Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 5. oktober, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Brønderslev

Orientering om nøgletal på det specialiserede børne- og ungeområde

Sagsforløb: BE/BS Fagforvaltningen for Børn, Unge og Beskæftigelse fremlægger statusrapport med nøgletal på tværs af det specialiserede børne- og ungeområde. Statusrapporten viser aktuelle data sammenlignet med tidligere år.

Skoler og børnUnge og uddannelseErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Brønderslev Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Orientering taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen for Børn, Unge og Beskæftigelse fremlægger halvårligt en statusrapport med nøgletal på tværs af det specialiserede børne- og ungeområde.
Området er reguleret af Barnets lov og varetages af Familieafdelingen og UngeFamilie i UngeCentret.
Familieafdelingen varetager myndighedsområdet for børn fra 0-14 år og deres familier. UngeFamilie varetager myndighedsområdet for unge fra 15-18 år, og til det fyldte 23. år, når der er tale om foranstaltning af ungestøtte.
Ved budgetaftalen for 2024 blev det besluttet, at der i højere grad skal arbejdes ud fra samme tilgang på det specialiserede børne- og ungeområde, og der skulle ske en øget harmonisering af serviceniveauet.
Familieafdelingen og UngeFamilie arbejder ud fra et fælles grundsyn med fælles arbejdsgrundlag og serviceniveau, som sikrer sammenhængende indsatser og en fælles tilgang i Brønderslev Kommune. Den fælles statusrapport understøtter dette arbejde.
Statusrapporten giver et overblik over udviklingen på det specialiserede børne- og ungeområde i Brønderslev Kommune. Rapporten giver også mulighed for at se sammenhængen på tværs af de to afdelinger sammenholdt med relevante nøgletal fra regionen og hole landet.
Statusrapporten pr. 30. juni 2026 viser:
fortsat faldende antal anbragte børn og unge. at Brønderslev Kommune fortsat ligger under regions-, og landsgennemsnittet for antallet af modtagne underretninger.

at forbruget til tabt arbejdsfortjeneste (sociale formål) fortsat er en udfordring, som Familieafdelingen og UngeFamilie arbejder målrettet med. at udgifterne til støttende og forebyggende indsatser er stigende Status i Familieafdelingen pr. 1. oktober 2026 viser stigende udgifter til anbringelser, herunder stigende gennemsnitspriser grundet kompleksitet i sagerne. Personalemæssige konsekvenser Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Børn, Unge og Beskæftigelse indstiller, at Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning. Johnni Olesen (V) var fraværende.

Kilde: Brønderslev Kommune, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.