Brønderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 29. oktober, Det Grønne Råd, Brønderslev

Orientering og Brønderslev Kommunes klimahandlingsplan

Sagsforløb: DGR Det Grønne Råd er i august 2025 blevet orienteret om Brønderslev Kommunes klimahandlingsplan "DK 2020 KlimaKlar Kommune" Fagforvaltningen orienterer om Brønderslev Kommunes videre arbejde med klimahandlingsplanen og den kommende revidering af planen.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Det Grønne Råd, Brønderslev Kommune
Hvornår
Torsdag 29. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 29. oktober 2026. Du finder dem på bronderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommunes første klimahandlingsplan blev udarbejdet som en del af DK2020
partnerskabet. Kommunens tilslutning til DK2020 samarbejdet og tilhørende
klimahandlingsplan blev vedtaget i Brønderslev Byråd i maj 2023. Den blev efterfølgende
godkendt af den grønne tænketank CONCITO og klimanetværket C40 til at leve op til de
internationale CAPF-standarder (Climate Action Planning Framework), der sætter rammen for
kommunal klimaplanlægning på internationalt plan.
Som en del af Brønderslev Kommunes nuværende DK2020-certificering, er der krav om
løbende opfølgning samt revision af klimahandlingsplanen. Byrådet har besluttet, at
klimahandlingsplanen skal revideres hvert fjerde år. I april 2025 har Klimaalliancen og
CONCITO udviklet værktøjet Cities Climate Transition Framework (CCTF), som skal strømline
og sikre et fælles grundlag for danske kommuners klimahandlingsplaner. I april 2026
besluttede byrådet, at den reviderede klimahandlingsplan skal certificeres efter kravene i
CCTF.
Overgangen til det nye certificeringsværktøj har medført, at der i CCTF nu skal opfyldes 16
krav fordelt på seks komponenter. Til sammenligning omfattede det tidligere værktøj, CAPF, op
mod 30 kriterier. Overgangen indebærer særligt:
Et større fokus på troværdighed og ansvarlighed i netto-nul-forpligtelser.
Skærpede krav til gennemsigtighed, dokumentation og monitorering.
Øget fokus på klimatilpasning, baseret på Intergovernmental Panel on Climate Change
(IPCCs) seneste hovedrapport.
En stærkere integration af klimaindsatser i kommunens beslutningsprocesser.
En større vægt på udfasning af fossile brændsler samt reduktion af både direkte og
indirekte udledninger.
Fagforvaltningen i Brønderslev Kommune er for nuværende i gang med at kortlægge, hvordan
kravene i CCTF kan indfries gennem den eksisterende klimahandlingsplan samt, hvilke øvrige
tiltag der skal tilføjes for at imødekomme de nye krav i CCTF. Hertil deltager Brønderslev
Kommune sammen med en række andre kommuner fra februar 2027 i et samarbejde med
CONCITO omkring recertificering af klimahandlingsplanen, hvor CONCITO løbende vejleder
kommunen.
Senest blev der på møde i byrådet d. 2. september 2026 gjort status på den nuværende

klimahandlingsplan, hvor hvert enkelt tiltag i planen samt kommunens overordnede fremgang
på klimaområdet blev vurderet. Statussen vil danne grundlag for det videre arbejde med
revidering og recertificering af den nye klimahandlingsplan.
Statusrapporten er vedlagt som bilag, mens den oprindelige klimahandlingsplan kan findes på
kommunens hjemmeside: KlimaKlar - DK2020 - KlimaKlar Kommune - Brønderslev Kommune

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Det Grønne Råd tager
orienteringen til efterretning.

Kilde: Brønderslev Kommune, Det Grønne Råd, dagsorden fra mødet torsdag 29. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.