Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 21. oktober, Økonomiudvalget, Brønderslev

Beslutning om fordeling af overførte midler på stadion og anlæg på Fritids- og Kulturområdet

Sagsforløb: FKT/ØK/BY Budgettet i 2026 for stadion og anlæg udgør 23,4 mio. kr. Som følge af et mindreforbrug i de foregående budgetperioder er der overført 1,7 mio. kr. til budgetåret 2026.

Budget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Brønderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på bronderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har i alt 11 selvejende haller og 2 selvejende svømmehaller. De selvejende institutioner modtager hvert år et grundtilskud fra Brønderslev Kommune til at sikre deres grundlæggende drift.
I forbindelse med godkendelsen af en revideret model for haltilskud besluttede Fritids-, Kulturog Turismeudvalget på mødet den 4. december 2025, punkt 12, at grundtilskuddet fremadrettet skal pris- og lønfremskrives. Den reviderede model for haltilskud trådte i kraft fra 2026.
Forud for denne beslutning havde grundtilskuddet til de selvejende institutioner ikke været genstand for løbende regulering.
Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget har bedt Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur om at lave en beregning på, hvordan man efterregulerer hallernes grundtilskud for den manglende pris- og lønfremskrivning de seneste år. Det bemærkes, at beregningen skal laves således, at det samlede grundtilskud til hallerne ikke kan overstige kommunens samlede økonomiske ramme til hallerne. Hallerne reduceres derfor forholdsmæssigt i grundtilskuddet, indtil det samlede tilskud kan holdes indenfor den økonomiske ramme.
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur bemærker, at der til sagen er vedlagt en beregning, som illustrerer en mulig fordeling af de 1,7 mio. kr. mellem de selvejende haller og svømmehaller. Beregningen viser en fast forhøjelse af de selvejende institutioners grundtilskud.
Derudover bemærkes det, at den selvejende institution Brønderslev Svømmehal aktuelt har fremsendt en henvendelse til Brønderslev Kommune vedrørende en forhøjelse af det årlige grundtilskud.
Personalemæssige konsekvenser

Ingen. Økonomi og finansiering Økonomiafdelingen bemærker, at området Stadion og idrætsanlæg i 2026 har et oprindeligt budget på 23,4 mio. kr. og der er overført 1,7 mio. kr. fra 2025.

Indstilling

Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at de overførte midler fordeles, som det fremgår af bilaget.
Beslutning fra Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, den 6. oktober 2026, punkt 5:
Indstilles godkendt. Jamie Voldby Nielsen (Æ) var fraværende.

Kilde: Brønderslev Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.