Dragør
Skift kommune
KøbenhavnDragørAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Ældre- og Sundhedsudvalg, Dragør

Partnerskabsaftale mellem Cykling uden alder og Dragør Kommune

Resumé: Dragør Kommune har siden 2014 samarbejdet med lokalforeningen Cykling uden Alder. Dette samarbejde ønsker Cykling uden Alder at styrke via en treårig partnerskabsaftale, der skal sikre en inkluderende og lokalt forankret indsats.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalg, Dragør Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på dragoer.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resumé:
Dragør Kommune har siden 2014 samarbejdet med lokalforeningen Cykling uden Alder. Dette
samarbejde ønsker Cykling uden Alder at styrke via en treårig partnerskabsaftale, der skal
sikre en inkluderende og lokalt forankret indsats.

Indstilling:
Administrationen indstiller, at udvalget beslutter, om Dragør Kommune skal indgå en treårig
partnerskabsaftale med Cykling uden Alder, med finansiering via midler afsat til frivilligt socialt
arbejde efter Servicelovens § 18 og Ældrelovens § 7.

Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen besluttede i 2014 at indgå et samarbejde med Cykling uden Alder. I
forbindelse med etableringen af samarbejdet donerede Dragør Kommune to cykler til Cykling
uden Alder.
Cykling uden Alder er en landsdækkende forening med 3.837 frivillige cykelpiloter fordelt på 47
kommuner, herunder Dragør Kommune.
Den lokale forening Cykling uden Alder, Dragør har cirka 25 frivillige cykelpiloter. Foreningen
tilbyder cykelture til ældre borgere i Dragør og omegn på foreningens elcykler. Der
gennemføres cirka 300 cykelture årligt. Turene foregår primært med borgere fra Enggården,
men foreningen henter også ældre borgere i eget hjem.
Cykling Uden Alder modtager varierende finansiering. De modtager fast 12.000 kr. om året til
betaling af medlemskontingent. De har de sidste fem år yderligere modtaget i alt 30.000 kr. fra
puljen til støtte af frivilligt socialt arbejde, og i 2025 modtog de midler fra Leisa mindelegat og
Blomsterhandler Peter P. Børge Andersen og Hustru Ingers fond samt midler fra
implementering af Sundhedspolitikken til køb af ny cykel samt støtte til annoncering i Dragør
Nyt og til frokoster og cafebesøg i Dragør med de ældre borgere.
Årstal

Beløb
modtaget

Partnerskabsaftalen
Cykling uden Alder ønsker at styrke samarbejdet med Dragør Kommune gennem en
partnerskabsaftale for perioden 2027-2030. Partnerskabsaftalen fremgår af bilag 1.
Formålet med aftalen er at styrke og videreudvikle Cykling uden Alder i Dragør gennem en
professionel, inkluderende og lokalt forankret indsats, der skaber gode hverdagsliv, stærke
relationer og meningsfulde aktiviteter for både plejehjemsbeboere og hjemmeboende ældre.

Cykling uden Alder har et betydeligt frivilligt engagement i Dragør. Med partnerskabsaftalen
ønsker foreningen blandt andet at udvide den frivillige base, så flere borgere får mulighed for at
blive cykelpiloter. En større frivilliggruppe kan samtidig give mulighed for at tilbyde cykelture til
flere ældre borgere. Dette kan styrke Kommunens ambition om brede, lokale fællesskaber og
samskabelse.
Partnerskabsaftalen indebærer samtidig en ændring af organiseringen af samarbejdet. Cykling
uden Alder centralt vil få en større rolle i forhold til blandt andet koordinering, rekruttering og
understøttelse af den lokale forening. Dette kan bidrage til en mere systematisk organisering af
indsatsen, men betyder samtidig, at en større del af styringen af den lokale indsats forankres
hos den landsdækkende organisation.
Forvaltningen har været i dialog med Cykling uden Alder centralt, som har oplyst, at den lokale
forening er orienteret om partnerskabsaftalen, og bakker op om en eventuel indgåelse af
aftalen.
Partnerskabsaftalen indebærer en årlig finansiering på 43.000 kr.
Ældreloven
Ældreloven blev politisk vedtaget den 19. december 2024 og trådte i kraft den 1. juli 2025 for
alle nyvisiterede borgere. Ældreloven bygger på en værdibaseret tilgang, hvor livskvalitet og
værdighed er i centrum. De tre bærende værdier i lovgivningen er:

1. Selvbestemmelse for borgeren
2. Tillid til medarbejdere og ledere med mulighed for ansvar og medbestemmelse i
tilrettelæggelse og udmøntning af plejen til borgerne, samt
3. samspil med pårørende, civilsamfund og lokale fællesskaber

Den tredje værdi understreger betydningen af samarbejdet med civilsamfundet og lokale
fællesskaber med henblik på at understøtte livskvalitet og gode hverdagsliv for ældre borgere.
Dragør Kommune har siden oktober 2025 arbejdet med implementering af den tredje værdi.
Som led heri har administrationen i samarbejde med relevante interessenter kortlagt
eksisterende indsatser og tilbud, afholdt en workshop og forelagt Ældre- og Sundhedsudvalget
forskellige initiativer, der kan understøtte samarbejdet med civilsamfundet.
Kortlægningen viser, at Dragør Kommune har et aktivt og rigt foreningsliv. Samtidig er der
behov for at udvikle Kommunens tilgang til samarbejdet med frivillige og civilsamfund, herunder
hvordan samarbejdet kan organiseres og formaliseres af Kommunen.
En partnerskabsaftale med Cykling uden Alder kan være én måde at formalisere et
samarbejde med civilsamfundet på i forhold til Hjemmeplejen og Enggården. Aftalen indebærer
blandt andet en mere professionel drift og understøttelse af de frivillige, hvilket kan være med
til at sikre kontinuitet i indsatsen.

Aftalen er udformet som en treårig aftale for perioden 2027-2030.

Love/Regler:
Ældreloven.

Økonomi/Personaleforhold:
Dragør Kommune skal budgettere 43.000 kr. årligt fra 2027-2030 ved indgåelse af
partnerskabsaftalen.
Administrationen anbefaler, at Partnerskabsaftalen finansierers via puljen til frivilligt socialt
arbejde, som udgøres af Servicelovens § 18 og Ældrelovens § 7 midler. Puljen udgør cirka
119.000 kr. i 2027 og PL-fremskrives årligt. Midlerne fordeles med 70% til servicelovens § 18
og 30 % til Ældrelovens § 7.
Midlerne uddeles som udgangspunkt efter en ansøgningsrunde, hvor frivillige organisationer
kan søge om støtte til deres aktiviteter. Ældre- og Sundhedsudvalget træffer herefter
beslutning om fordelingen af midlerne. Udvalget træffer årligt beslutning om uddeling i februar.
Såfremt en del af puljen på forhånd reserveres til en partnerskabsaftale med Cykling uden
Alder, vil det reducere det beløb, der er til rådighed for øvrige frivillige organisationer, som
søger støtte gennem puljen. Det betyder samtidig, at Cykling uden Alder vil være sikret
finansiering, inden den samlede pulje fordeles mellem de organisationer, der har søgt midler.
Dette adskiller sig fra den nuværende praksis, hvor alle ansøgninger behandles samlet, og
udvalget først tager stilling til fordelingen af midlerne, når ansøgningsrunden er afsluttet. En
forhåndsaftale med Cykling uden Alder kan derfor rejse et hensyn til en ensartet og transparent
behandling af de organisationer, der søger støtte fra puljen.

Kommunikation/Høring:
Ældrerådet.

Relation til politikker:
Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES:
Ældre- og Sundhedsudvalget den 5. november 2026

Kilde: Dragør Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalg, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.