Besluttet 6. oktober, Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, Brønderslev
Beslutning om godkendelse af lokaltilskud (efterbevilling) - Flauenskjold Idrætsforening
Sagsforløb: FKT Flauenskjold Idrætsforening søger om godkendelse af en efterbevilling til et lokaletilskud i forbindelse med renovering af foreningens badefaciliteter.
Budget og økonomiKultur og fritid
Bydele i sagen: Flauenskjold
Kort fortalt
- Hvem
- Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Punkt 1: Ikke godkendt. Punkt 2: Godkendt pga. særlige omstændigheder.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Flauenskjold Idrætsforening beskriver i sin ansøgning at renoveringen af badefaciliteterne var nødvendig og tidskritisk grundet forældede og nedslidte badefaciliteter og rørsystemer. De beskriver yderligere, at renoveringen var nødvendig for at sikre hygiejniske forhold samt for at undgå driftsforstyrrelser. Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur bemærker, at tilbuddet vedrørende fugearbejdet oprindeligt var planlagt i sommeren 2026.
Renoveringen af badefaciliteter samt rørsystemer beløber sig i 122.372 kr. Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur bemærker, at ansøgningen samt tilbud er vedlagt denne sag.
Folkeoplysningslovens § 25, stk. 1 siger, at "Kommunalbestyrelsen yder tilskud med mindst 65% af driftsudgifterne, jf. dog stk. 2, 3 og 5, til lokaler (klubhuse/anlæg), herunder haller samt lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger til aktiviteter for børn og unge under 25 år". I Brønderslev Kommune er lokaletilskuddet fastsat til 70 % af de tilskudsberettigede udgifter, jf. Brønderslev Kommunes tilskudsbetingelser i "Støtte til foreningslivet".
Der er på Fritids- og Kulturområdet afsat et budget til tilskud til lokaler (lokaletilskud) efter Folkeoplysningslovens § 25, stk. 1. De afsatte midler til lokaletilskud anvendes dels som støtte til husleje, og dels som støtte til andre drifts- og renoveringsudgifter.
Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget har truffet beslutning om, at vedligeholdelsesudgifter på over 50.000 kr. skal forelægges udvalget til godkendelse. I tilskudsbetingelserne i "Støtte til foreningslivet" fremgår ligeledes følgende: "Overstiger vedligeholdelsesudgifterne 50.000 kr. til et enkelt projekt, skal der søges godkendelse af udgifterne hos Fagforvaltningen for Børn og Kultur."
Hvis Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget vælger at bevilge støtte til vedligeholdelsesprojekterne, kan Flauenskjold Idrætsforening få et lokaletilskud på 70 % af den samlede vedligeholdelsesudgift. Tilskudsprocenten for Flauenskjold Idrætsforening er 75,10%, hvilket giver et tilskudsberettiget beløb på 109.119 kr. 70% af 109.119 kr. er 65.331 kr. Der henvises til beregningen på vedlagte bilag.
Personalemæssige konsekvenser Ingen. Økonomi og finansiering Økonomiafdelingen bemærker, at der på området Lokaletilskud folkeoplysende foreningsarbejde er et korrigeret udgiftsbudget på 5.649.800 kr.
Indstilling
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget beslutter, at: 1. ansøgningen ikke kan godkendes eller 2. ansøgningen kan godkendes.
Beslutning
Punkt 1: Ikke godkendt. Punkt 2: Godkendt pga. særlige omstændigheder. Jamie Voldby Nielsen (Æ) er fraværende.
Kilde: Brønderslev Kommune, Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.