Dragør
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 13. august, By-, Miljø- og Klimaudvalget, Dragør

Beslutning - Vurdering af lukning af stiadgang mellem Mågevænget og Hartkornsvej

: BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 13-08-2026 Godkendt, at forslaget sendes i høring hos grundejerforeningerne.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
By-, Miljø- og Klimaudvalget, Dragør Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. : BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 13-08-2026 Godkendt, at forslaget sendes i høring hos grundejerforeningerne. Sagsfremstilling: By-, Miljø- og Klimaudvalget har den 9.april 2026 bedt administrationen om en vurdering af, om det kan være hensigtsmæssigt at lukke adgangen fra Mågevænget til Hartkornsvej for at sikre, at skolebørn anvender tunnelen under Hartkornsvej og ikke anvender Hartkornsvej som cykelvej.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Beslutning

: BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 13-08-2026 Godkendt, at forslaget sendes i høring hos grundejerforeningerne.
Sagsfremstilling: By-, Miljø- og Klimaudvalget har den 9.april 2026 bedt administrationen om en vurdering af, om det kan være hensigtsmæssigt at lukke adgangen fra Mågevænget til Hartkornsvej for at sikre, at skolebørn anvender tunnelen under Hartkornsvej og ikke anvender Hartkornsvej som cykelvej.
Administrationens vurdering: Af hensyn til trafiksikkerheden og trygheden for de bløde trafikanter - og for skolebørn i særdeleshed – anbefaler administrationen, at såvel gående som cyklende benytter stitunnelen under Hartkornsvej mellem Harevænget og Hollænderstien. Dette i stedet for at passere på tværs af Hartkornsvej i niveau og derefter cykle eller gå på cykelbane/rabat langs Hartkornsvej til Halvvejen og videre derfra langs eller på vejen Halvejen til Hollænderhalsområdet og Store Magleby Skole. Stisystemet er grundlæggende en sikrere vej til skole, institutioner og fritidsaktiviteter ved Hollænderhallen for de bløde trafikanter.
Stiadgangen mellem Mågevænget og Hartkornsvej benyttes dog også af beboere med andre ærinder, som fx hundeluftning samt løb og cykling til andre destinationer end Store Magleby Skole og Hollænderhalsområdet. Dette i lighed med brugen af øvrige stiadgange mellem boligveje i Vængekvarteret og Hartkornsvej. Administrationens erfaring er i øvrigt, at det er svært at lukke en stiforbindelse. Selv den slags stiadgange, som ikke er officielle, er svære at spærre af, når borgere selv tramper/etablerer stien ved at mange mennesker jævnligt benytter samme spor gennem et grønt bælte.
På den ene side er det således en rigtig god ide at lukke stiadgangen af hensyn til trafiksikkerheden for de bløde trafikanter og især skolebørns sikre skolevej. På den anden side så tjener den nuværende stiadgang til mest mulig tilgængelighed for borgerne i nærområdet.

Stiadgangen mellem Mågevænget og Hartkornsvej tjener således flere formål. Set i det lys vil administrationen anbefale, at udvalget drøfter, om der skal arbejdes videre med en lukning af den omtalte stiadgang.
Love/Regler: Ingen bemærkninger.
Økonomi/Personaleforhold: Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring: Såfremt det måtte ønskes, at administrationen arbejder videre med en lukning af stiadgangen fra Mågevænget til Hartkornsvej, vil administrationen anbefale, at der iværksættes en høringsproces af grundejerforeningerne i Vængekvarteret forinden endelig beslutning om lukning.
Relation til politikker: Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES: By-, Miljø- og Klimaudvalget den 13. august 2026

Kilde: Dragør Kommune, By-, Miljø- og Klimaudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.