Besluttet 10. september, Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget, Dragør
Beslutning - Procesplan for turismestrategi
: ERHVERVS-, TURISME-, KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 1009-2026 Godkendt, med bemærkning om, at eksisterende strategi fortsætter ind til den nye er godkendt. Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) var indkaldt som stedfortræder for Thomas Olsen (V).
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget, Dragør Kommune
- Hvornår
- Torsdag 10. september 2026
- Status
- Besluttet. ERHVERVS-, TURISME-, KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 1009-2026 Godkendt, med bemærkning om, at eksisterende strategi fortsætter ind til den nye er godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Beslutning
: ERHVERVS-, TURISME-, KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 1009-2026 Godkendt, med bemærkning om, at eksisterende strategi fortsætter ind til den nye er godkendt.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) var indkaldt som stedfortræder for Thomas Olsen (V). Leif Nielsen (F) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).
Sagsfremstilling: Dragør Kommune har en gældende turismestrategi for perioden 2023-2026. Strategien skal derfor erstattes af en ny strategi, der sætter retningen for udviklingen af turismeindsatsen i Dragør Kommune fra 2027. Turismen har stor betydning for Dragørs erhvervs- og handelsliv og dermed for kommunens samlede attraktivitet. Gæster bidrager til lokal omsætning hos blandt andet butikker, restauranter, producenter og oplevelsesaktører. Den nye turismestrategi skal understøtte kommunens erhvervsstrategi Erhvervsliv og Kommune sammen og bygge videre på det igangsatte samarbejde med turismeorganisationen Wonderful Copenhagen, herunder udviklingen af destinationsbrandet Copenhagen East i samarbejde med Tårnby Kommune, samt øvrige indsatser og partnerskaber på turisme- og erhvervsområdet.
Proces Forvaltningen foreslår at udarbejdelsen af den nye turismestrategi gennemføres i følgende faser.
1. Politisk godkendelse af procesplan Procesplanen fastlægger de overordnede faser, den politiske involvering og tidsplanen frem mod den endelige strategi.
2. Evaluering Forvaltningen gennemfører en evaluering af den nuværende turismeindsats. Evalueringen vil blandt andet omfatte:
Dragør Kommunes Turismestrategi 2023-2026, herunder status på strategiens indsatser og erfaringerne med Dragør Turistråd. Turismedata og besøgsudvikling fra Wonderful Copenhagen. Erfaringerne fra samarbejdet i Copenhagen East. Erfaringer fra turistinformationen/Museum Amager
3. Politisk forelæggelse af evaluering og hovedtemaer På baggrund af evalueringen forelægges udvalget resultatet samt forslag til overordnede temaer for den nye turismestrategi. De foreløbige hovedtemaer er:
Hovedstadens baghave –med afsæt i erhvervsstrategiens spor om gastronomi og lokale fødevarer samt visionen om Dragør som Hovedstadens Grøntsags- og Frugthave. Temaet skal samle fortællingen om Dragørs lokale grøntsager, hollændernes dyrkningsviden, natur og landskab og de rekreative muligheder tæt på hovedstaden.
Havets nærvær –Temaet omfatter havnen, kysten og de maritime kvaliteter som grundlag for oplevelser, aktiviteter, erhverv og turisme og understøtter erhvervsstrategiens spor Liv på havnen og sammenhængen med den igangsatte strategiske fysiske udviklingsplan for havnen. Velbevaret åndehul – med fokus på Dragørs kulturarv og historie, herunder skipperbyen, og det historiske bymiljø. Store Magleby og Hollænderhistorien. Temaet skal understøtte fortællingen om Dragør som et historisk og autentisk åndehul tæt på hovedstaden. Historisk og ikonisk arkitektur – med fokus på Dragørs unikke historiske bymiljø og arkitektur som en væsentlig del af kommunens identitet og attraktionskraft.
4. Udarbejdelse af strategi Forvaltningen udarbejder udkast til den nye turismestrategi. I arbejdet inddrages Wonderful Copenhagen, turistinformationen/Museum Amager, Dragør Turistråd samt andre relevante aktører. Strategien kvalificeres gennem dialog med aktørerne med henblik på at sikre et bredt ejerskab og en fælles retning for turismeudviklingen.
5. Politisk behandling og høring Udkast til ny turismestrategi forelægges udvalget med henblik på offentlig høring.
6. Endelig politisk godkendelse Den endelige Turismestrategi forelægges til politisk godkendelse.
Tentativ tidsplan Tidsplanen er tentativ og kan ændre sig, hvis andre opgaver på erhvervsområdet skal prioriteres højere.
September 2026
Politisk godkendelse af procesplan
September – november Evaluering og udarbejdelse af vidensgrundlag 2026
December 2026
Politisk forelæggelse og godkendelse af evaluering og hovedtemaer
Januar– marts 2027
Udarbejdelse og kvalificering af strategiudkast
April 2027
Politisk godkendelse af strategiudkast med henblik på høring
April– juni 2027
Høring
September 2027
Endelig politisk godkendelse af Turismestrategi
Love/Regler: Ingen bemærkninger.
Økonomi/Personaleforhold: Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring: Ingen bemærkninger.
Relation til politikker: Dragør Kommunes turismestrategi 2023-26. Dragør Kommunes erhvervsstrategi - Erhvervsliv og kommune sammen.
BESLUTNINGSPROCES: Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget den 10. september 2026 .
Punkt 3: Beslutning - Plan for eksekvering af politisk initierede indsatser - ETKFU 23/6344 Fraværende: Ole H. Hansen (A), Thomas Olsen (V)
Kilde: Dragør Kommune, Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 10. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.