På dagsordenen 3. november, Handicaprådet, Brønderslev
Drøftelse af renovering af Østergade i Brønderslev
Sagsforløb: HAR Brønderslev Kommune har igangsat renovering af Østergade i Brønderslev, som Teknisk Udvalg godkendte i august.
Steder i sagen: Østergade
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på bronderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 17. august 2026 et revideret projektforslag for
renovering af Østergade i Brønderslev og besluttede samtidig, at projektforslaget fremsendes
til Handicaprådet med henblik på bemærkninger vedrørende tilgængelighed.
Renoveringen omfatter strækningen mellem Ålborgvej og Stokbrogade og gennemføres i fire
etaper i perioden 2026-2028. Projektet tager afsæt i det tidligere godkendte idéprojekt, men er
efter den videre projektering blevet tilpasset på baggrund af nye tekniske forhold.
Projektet har blandt andet til formål at:
fremtidssikre vejens afvanding og reducere risikoen for vandansamlinger,
etablere nye cykelstier med kantstensadskillelse,
forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden,
styrke det grønne og visuelle udtryk langs Østergade samt
skabe en mere attraktiv ankomst til Brønderslev Bymidte.
Som led i projektet etableres et nyt vejprofil med cykelstier på begge sider af vejen. Samtidig
justeres vejens faldforhold for at sikre en mere hensigtsmæssig afledning af overfladevand og
reducere risikoen for glatte arealer og vandansamlinger.
Projektet omfatter desuden etablering af nye grønne bede og beplantning langs strækningen,
som placeres vekselvis langs strækningen. De grønne elementer skal bidrage til biodiversitet,
forskønne vejforløbet og understøtte Østergades funktion som hovedindfaldsvej til
Brønderslev.
Tilgængelighed for alle
Projektet omfatter primært ombygning af vejarealet mellem de eksisterende kantsten.
Fortovene langs strækningen indgår som udgangspunkt ikke i anlægsarbejdet, idet de
vurderes generelt at være i tilfredsstillende stand. Den eksisterende fortovsbelægning består af
betonfliser og betonbrosten, som fortsat vil fremstå som naturlig ledelinje.
Selvom renoveringen primært består mellem den eksisterende kantsten er der indtænkt
forbedring for tilgængelighed som følgende:
Nedsænket kantsten ved overgange over sideveje.
2 stk. midterheller i svingbanerne nær Drachmannsgade og Jyllandsgade til forbedring af
krydsning for de lette trafikanter, hvor kantstenen nedsænkes ved både fortov og cykelsti.
Forbedre forhold ved lysreguleringer med retningsfelt, opmærksomhedsfelt og
nedsænket kantsten.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Indstilling
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Handicaprådet afgiver
eventuelle bemærkninger til projektets tilgængelighedsforhold.
Kilde: Brønderslev Kommune, Handicaprådet, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.