Besluttet 25. juni, Kommunalbestyrelsen, Dragør
Godkendelse af revisionens årsberetning og regnskab 2025
: ØKONOMIUDVALGET DEN 18-06-2026 Anbefales over for KB.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Dragør Kommune
- Hvornår
- Torsdag 25. juni 2026
- Status
- Besluttet. : ØKONOMIUDVALGET DEN 18-06-2026 Anbefales over for KB. Økonomiudvalget anbefaler også over for kommunalbestyrelsen, at administrationens orientering om revisionsbemærkningen vedrørende administrationen af tabt arbejdsfortjeneste (BL § 87) og merudgifter/kompensationsydelser (BL § 86) tages til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Beslutning
: ØKONOMIUDVALGET DEN 18-06-2026
Anbefales over for KB.
Økonomiudvalget anbefaler også over for kommunalbestyrelsen, at administrationens
orientering om revisionsbemærkningen vedrørende administrationen af tabt
arbejdsfortjeneste (BL § 87) og merudgifter/kompensationsydelser (BL § 86) tages til
efterretning.
Økonomiudvalget anbefaler endvidere over for kommunalbestyrelsen, at
kommunalbestyrelsen godkender, at administrationen har iværksat en handleplan, der
omfatter etablering af systematiske ledelsestilsyn, styrkelse af dokumentation og
kontrolprocedurer, formalisering af samarbejdet med Tårnby Kommune samt faste
opfølgnings- og ledelsesmøder, jf. bilaget om social revision, og at administrationen vil
orientere kommunalbestyrelsen om fremdriften i løbet af 2026.
Ole Hansen (A) var indkaldt som stedfortræder for Henrik C. Løwenheim KjærsvoldNiclasen (V).
: KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 25-06-2026
Anbefaling fra ØU
For stemte:
Imod stemte:
Undlod at stemme:
Godkendt
Protokoltilføjelse fra Liste T:
Liste T ønsker ikke at godkende regnskabet for 2025, da regnskabet afspejler en stor
politisk forandring i Dragør Kommunes økonomi og fordi, at revisionen er kritisk overfor
en række ting i regnskabet. For første gang i dette årtusind har flertallet i regnskabsåret
2025 valgt frivilligt at lægge et budget, der ligger 30 mio.kr. under den mulige
serviceramme, som KL havde udmeldt til Dragør Kommune. Det betyder, at Dragør
Kommune i årene fremover selvforskyldt vil levere en lavere og dårligere service til
borgerne – trods et massivt driftsoverskud. Det er tillige stærkt utilfredsstillende, at
revision kritiserer Dragør Kommune for ikke at have fulgt op på kritiske bemærkninger fra
sidste års revisionsberetning
Annette Nyvang (T) var indkaldt som stedfortræder for Ann Harnek (T).
Sagsfremstilling:
Bilag 5 er udskiftet til behandlingen i KB den 25. juni 2026.
Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 30. april 2026 at oversende Dragør
Kommunes årsregnskab for 2025 til revisionen. Revisionens beretning skal ifølge
styrelsesloven afgives senest den 15. juni, hvorefter Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen inden udgangen af august måned skal godkende det endelige
regnskab. Den lovpligtige revision omfatter både finansiel revision, juridisk-kritisk revision og
løbende forvaltningsrevision.
I revisionens beretning har BDO redegjort for den udførte revision af 2025 og konkluderer
overordnet, at kommunens regnskab er retvisende og korrekt, og at Dragør Kommune generelt
har tilrettelagt opgaver og processer på en hensigtsmæssig måde. Det vurderes endvidere, at
kommunen har en bæredygtig drift og likviditet inden for rammer af kommunens økonomiske
politik.
Revisionens anbefalinger og opmærksomhedspunkter i årsberetningen, herunder på
socialområdet, IT-området og forvaltningsrevision, tages til efterretning og forvaltningen
tilrettelægger en proces for opfølgning på disse i løbet af 2026 i dialog med BDO.
Revisionens gennemgang har givet anledning til følgende bemærkninger.
Bemærkning vedrørende manglende politisk behandling af tidligere
revisionsbemærkninger (se bilag 1 vedrørende opfølgning).
Fastholdelse af tre tidligere revisionsbemærkninger fra revisionsberetning nr. 32 dateret
11. juni 2025 vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2024.
Dragør Kommune har pr.1. januar 2026 fået et nyt byråd, og der skal derfor ske en fornyet
godkendelse af kommunens revisor. BDO har derfor fremsendt en ny tiltrædelsesberetning til
godkendelse i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Love/Regler:
Jf. Kommunestyrelsesloven § 42 skal en kommune lade sine regnskaber revidere af en
sagkyndig og uafhængig statsautoriseret eller registreret revisor.
Jf. Kommunestyrelseslovens § 42b skal revisionsberetningen udsendes til
kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen.
Jf. Kommunestyrelseslovens § 45 aflægger Økonomiudvalget regnskabet til
Kommunalbestyrelsen, som derefter afgiver regnskabet til revisionen. Kommunalbestyrelsen
træffer efterfølgende afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets
godkendelse.
Jf. Kommunestyrelseslovens § 57 stk. 2 skal kommunens godkendte regnskab sendes til
Ankestyrelsen sammen med revisionsberetningen og beslutning om godkendelsen.
Økonomi/Personaleforhold:
Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring:
Regnskab 2025 vil efter Kommunalbestyrelsens behandling bl.a. blive gjort tilgængeligt på
kommunens hjemmeside. Regnskabet sendes til Ankestyrelsen, samt diverse ministerier.
Relation til politikker:
Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES:
Økonomiudvalget den 18. juni 2026.
Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2026.
Kilde: Dragør Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.