Behandlet 4. juni, Psykiatriråd, Egedal
Referat
Psykiatrirådet ønsker en gennemgang af, hvilke støttetilbud der tilbydes forældre før og under anbringelse af deres barn. Tine Vesterby orienterer om de forskellige tilbud, der tilbydes.
Kort fortalt
- Hvem
- Psykiatriråd, Egedal Kommune
- Hvornår
- Torsdag 4. juni 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Psykiatrirådet ønsker en gennemgang af, hvilke støttetilbud der tilbydes forældre før og under anbringelse af deres barn.
Tine Vesterby orienterer om de forskellige tilbud, der tilbydes.
Referat
Tine Vesterby Sørensen orienterer, at anbringelse er den mest indgribende indsats og derfor som udgangspunkt en foranstaltning, der
gerne ønskes undgået. Der ydes derfor meget støtte i familierne inden anbringelse realiseres. Der vil tillige forud for en anbringelse
ligge underretninger fra andre instanser, læger, jordemoder, daginstitutioner, sundhedspleje mv.
Når Social og handicap bliver gjort opmærksomme på, at der er behov for støttetiltag i en familie, er der mulighed for at henvise til Familiehuset, der er placeret i Ølstykke Stationsby. Hjælpen består i at
øge forældrenes evne til at sætte rammen omkring familien. Mentalisering er ofte en af de fokusområder, der anvendes. Hvis der skal
større indsats til, rettes der henvendelse til eksterne konsulenter, der
kommer hjem i hjemmet og understøtter familien med dagligdagen.
Hvis indsatsen i hjemmet ikke har nok effekt, er det muligt at tilbyde
en forældreanbringelse på en institution, hvor der er personale 24 timer i døgnet, der hjælper med at understøtte familien. Dette også af
hensyn til børnenes sikkerhed.
Hvis det kommer til en vurdering, at barnet skal anbringes, vil der
blive foretaget en forældrehandleplan med henblik på, hvad forældrene skal arbejde med og styrke hen mod en hjemgivelse af barnet.
Der laves ligeledes en plan for barnet/den unge med mål for dennes
udvikling. Alle forældre får tilbud om en forældrestøtteperson, de selv
vælger. Rådgiver vejleder om retten til at få en støtteperson og henviser til hjemmesiden: https://psforeningen.dk/, hvor forældrene kan
vælge en støtteperson i den kommune, de bor i. Det er bopælskommunen, der håndterer kontrakten med den valgte støtteperson.
EGEDAL KOMMUNE
Psykiatrirådet
Side: 3
Udgangspunktet er, at barnet skal hjem til forældrene igen. Dette
skal dog altid arbejdes mod under hensyn til barnets tarv og udvikling.
Der arbejdes altid efter at aftale samvær mellem forældre og børn,
så relationen opretholdes. Dette sker af og til under overvågning af
en person for kommunen af hensyn til barnets sikkerhed.
Hvis der ikke er samtykke til anbringelsen, skal den lægges op i
børne- og ungeudvalget, der træffer beslutningen.
Tine Vesterby Sørensen orienterer, at der ud af 1000 sager pt er 78
anbragte børn.
Psykiatrirådet drøfter, at der er borgere, der er utrygge ved at få ”en
sag ved kommunen”. Dette anerkender Tine Vesterby Sørensen men
maner til ro, da andelen af anbragte børn er så lille i forhold til antal
sager, der behandles i Social og handicap og at formålet med rådgivernes arbejde tager udgangspunkt i at hjælpe familier med henblik
på, at forældre og børn bliver sammen.
Psykiatrirådet drøftede vigtigheden af, at der er tillid mellem forældre
og rådgiver for at styrke samarbejdet omkring barnet/den unge.
1. januar 2026 trådte den nye barnets lov i kraft. Loven erstatter tidligere Lov om Social Service.
3. Fælleshus til autister – beslutning
Psykiatrirådet har på mødet den 24. februar 2026 fremlagt ønske om
at drøfte behovet for et mindre fælleshus, hvor autister kan mødes
og opnå sociale fællesskaber.
Der er behov for yderligere afklaring af, hvad der ønskes at komme
ud af drøftelsen.
Referat
Psykiatrirådet afklarede, at der ses et behov for et fællesrum til de 5
inklusionsboliger i Stenløse. Tine Vesterby Sørensen orienterer, at
forslaget om at kommunen bidrager til at bygge et separat fælleshus
til de fem boliger er blevet forelagt kommunen og at der ikke er et
ønske til dette af hensyn til den enkelte beboers udgifter, da det vil
fordyre huslejen.
Psykiatrirådet drøftede, hvilke muligheder der kan bruges til at anvende andre af kommunens lokaler til fælles arrangementer.
EGEDAL KOMMUNE
Psykiatrirådet
Side: 4
4. Procedure for høringssvar – beslutning
Når politiske sager sendes i høring, vil der være kort frist til at sende
et høringssvar, da dette skal være modtaget indenfor 4-6 dage.
Det skal besluttes, hvordan Psykiatrirådet arbejder med høringssvar
herunder hvordan det enkelte medlem reflekterer over indhold og giver input til sagerne.
Der kan tages udgangspunkt i processen for det seneste fremsendte
høringssvar.
Referat
Psykiatrirådet drøftede, hvordan processen for høringssvar fremadrettet skal være.
Det aftales, at
• Formandskabet indkalder til et møde på teams for drøftelse af
materialet og give input til høringssvaret.
• Alternativt at Psykiatrirådet mødes på Rådhuset for at arbejde
fælles om høringssvaret.
• Anne booker møder på Rådhuset til brug for at danne høringssvar, hvis dette ønskes.
• Sekretariatet udsender det forventede årshjul for behandling af
kommende sager i forbindelse med, at det sendes ud til de politiske udvalg. Der gøres opmærksom på., at der skal tages
forbehold for ændringer i oversigten.
KORT PAUSE
5. Forretningsorden for Psykiatrirådet – beslutning
Jf. §7 i godkendt kommissorium for Psykiatrirådet skal der fastsættes
en forretningsorden i Psykiatrirådet.
Det blev på mødet den 24. februar 2026 aftalt, at formandskabet tager udgangspunkt i Ballerup Kommunes Psykiatriråds forretningsorden og tilpasser den til Egedal Kommune.
Udkast til forretningsorden for Egedal Psykiatriråd er vedhæftet til
gennemgang og beslutning.
EGEDAL KOMMUNE
Psykiatrirådet
Side: 5
Referat
Formandskabet har arbejdet med et udkast til forretningsorden med
inspiration fra Psykiatrirådet i Ballerup Kommune.
Psykiatrirådet gennemgik udkastet med følgende rettelser:
• paragraf 1 stk. 3 rettes til ”hurtigst muligt”
• paragraf 2 stk. 3 rettes til ”hurtigst muligt”
Herefter er forretningsorden godkendt på mødet.
Det besluttes, at der skal laves en arbejdsgang for behandling af høringssvar. Sekretariatet laver et udkast til en arbejdsgang med input
fra dagens drøftelse. Udkastet behandles på næste møde.
6. Udvidelse af Psykiatrirådet – drøftelse
Psykiatrirådet har forespurgt på muligheden for at ændre i kommissoriet for Psykiatrirådet med følgende:
1. Udpege stedfortrædere for alle medlemmer
2. Udvidelse af antal medlemmer, så der tilføjes repræsentanter
fra Ballerup Psykiatri og Autismeforeningen
Referat
Ad 1) Som udgangspunkt er Psykiatrirådet enige i, at rådet er sårbart, dog er der en opmærksomhed på, at det kan føles utrygt, når
stedfortrædere, der ikke har en relation til de faste deltagere, deltager på møder. Forslaget nedstemmes.
Ad 2) For at øge robustheden i Psykiatrirådet drøftes, om rådet skal
udvides med flere medlemmer. Hver repræsentant tager drøftelsen
med tilbage til eget bagland. Punktet tages op på næste møde.
Tobias og Andreas tager forslaget med videre ind i Udsattenetværket
og hører, om der kan stilles med henholdsvis en ekstra fast deltager
og suppleanter.
7. Psykiatri- og Pårørendepolitik – drøftelse
I Egedal Kommune er der politisk besluttet en Psykiatri- og Handicappolitik. Psykiatrirådet ønsker at drøfte muligheden for at lave en
Psykiatripolitik og en Pårørendepolitik. Herunder afklaring af, hvem
der tager anbefalingen videre til politisk behandling.
Referat
Udskydes til næste møde.
EGEDAL KOMMUNE
Psykiatrirådet
8. Emner til næste møde
Referat
Samarbejde og snitflader til handicaprådet
Udkast til årshjul
Udkast til arbejdsgang for høringssvar
Psykiatri- og Handicappolitik
9. Eventuelt
Referat
Ingen bemærkninger.
Side: 6
Bilag
- ”Forretningsorden for Psykiatrirådet - udkast”
Kilde: Egedal Kommune, Psykiatriråd, referat fra mødet torsdag 4. juni 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.