Besluttet 25. juni, Kommunalbestyrelsen, Dragør
Misbrugsstrategi og indsatsplan
: BØRNE-, BORGER- OG VELFÆRDSUDVALGET DEN 04-06-2026 Anbefales over for KB, at misbrugsstrategi og indsatsplan sendes i høring. Trine Søe (C) var indkaldt som stedfortræder for Christian Hansen (C).
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Dragør Kommune
- Hvornår
- Torsdag 25. juni 2026
- Status
- Besluttet. : BØRNE-, BORGER- OG VELFÆRDSUDVALGET DEN 04-06-2026 Anbefales over for KB, at misbrugsstrategi og indsatsplan sendes i høring. Trine Søe (C) var indkaldt som stedfortræder for Christian Hansen (C). Thomas Olsen (V) var indkaldt som stedfortræder for Henrik Kjærsvold-Niclasen (V). : KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 25-06-2026 Godkendt. Annette Nyvang (T) var indkaldt som stedfortræder for Ann Harnek (T).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Beslutning
: BØRNE-, BORGER- OG VELFÆRDSUDVALGET DEN 04-06-2026
Anbefales over for KB, at misbrugsstrategi og indsatsplan sendes i høring.
Trine Søe (C) var indkaldt som stedfortræder for Christian Hansen (C).
Thomas Olsen (V) var indkaldt som stedfortræder for Henrik Kjærsvold-Niclasen (V).
: KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 25-06-2026
Godkendt.
Annette Nyvang (T) var indkaldt som stedfortræder for Ann Harnek (T).
Sagsfremstilling:
Dragør Kommune har siden 2023 haft politisk fokus på at ændre alkoholkulturen blandt unge
og styrke forebyggelsen af nikotinbrug. Dette har resulteret i en række initiativer, herunder kickoff-arrangementer og fælles afslutningsevents for afgangsklasserne. På baggrund af et
medlemsforslag fra ACV blev det i februar 2025 besluttet, at der skulle udarbejdes en flerårig
indsatsplan for alkohol- og nikotinforebyggelse blandt børn og unge.
Formålet med den nye misbrugsstrategi er at forebygge, at børn og unge i Dragør Kommune
udvikler et problematisk brug af alkohol, nikotin og andre rusmidler, samt at styrke deres trivsel,
sundhed og deltagelse i fællesskaber. Strategien skal bidrage til at udsætte alkoholdebut,
reducere forbrug og forebygge brugen af nikotinprodukter. Samtidig skal den understøtte
udviklingen af sunde fællesskaber og styrke børn og unges kompetencer til at træffe bevidste
og ansvarlige valg.
Strategien tager afsæt i en helhedsorienteret tilgang, hvor forebyggelse ikke alene handler om
viden, men også om at påvirke normer, styrke fællesskaber og sikre tydelige voksne rammer
omkring børn og unge. Den bygger på kommunens sundhedspolitik “Fælles om Dragør –
Fælles om Sundhed” og samler indsatserne i én fælles, sammenhængende strategi for
misbrugsforebyggelse.
Strategien indeholder konkrete indsatser, herunder:
Årlige koordineringsmøder mellem sundhedsplejen, SSP, udskolingsledere og
UngDragør for at justere indsatsplanen baseret på data fra Ungeprofilundersøgelsen.
Seksualundervisning og workshops om pres og forventninger på 8. klassetrin.
Aftenarrangementer om alkohol og nikotin for elever og forældre.
Alkoholfrie fællesskabsfester og styrkelse af sunde fritidsfællesskaber.
Strategien bygger på data fra Ungeprofilundersøgelsen og erfaringer fra kommunens
partnerskab med Klar Livet. Den samler indsatser på tværs af skoler, sundhedspleje, SSP og
UngDragør og sikrer en koordineret indsats med fokus på tidlig støtte, oplysning og
normændring.
Strategien understøtter kommunens ambition om at reducere unges brug af rusmidler, udskyde
alkoholdebut og øge trivsel blandt børn og unge. Den helhedsorienterede tilgang sikrer, at
forebyggelsesarbejdet er forankret på tværs af skoler, fritidsliv og forældre, og at børn og unge
får de bedste forudsætninger for at trives og træffe sunde valg.
Love/Regler:
Ingen bemærkninger.
Økonomi/Personaleforhold:
Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring:
Ingen bemærkninger.
Relation til politikker:
Strategien understøtter sundhedspolitikken “Fælles om Dragør – Fælles om Sundhed” og
budgetaftalen 2024-2027.
BESLUTNINGSPROCES:
Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget den 4. juni 2026.
Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2026.
Kilde: Dragør Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.