Dragør
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundBallerupBrøndbyBrønderslevDragørFredericiaFrederiksbergGentofteGladsaxeGuldborgsundHerlevHerningHorsensHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækOdenseRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, Dragør

Orientering - Resultat af den nationale brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet 2025-2026

: BØRNE-, BORGER- OG VELFÆRDSUDVALGET DEN 08-10-2026 Orientering givet. Mia Tang (C) var indkaldt som stedfortræder for Christian Hansen (C). Leif Nielsen (F) var ikke til stede.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, Dragør Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. : BØRNE-, BORGER- OG VELFÆRDSUDVALGET DEN 08-10-2026 Orientering givet. Mia Tang (C) var indkaldt som stedfortræder for Christian Hansen (C). Leif Nielsen (F) var ikke til stede. Sagsfremstilling: Danmarks Statistik har på vegne af Økonomi- og Indenrigsministeriet gennemført en landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet. Undersøgelsen blev gennemført fra september 2025 til februar 2026 blandt forældre til børn i kommunale og selvejende daginstitutioner, samt den kommunale dagpleje.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Beslutning

: BØRNE-, BORGER- OG VELFÆRDSUDVALGET DEN 08-10-2026 Orientering givet.
Mia Tang (C) var indkaldt som stedfortræder for Christian Hansen (C). Leif Nielsen (F) var ikke til stede.
Sagsfremstilling: Danmarks Statistik har på vegne af Økonomi- og Indenrigsministeriet gennemført en landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet. Undersøgelsen blev gennemført fra september 2025 til februar 2026 blandt forældre til børn i kommunale og selvejende daginstitutioner, samt den kommunale dagpleje.
Formålet med brugertilfredshedsundersøgelsen er at give lokale politikere, ledere, medarbejdere og borgere indblik i forældrenes oplevelse af dagtilbuddene. Undersøgelsen udgør dermed et supplement til øvrig viden om kvaliteten på dagtilbudsområdet og kan anvendes som grundlag for dialog og lokal kvalitetsudvikling.
Undersøgelsen omfatter blandt andet spørgsmål om barnets trivsel og relationer til andre børn, dialogen mellem forældre og personale samt forældrenes indsigt i barnets hverdag. Der spørges desuden til tilfredsheden med dagtilbuddets aktiviteter, åbningstider og de fysiske rammer inde og ude.
Kommunerne har derudover haft mulighed for at vælge supplerende spørgsmål. Dragør Kommune har valgt spørgsmål med fokus på forældreinddragelse, forældresamarbejde og konflikthåndtering.
Resultater for Dragør Kommune

Den samlede gennemsnitlige tilfredshed med dagtilbuddene i Dragør Kommune er i 2026 4,4 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er "meget utilfreds" og 5 er "meget tilfreds". I den tidligere undersøgelse fra 2022 var den gennemsnitlige tilfredshed i Dragør Kommune 4,3.
På landsplan er den gennemsnitlige tilfredshed ligeledes 4,4 i 2026 mod 4,3 i 2022.
Resultaterne viser generelt positive vurderinger af børnenes trivsel og samarbejdet med personalet:
80 procent af forældrene i Dragør oplever i høj grad, at deres barn trives i dagtilbuddet. På landsplan er andelen 74 procent.
70 procent oplever i høj grad, at deres barn er glad og tryg sammen med de andre børn. Det svarer til landsresultatet.
88 procent oplever i høj eller nogen grad at have indsigt i barnets hverdag. På landsplan gælder det 85 procent.
85 procent er tilfredse eller meget tilfredse med personalets samarbejde om barnet. På landsplan er andelen 82 procent.
94 procent vil i høj eller nogen grad anbefale deres barns dagtilbud til andre. På landsplan er andelen 91 procent.
I Dragør oplever 54 procent af forældrene i høj eller nogen grad, at personalet taler med dem om deres barns sproglige udvikling. På landsplan er andelen 63 procent.
Tilfredsheden varierer mellem de forskellige dagtilbudstyper. I Dragør er 100 procent af forældrene til børn i børnehavedelen af et aldersintegreret dagtilbud tilfredse eller meget tilfredse. For den kommunale dagpleje er andelen 71 procent mod 95 procent på landsplan. Resultatet for dagplejen bygger imidlertid kun på tre besvarelser og er derfor forbundet med statistisk usikkerhed.
Resultaterne kan ikke stå alene som vurdering af den pædagogiske kvalitet, men kan bidrage til at identificere styrker og områder, der bør undersøges nærmere.
Vedhæftet er:
- Brev til kommuner - Kommunerapport - Dragør Kommune - Landsrapport

Love/Regler: Dagtilbudsloven.
Økonomi/Personaleforhold: Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring: Ingen bemærkninger.
Relation til politikker: Børne- og Ungepolitik. Dagtilbudspolitik.
BESLUTNINGSPROCES: Børn-, Borger- og Velfærdsudvalget den 8. oktober 2026.

Punkt 11: Orientering - Status på overholdelse af minimumsnormeringerne 2025 26/4741 Fraværende: Leif Nielsen (F), Christian Hansen (C)

Kilde: Dragør Kommune, Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.