Dragør
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 25. juni, Kommunalbestyrelsen, Dragør

Udmøntning af varig pulje til børne- og ungeområdet afsat i budget 2025-2028

: BØRNE-, BORGER- OG VELFÆRDSUDVALGET DEN 04-06-2026 Ad 1 Anbefales over for ØU/KB. Ad 2 Anbefales over for ØU/KB. Ad 3 Ændringsforslag fra C+V.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Dragør Kommune
Hvornår
Torsdag 25. juni 2026
Status
Besluttet. : BØRNE-, BORGER- OG VELFÆRDSUDVALGET DEN 04-06-2026 Ad 1 Anbefales over for ØU/KB. Ad 2 Anbefales over for ØU/KB. Ad 3 Ændringsforslag fra C+V. A+C+V foreslår at ad 3 godkendes med den ændring, at midlerne enten kan anvendes til varige indsatser og tiltag på børne- og ungeområdet eller til uforudsete og eksternt drevne udgiftspres på udvalgets område. Anvendelse af midlerne skal altid forelægges udvalget til politisk godkendelse, inden de disponeres. Anbefales over for ØU/KB.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Beslutning

: BØRNE-, BORGER- OG VELFÆRDSUDVALGET DEN 04-06-2026
Ad 1
Anbefales over for ØU/KB.
Ad 2
Anbefales over for ØU/KB.

Ad 3
Ændringsforslag fra C+V.
A+C+V foreslår at ad 3 godkendes med den ændring, at midlerne enten kan anvendes til
varige indsatser og tiltag på børne- og ungeområdet eller til uforudsete og eksternt
drevne udgiftspres på udvalgets område. Anvendelse af midlerne skal altid forelægges
udvalget til politisk godkendelse, inden de disponeres.
Anbefales over for ØU/KB.
Trine Søe (C) var indkaldt som stedfortræder for Christian Hansen (C).
Thomas Olsen (V) var indkaldt som stedfortræder for Henrik Kjærsvold-Niclasen (V).

: ØKONOMIUDVALGET DEN 18-06-2026
Anbefales over for KB, med tilføjelse af, at direktionen kommer med et oplæg til fremtidig
organisering af kommunens tre jurister, så disse stillinger fremstår som en juridisk enhed,

hvor der kan iværksættes opgaver og arbejdes på tværs af deres individuelle
kompetencer.
Ole Hansen (A) var indkaldt som stedfortræder for Henrik C. Løwenheim KjærsvoldNiclasen (V).

: KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 25-06-2026
Ændringsforslag fra Liste T:
Liste T foreslår, at de 2 mio. kr. udmøntes på skolerne efter skolernes fordelingsnøgle
For stemte:
Imod stemte:
Undlod at stemme:

Faldet
Anbefaling fra ØU
For stemte:
Imod stemte:
Undlod at stemme:

Godkendt
Protokoltilføjelse fra Liste T
Liste T ser ikke et behov for styrkelse af juridiske ressourcer og
økonomipartnerfunktionen. Liste T ønsker, at midlerne bruges på at styrke de områder,
der netop nu skal skære ned på grund af udgiftspres til sårbare børn.
Annette Nyvang (T) var indkaldt som stedfortræder for Ann Harnek (T).

Sagsfremstilling:
I budgetaftalen for 2025-2028 blev der afsat en varig pulje på 2 mio. kr. til børne- og
ungeområdet. I 2025 blev midlerne anvendt til en handleplan på det specialiserede
børneområde. Udvalget skal nu tage stilling til anvendelsen af midlerne i 2026 og frem med
henblik på bedst muligt at understøtte kommunens indsats for børn og unge.
Administrationen peger på tre prioriteringer, der samlet set kan styrke kvaliteten i
sagsbehandlingen, den økonomiske styring og udvalgets handlemuligheder i en tid med
stigende kompleksitet og usikkerhed:
1. Ansættelse af jurist (0,7 mio. kr. fra september 2026)
De relevante velfærdsområder – det specialiserede børneområde, PPR og det sociale område
– er alle kendetegnet ved høj kompleksitet og omfattende lovgivning. Sagerne omfatter ofte

indgribende indsatser og afgørelser med stor betydning for borgerne, hvilket stiller betydelige
krav til både faglige vurderinger, dokumentation og juridisk korrekthed. Samtidig er der i disse
år øget fokus på retssikkerhed, gennemsigtighed og ensartet praksis, bl.a. som følge af ny
lovgivning som Barnets Lov.
På tværs af områderne er der et stigende behov for juridisk understøttelse tæt på den daglige
praksis, hvor komplekse problemstillinger ofte skal håndteres hurtigt og i samspil mellem
forskellige fagligheder. En juristfunktion vil derfor have en central rolle i at styrke kvaliteten og
skabe større sikkerhed i beslutningsgrundlaget.
Konkret vil en jurist:
understøtte høj faglig og juridisk kvalitet i sagsbehandlingen gennem løbende sparring
med rådgivere og ledelse
bidrage til ensartet og gennemsigtig praksis på tværs af områderne
rådgive i komplekse sager, herunder sager om anbringelser, samvær,
specialpædagogiske indsatser samt indsatser på voksenområdet
styrke håndteringen af klagesager og dialogen med tilsynsmyndigheder
sikre hurtig og praksisnær juridisk bistand gennem tæt organisatorisk tilknytning og
deltagelse i relevante mødefora

Samlet set vil en juristfunktion bidrage til at styrke retssikkerheden, understøtte
medarbejdernes faglige arbejde og sikre et solidt grundlag for de afgørelser, kommunen træffer
på tværs af områderne.
2. Medfinansiering af økonomipartner til social/kulturområdet (0,3 mio. kr.)
Økonomipartneren har en central rolle i arbejdet med budgetopfølgning, prognoser og den
løbende dialog mellem fagområder og central administration. Funktionen bidrager til at skabe
gennemsigtighed og rettidig omhu i økonomistyringen. Med udløbet af den nuværende bevilling
ved udgangen af 2026 er der behov for medfinansiering for at fastholde funktionen. Dette vil
sikre kontinuitet i den økonomiske styring og understøtte, at ledelsen har et solidt
beslutningsgrundlag i et område med betydelige og ofte svært forudsigelige udgifter.
3. Finansielt beredskab (1 mio. kr.)
Kommunen står over for øget økonomisk usikkerhed som følge af eksterne forhold, herunder
nationale beslutninger, ændrede lovgivningsmæssige krav og potentielle merudgifter, fx
relateret til nye initiativer på børneområdet. Etablering af et finansielt beredskab vil give
udvalget den nødvendige fleksibilitet til at håndtere uforudsete udgifter uden at skulle foretage
akutte og potentielt uhensigtsmæssige omprioriteringer. Beredskabet er placeret under
direktionen.
Beredskabet vil:
styrke den økonomiske robusthed og skabe større stabilitet i opgaveløsningen

give mulighed for hurtig reaktion på ændrede vilkår og nye udgiftspres
understøtte en mere langsigtet og ansvarlig prioritering af ressourcerne

Love/Regler:
Ingen bemærkninger.

Økonomi/Personaleforhold:
Puljen indstilles udmøntet i 2026 og frem med:
- 0,7 mio. kr. til ansættelse af en jurist til det specialiserede børneområde, PPR og det
sociale område.
- 0,3 mio. kr. til medfinansiering af økonomipartner til social/kulturområdet.
- 1 mio. kr. til et finansielt beredskab til udvalgets område.

Kommunikation/Høring:
Ingen bemærkninger.

Relation til politikker:
Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES:
Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget den 4. juni 2026.
Økonomiudvalget den 18. juni 2026.
Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2026.

Kilde: Dragør Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.