Orientering - Øresundsvandsamarbejdet

Beslutning

: BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 08-10-2026
Orientering givet.
Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Christian Hansen (C).

Sagsfremstilling:
Dragør Kommune indtrådte i Øresundsvandsamarbejdet i 2025 på baggrund Klima-, By- og
Erhvervsudvalgets beslutning den 4. december 2024.
Om samarbejdet
Øresundsvandsamarbejdet blev stiftet i 1995 og er et dansk-svensk forum for kommunerne
omkring Øresund. Samarbejdet har i dag 25 medlemmer: 16 danske kommuner, 8 svenske
kommuner og Länsstyrelsen i Skåne. Københavns Kommune varetager sekretariatet. Dragør
Kommune er repræsenteret i styregruppen, der mødes to gange årligt.
Samarbejdet har ikke myndighedsbeføjelser. Værdien ligger i tre ting: et fælles fagligt
vidensgrundlag om Øresund på tværs af landegrænsen, en samlet kommunal stemme i forhold
til staten – senest med høringssvar til Miljøstyrelsens overvågningsprogram under
havstrategien, hvor størstedelen af bemærkningerne blev imødekommet – og formidling af
Øresunds natur til borgere og skoler. Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at den ønsker at deltage i
samarbejdet, hvilket vil styrke den direkte dialog med staten.
Marin naturnationalpark Øresund (MNNP Øresund)
Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier indgik den 27. februar 2026 aftale om at
etablere marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt. Det er en mærkesag, som
Øresundsvandsamarbejdet har arbejdet for i 30 år. Aftalen kom til at stå i skyggen af valget,
der blev udskrevet dagen før aftalen.
Med aftalen er det fastslået, at den Marine naturnationalpark i Øresund strækker sig fra
Gilleleje og Kullen i det nordlige Øresund til Køge Bugt og Stevns til Rødvig Havn. Dragørs
kystvande ligger i denne strækning, jf. kortbilag.
Aftalen har flere elementer, der kan få lokal betydning, afhængig af den konkrete

implementering:
Der kan komme forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i MNNP, og der
udlægges ikke områder til indvinding af sand og grus. Det samlede areal til
råstofindvinding på havet reduceres til ca. 4,6 pct. af havarealet med særligt fokus på de
kystnære områder og Køge Bugt.
Klapning, dvs. dumpning af opgravet havbundsmateriale, fx fra uddybning af sejlrender
og havne, er som udgangspunkt ikke mulig i området og kræver en konkret vurdering af,
om det kan forenes med beskyttelsen. Det kan få betydning for fremtidige
uddybningsopgaver.
Der er afsat i alt 100 mio. kr. i 2026-2030, hvoraf hovedparten går til Øresund. Blandt
projekterne er stenrev og muslingerev i Køge Bugt (47,5 mio. kr.) og genopretning af
tidligere råstofområder, herunder opfyldning af sandsugehuller (9,8 mio. kr.).

Der er afsat statslige midler til formidling gennem Øresundsakvariet, som skal dække hele
parkens område.
Ny rapport om havmiljøet i det sydlige Øresund
Øresundsvandsamarbejdet har bedt rådgivningsvirksomheden WSP om at samle den
eksisterende danske og svenske viden om det sydlige Øresund i én rapport. Baggrunden er, at
forskning og forvaltning historisk har koncentreret sig om den nordlige del af sundet, mens den
sydlige del, der har andre naturforhold, er mindre beskrevet.
Havmiljøet i det sydlige Øresund vurderes samlet som moderat til ringe, og området lever ikke
op til de miljømål, Danmark og Sverige har forpligtet sig til efter EU-reglerne. Samtidig er
området naturmæssigt værdifuldt med mange forskellige bundtyper og et rigt dyre- og planteliv.
Den største belastning er tilførsel af næringsstoffer – kvælstof og fosfor – fra land. Kvælstof
kommer primært fra landbruget via vandløb, mens fosfor i højere grad kommer fra renseanlæg,
regnvand og spildevandsoverløb. Næringsstofferne giver kraftig algevækst (fedtemøg), som
gør vandet mindre klart, så lyset ikke når ned til bunden. Det går ud over ålegræs, tang og
bunddyr og kan give perioder med iltsvind. Den næststørste belastning er miljøfarlige stoffer,
der på dansk side især stammer fra spildevandsudledninger og fra gamle forureninger i
kystområder og havne. Fysiske indgreb på havbunden, affald og fiskeredskaber samt tilkomne
arter, der ikke hører naturligt hjemme i området, spiller også ind, men mere lokalt.
Rapportens hovedbudskab er, at mindre udledning af næringsstoffer fra land er en
forudsætning for forbedring, men ikke nok i sig selv. På land peges på en række af de samme
virkemidler som i den grønne trepart: våde enge, udtagning af lavtliggende landbrugsjorder,
efterafgrøder og skovrejsning samt bedre spildevandsrensning. På havet kan opdræt af
muslinger og tang fjerne næringsstoffer, når afgrøden høstes – muslinger er langt det billigste
af de to. Andre tiltag går ud på at forbedre selve levestederne: stenrev, der giver fast bund til
tang og fisk, og såkaldt sand-capping, hvor et lag rent sand lægges over blød mudderbund for
at stabilisere den.
Rapporten udpeger konkrete områder, hvor tiltagene vil kunne virke. Flere af dem ligger ud for

Dragør: bunden øst for Dragør Sydstrand vurderes egnet til sand-capping, de kystnære
områder fra Aflandshage mod Dragør har potentiale for muslingeopdræt, og der kan placeres
stenrev i området omkring Aflandshage og Drogden Fyr. Omvendt vurderes det, at ålegræs
ikke kan genetableres i det sydlige Øresund, fordi bølger og strøm er for kraftige.
Betydning for Dragør Kommune
Rapporten er et fagligt grundlag og medfører ikke i sig selv forpligtelser. Sammen med den
marine naturnationalpark tegner den imidlertid en ramme, som kan få betydning for
kommunens arbejde med spildevandsplanlægning, for håndtering af opgravet materiale og for
muligheder for formidling og aktiviteter om havnatur.

Love/Regler:
Ingen bemærkninger.

Økonomi/Personaleforhold:
Ingen bemærkninger.

Kommunikation/Høring:
Ingen bemærkninger.

Relation til politikker:
Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES:
By-, Miljø- og Klimaudvalget den 8. oktober 2026.