På dagsordenen 29. oktober, Kommunalbestyrelsen, Dragør
Revidering af kommunalbestyrelsens forretningsorden
Resumé: Sagen omhandler stillingtagen til revidering af kommunalbestyrelsens forretningsorden. Blandt andet praktiseres taletiden ikke som beskrevet i forretningsordenen og der foreslås derfor en konkret ændring af taletiden og et par andre ændringer.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Dragør Kommune
- Hvornår
- Torsdag 29. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles torsdag 29. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resumé:
Sagen omhandler stillingtagen til revidering af kommunalbestyrelsens forretningsorden.
Blandt andet praktiseres taletiden ikke som beskrevet i forretningsordenen og der foreslås
derfor en konkret ændring af taletiden og et par andre ændringer.
Indstilling:
Administrationen indstiller, at de foreslåede ændringer af forretningsordenen godkendes.
Sagsfremstilling:
I kommunalbestyrelsens forretningsorden fremgår det i § 4, stk. 7, at ”Borgmesteren,
udvalgsformanden, stilleren af et medlemsforslag eller det medlem, der har standset et forslag
kan holde et indledende oplæg på op til 5 minutter. Derefter har hvert parti mulighed for et
hovedindlæg på 3 minutter og den efterfølgende debat kan hvert medlem have kortere indlæg
af 1 minuts varighed.”
Som nævnt praktiseres taletiden ikke som beskrevet i forretningsordenen og det foreslås
derfor, at forretningsordenen ændres til følgende formulering som også svarer til praksis:
”Ved ordinære kommunalbestyrelsesmøder er taletiden 3 minutter for førstegangsindlæg og 1
minuts taletid for efterfølgende indlæg.
Ved behandling af budget er taletiden 10 minutter for ordførertalere. Herefter er taletiden 3
minutter for førstegangsindlæg (gælder også for ordførertalere) og 1 minuts taletid for
efterfølgende indlæg.”
I sidste afsnit i § 4, stk. 7 står der, at ”Såfremt partier, der ikke har haft ordet, indtegner sig efter
talerlisten er lukket, får de ordet.” Det foreslås, at denne sætning slettes.
I § 10 står der, at ”Afstemning sker ved håndsoprækning og kontraprøve foretages.” Dette
ændres til ”Afstemning sker i det elektroniske afstemningssystem Votendo.”
I § 14 tilføjes det, at beslutningsprotokollen underskrives ”elektronisk”.
Herudover er der i forretningsordenen ændret formulering af § 1, stk. 1 og 2. Juridisk
indebærer den ændrede formulering ingen ændringer i, hvilke sager der kan – og dermed skal
– behandles for lukkede døre.
I § 1, stk. 1 er der efter sidste afsnit indsat: ”Dog skal sager om hjælp til enkeltpersoner
behandles for lukkede døre, jf. § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.”
Og stk. 2 er ændret til: ”Borgmesteren angiver i dagsordenen, jf. § 3, stk. 2, hvis en sag efter
borgmesterens opfattelse skal behandles for lukkede døre. Dette er ud over de i stk. 1, sidste
pkt., nævnte sager, kun sager, under hvis behandling der vil blive eller forventes at blive
fremdraget fortrolige oplysninger, jf. § 27 i forvaltningsloven.
Love/Regler:
Ingen bemærkninger.
Økonomi/Personaleforhold:
Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring:
Ingen bemærkninger.
Relation til politikker:
Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES:
Kommunalbestyrelsen den 29. oktober 2026.
Kilde: Dragør Kommune, Kommunalbestyrelsen, dagsorden fra mødet torsdag 29. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.