedtægten ikke tydeligt angiver, hvilket stående udvalgs formand, der repræsenterer kommunen i sundhedsrådet. Derudover vurderes bestemmelsen om stedfortræder ikke at opfylde lovens krav.
Efter regionsloven skal kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten fastsætte, hvilket stående udvalgs formand der repræsenterer kommunen i sundhedsrådet. Tilsvarende skal det fremgå, hvilket konkret hverv stedfortræderen varetager.
Den gældende bestemmelse henviser alene til formanden og næstformanden for det udvalg, der varetager hovedparten af kommunens opgaver på sundhedsområdet. Ankestyrelsen vurderer, at bestemmelsen ikke er tilstrækkeligt præcis, da udvalgets navn ikke fremgår direkte af styrelsesvedtægten.
For at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med regionsloven foreslås § 21 ændret, så det udtrykkeligt fremgår, at kommunens repræsentant i sundhedsrådet er formanden for Ældreog Sundhedsudvalget, der varetager hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet, og at stedfortræderen er udvalgets næstformand.
Ændringen medfører ikke en ændring af den politiske repræsentation, men er alene en præcisering af styrelsesvedtægten, så den er i overensstemmelse med gældende lovgivning. I forbindelse med revisionen foretages der desuden enkelte mindre redaktionelle ændringer i
styrelsesvedtægten. Følgende formulering forslås indarbejdet i § 21: "Brønderslev Kommunes repræsentant i det regionale sundhedsråd er formanden for Ældreog Sundhedsudvalget, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet. Stk. 2. Stedfortræder for kommunens repræsentant i det regionale sundhedsråd er næstformanden for Ældre- og Sundhedsudvalget."
Personalemæssige konsekvenser Ingen.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller, at Byrådet 1. tager Ankestyrelsens skrivelse af den 16. marts 2026 til efterretning, 2. godkender ændringen af § 21 i Brønderslev Kommunes styrelsesvedtægt, således at
bestemmelsen bringes i overensstemmelse med regionslovens § 14 h og § 14 p, 3. godkender de foreslåede mindre redaktionelle ændringer i styrelsesvedtægten.
Beslutning fra Byrådet, den 2. september 2026, punkt 6:
Punkt 1: Ankestyrelsens skrivelse taget til efterretning. Punkt 2: Godkendt. Punkt 3: Godkendt. Bettina Bøcker Kjeldsen (A) var fraværende.
Beslutning
Punkt 1: Ankestyrelsens skrivelse taget til efterretning. Punkt 2: Godkendt. Punkt 3: Godkendt. Karen Tilma (C) var fraværende.
Kilde: Brønderslev Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.