Besluttet 8. oktober, Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget, Dragør
Orientering - Status og den videre udvikling af idrætshallerne
: ERHVERVS-, TURISME-, KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 0810-2026 Orientering givet. Sagsfremstilling: I budgetforliget for 2024-2027 blev det besluttet, at mulighederne for at øge indtægtsgrundlaget ud over det kommunale tilskud for idrætshallerne skulle undersøges.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget, Dragør Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. : ERHVERVS-, TURISME-, KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 0810-2026 Orientering givet. Sagsfremstilling: I budgetforliget for 2024-2027 blev det besluttet, at mulighederne for at øge indtægtsgrundlaget ud over det kommunale tilskud for idrætshallerne skulle undersøges.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Beslutning
: ERHVERVS-, TURISME-, KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 0810-2026 Orientering givet.
Sagsfremstilling: I budgetforliget for 2024-2027 blev det besluttet, at mulighederne for at øge indtægtsgrundlaget ud over det kommunale tilskud for idrætshallerne skulle undersøges. Der er på den baggrund arbejdet med at identificere og realisere relevante muligheder, og nærværende sag orienterer om de væsentligste ændringer og forhold vedrørende idrætshallerne i de seneste år, herunder udviklingen i hallernes anvendelse samt arbejdet med at afdække mulighederne for øgede indtægter ud over det kommunale tilskud. Der har i perioden været fokus på at undersøge, om idrætshallerne i højere grad kan skabe egne indtægter, herunder gennem udlejning, forpagtning og anvendelse af hallernes forskellige arealer.
Som led heri har der været arbejdet med at finde en ny forpagter til Hollænderhallens café. Dette har været i udbud to gange og den 8. august 2025 blev der indgået aftale med den nye forpagter, Pizzeria Estadio ApS. Den nye forpagtning forventes at bidrage til hallens samlede indtægtsgrundlag, via faste lejeindtægter, og samtidig understøtte aktivitet og liv i og omkring Hollænderhallen.
På 2. sal i Hollænderhallen har der siden bibliotekets lukning i begyndelsen af 2024 været ledige arealer til rådighed. Der har i perioden siden lukningen været arbejdet med muligheden for at anvende arealerne til en specialklasserække, og undersøgelsen af alternative anvendelsesmuligheder har derfor afventet den politiske beslutning herom. Den 25. september 2025 blev det politisk besluttet, at arealerne skulle anvendes til en specialklasserække. Specialklasserækken er startet op i august 2026, og arealerne indgår således nu i den kommunale opgaveløsning. På den baggrund er der ikke længere grundlag for at undersøge mulighederne for at skabe indtægter gennem en alternativ anvendelse af 2. sal.
I det kommende år vil der være øget fokus på at styrke udlejningen af Hollænderhallens mødelokaler og øvrige faciliteter samt Kongelundshallen, med henblik på at øge anvendelsen
af faciliteterne og samtidig sikre en hensigtsmæssig udvikling af udlejningsindtægterne. I den forbindelse vil de gældende priser og vilkår for udlejning blive gennemgået og eventuelt justeret. Dette vil ske under hensyntagen til de kommunalretlige rammer, herunder kommunalfuldmagten og folkeoplysningsloven.
Som led i denne indsats vil der samtidig være fokus på at opdatere og tilpasse hallernes mødeog udlejningslokaler, så de i højere grad imødekommer brugernes behov og er attraktive for både foreninger, virksomheder og øvrige lejere. Der vil desuden blive prioriteret efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne, så personalet er bedst muligt klædt på til at understøtte udlejningen, herunder afvikling af events og arrangementer, servicere lejere og håndtere de praktiske opgaver, der følger med en øget udlejningsaktivitet.
Der arbejdes endvidere aktuelt på implementering af et nyt vagtskema, som i højere grad matcher Hollænderhallens aktivitetsniveau og åbningstider. Formålet er at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af personaleressourcerne og samtidig opretholde et passende serviceniveau i Hollænderhallens åbningstid.
På denne baggrund kan arbejdet med at afdække mulighederne for øgede indtægter ses i sammenhæng med de konkrete ændringer, der er sket omkring Hollænderhallen i perioden. Orienteringen giver samtidig et samlet billede af, hvilke forhold der er afklaret, og hvilke ændringer der kan have betydning for hallens fremtidige drift og anvendelse.
Love/Regler: Ingen bemærkninger.
Økonomi/Personaleforhold: Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring: Ingen bemærkninger.
Relation til politikker: Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES: Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget den 8. oktober 2026.
Kilde: Dragør Kommune, Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.