Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 5. oktober, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Brønderslev

Orientering om resultaterne af KL's tilfredshedsmåling af virksomhedsservice

Sagsforløb: BE Kommunernes Landsforening har på vegne af Brønderslev Kommune udsendt en tilfredshedsmåling til de virksomheder, som Job- og UngeCentret har samarbejdet med i 2. kvartal 2026. Undersøgelsen viser, at 90 % af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet.

Kultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Brønderslev Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Orientering taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunernes Landsforening (KL) gennemfører en tilfredshedsundersøgelse af kommunernes virksomhedsservice. Undersøgelsen er centreret om de virksomheder, som kommunerne samarbejder med i den lokale beskæftigelsesindsats.
På baggrund af virksomhedskontakter i 2. kvartal 2026 udsendte KL på vegne af Brønderslev Kommune en spørgeskemaundersøgelse til de virksomheder, som Job- og UngeCentret har samarbejdet med i perioden.
Spørgeskemaet blev sendt ud til 216 virksomheder, hvoraf 37 har besvaret spørgeskemaet. Det udgør en svarprocent på 17 %, hvilket er en lavere svarprocent i denne omgang end tidligere udsendte tilfredsmålinger.
Tilfredshedsmålingen viser blandt andet:
90 % af virksomhederne er tilfreds eller meget tilfreds med Job- og UngeCentret igennem forløbet 86 % er tilfreds eller meget tilfreds med Job- og UngeCentrets forståelse af virksomhedens behov 77 % af virksomhederne, der har samarbejdet om opkvalificering af ledige og rekruttering, er tilfreds eller meget tilfreds med Job- og UngeCentrets evne til at finde en kandidat, der passede til virksomhedens behov
Tilfredshedsmålingen understøtter den strategiske virksomhedsindsats og sikrer, at jobcentrene har relevant viden om samarbejdet med virksomhederne og løbende får information om den lokale virksomhedsindsats.
Med beskæftigelsesreformen bliver tilfredshed hos både borgere og virksomheder i

beskæftigelsessystemet et fremtidigt statsligt styringsværktøj af indsatsen. Hertil vil en ny resultatbaseret opfølgning af kommunernes og a-kassernes evne til at få ledige borgere i job og uddannelse også indgå. Tidligere har den statslige styring centreret sig om kommunernes efterlevelse af en række proceskrav til indsatsen, som er blevet afskaffet den 1. februar 2026. Personalemæssige konsekvenser Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Børn, Unge og Beskæftigelse indstiller, at Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning. Johnni Olesen (V) var fraværende.

Kilde: Brønderslev Kommune, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.