Besluttet 29. september, Handicaprådet, Brønderslev
Drøftelse af Handicapugen 2026
Sagsforløb: HAR/HAR Danske Handicaporganisationer opfordrer alle kommuners handicapråd til, at man i forbindelse med FN's internationale handicapdag den 3. december 2026 markerer handicapugen i uge 49. Handicaprådet skal drøfte henvendelsen fra Danske Handicaporganisationer.
Kort fortalt
- Forslaget
- Handicaprådet drøfter, hvordan man lokalt vil tilgå Handicapugen 2026.
- Hvem
- Handicaprådet, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Besluttet. Handicaprådet ønsker at få hjælp til at promovere arrangementet på Brønderslev Bibliotek den 3. december 2026 på kommunens hjemmeside. Foredraget arrangeres af Danske Handicaporganisationer i samarbejde med Foreningen Sind. Handicaprådet bakker fortsat op om ideen med at synliggøre kommunens tilgængelighedsudfordringer overfor relevante politikere i form af en praktisk event, hvor politikerne skal færdes i kørestole og/eller scootere til praktiske hverdagsgøremål.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Danske Handicaporganisationer (DH) har i et brev opfordret handicaprådene i de danske kommuner til lokalt at markere handicapugen i uge 49. Handicapugen ligger i forbindelse med FN’s internationale handicapdag den 3. december 2026 og er en anledning til at sætte fokus på mennesker med handicap, deltagelse og fællesskab. DH peger på, at markeringen ikke behøver at være noget stort, og anfører at man fx. kan:
afholde et arrangement, en debat eller en temadag sætte fokus på lokale initiativer, der gør en forskel for mennesker med handicap invitere borgere, politikere, foreninger og andre lokale aktører til dialog uddele kommunens handicappris i uge 49, hvis kommunen har en sådan skabe aktiviteter, hvor mennesker med og uden handicap mødes
Personalemæssige konsekvenser Ingen.
Indstilling
Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd indstiller,
1. at Handicaprådet drøfter, hvordan man lokalt vil tilgå Handicapugen 2026.
Beslutning fra Handicaprådet, den 8. september 2026, punkt 5:
Handicaprådet gør opmærksom på, at der den 3. december 2026 er et oplæg fra Jakob Birk på Brønderslev Bibliotek, der arrangeres af Danske Handicaporganisationer. Handicaprådet vil bruge handicapugen til at sætte fokus på tilgængelighed og styrke kendskabet til kommunens tilgængelighedsudfordringer for udsatte borgere. Der planlægges en indsats, hvor relevante politikere inviteres ud til fysisk og på egen krop at opleve de konkrete steder i kommunen, hvor der er udfordringer. Trine Fruergaard Johansen, Christina Thierry, Mathias Christensen (V) og Karen Tilma var fraværende.
Beslutning
Handicaprådet ønsker at få hjælp til at promovere arrangementet på Brønderslev Bibliotek den 3. december 2026 på kommunens hjemmeside. Foredraget arrangeres af Danske Handicaporganisationer i samarbejde med Foreningen Sind. Handicaprådet bakker fortsat op om ideen med at synliggøre kommunens tilgængelighedsudfordringer overfor relevante politikere i form af en praktisk event, hvor politikerne skal færdes i kørestole og/eller scootere til praktiske hverdagsgøremål. Handicaprådet opfordrer dog samtidig til, at det bliver indtænkt, at eventen synliggøres overfor kommunens borgere, fx i form af produktion af en lille video. Fra Handicaprådet bidrager Trine Fruergaard Johansen, Vibeke Fauerholt Jensen, Mathias Christensen og Karen Tilma til udarbejdelse af en drejebog for eventen. Formanden for Handicaprådet stiller endvidere en kunstsamling til rådighed for handicapugen til udstilling på rådhuset. Filip Siig (suppleant John Erik Jensen deltog på mødet), Christina Thierry og Pia Kornø var fraværende.
Kilde: Brønderslev Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.