Besluttet 24. juni, Byrådet, Egedal
Vilkår for etablering af ungeråd i Egedal - beslutning
Administrationen indstiller, at det godkendes, at ungerådet etableres med udgangspunkt i vilkår som beskrevet.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Egedal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Et Samlet Egedal og Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag; Det tilføjes i beskrivelsen af ungerådets vilkår: For at styrke ungerådets rolle som demokratisk lærings- og indflydelsesforum foreslås det, at ungerådet tilbydes at kunne fremsende et beslutningstema/sag til behandling i det relevante fagudvalg 2 gange årligt, hvis de i forbindelse med udarbejdelse af kommissoriet finder dette interessant i deres videre arbejde.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Ung Egedal samler kort efter byrådets beslutning en gruppe unge til at udarbejde kommissorium og igangsætte rådets første opgaver. Etableringen evalueres i efteråret 2027 med henblik på eventuelle justeringer.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at det godkendes, at ungerådet etableres med udgangspunkt i
vilkår som beskrevet.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede den 27. august 2025 at etablere et ungeråd i Egedal og afsatte i budget
2026 100.000 kr. til formålet. Skole- og Uddannelsesudvalget og det daværende Kultur-,
Fritids- og Erhvervsudvalg drøftede den 27. november 2025 de indledende rammer, hvorefter
Ung Egedal har stået for den videre inddragelse af kommunens unge. Der er gennemført en
survey blandt 3.715 unge i alderen 15–20 år, hvor 225 har svaret. Derudover deltog 15 unge i
en workshop den 20. april 2026 om ungerådets form, indhold og samarbejde med byrådet. 12
unge har vist interesse for det videre arbejde. Administrationen foreslår, at de unges ønsker,
suppleret med input fra de politiske udvalg, danner den første ramme for etableringen af
ungerådet.
Kort om vilkår for etablering, der udfoldes videre nedenfor:
- Åbent flydende forum med fast kerne
- Fokus på unges interesser og fællesskab
- Indflydelse og samarbejde
Et åbent flydende forum med en fast kerne, der kan drive og samarbejde
De unge peger samlet på, at ungerådet:
skal mødes fysisk og have en digital platform, der understøtter samarbejde, gør information
tilgængelig og giver flere unge mulighed for at deltage,
skal være et åbent og fleksibelt forum for alle kommunens unge med bred repræsentation
på tværs af alder, uddannelse, arbejde og baggrund. Samtidig ønsker de unge en fast
kerne, der sikrer kontinuitet og driver samarbejdet med administrationen og byrådet,
skal være et seriøst forum, der tages alvorligt, uden at formen bliver så formel, at den
hæmmer engagement og deltagelse,
skal kunne passes ind i en hverdag med skole, uddannelse og job og give både fællesskab
og reel indflydelse. De unge foreslår ét fysisk møde om måneden på skiftende hverdage
suppleret med fællesskabende aktiviteter og møder med Byrådets politikere.
Fokus på de unges interesser og fællesskab
De unge ønsker indflydelse på, hvilke emner ungerådet arbejder med, og at indholdet tager
afsæt i deres hverdag i Egedal. De vil selv være med til at sætte dagsordenen.
De unge peger samtidig på, at ungerådet også kan bidrage til politiske spørgsmål fra byrådet
og udvalgene fx byudvikling og kultur- og fritidsfaciliteter, hvis emnerne opleves som relevante
og meningsfulde.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at:
68 % ønsker drøftelser om trivsel og mental sundhed,
61 % ønsker at tale om uddannelse og skole,
51 % ønsker at drøfte job, uddannelse og fremtid.
Spørgeskemaundersøgelsen og workshop peger også på offentlig transport som et emne, der
optager mange unge, mens kun 16 % ønsker at arbejde med klima og bæredygtighed i
ungerådet.
Indflydelse, samarbejde og møder mellem ungerådet og byrådet
De unge peger på, at ungerådet kun bliver levedygtigt, hvis det får reel indflydelse og bruges
aktivt som samarbejdspartner for byrådet. De foreslår blandt andet:
en fast ramme for foretræde, hvor ungerådet kan fremlægge unges perspektiver,
fælles møder og temadage, hvor politikere og ungeråd drøfter udfordringer og løsninger. De
unge ønsker samskabelse mere end et høringsforum,
tydeligere dialog med de politiske udvalg gennem unge talspersoner,
mulighed for praktik og internships, der giver erfaring med kommunalt demokrati, ansvar og
ledelse.
Videre proces
Ung Egedal samler kort efter byrådets beslutning en gruppe unge til at udarbejde
kommissorium og igangsætte rådets første opgaver. Etableringen evalueres i efteråret 2027
med henblik på eventuelle justeringer.
Konsekvenser for budgettet
Der er afsat 100.000 kr. årligt til understøttelse af arbejdet med ungerådet.
Borgerdialog
Der er gennemført en survey blandt 3.715 unge i alderen 15–20 år samt afholdt en workshop
med deltagelse af 15 unge.
Behandling i Idræts-, Fritids- og Kulturudvalget 3. juni 2026
Bo Brøndum Pedersen (B) stillede følgende ændringsforslag; For at styrke ungerådets
rolle som demokratisk lærings- og indflydelsesforum foreslås det, at ungerådet, op til to
gange årligt, kan fremsende et beslutningstema til behandling i Byrådet eller relevant
fagudvalg.
Temaerne skal tage udgangspunkt i forhold, som unge i Egedal Kommune oplever som
væsentlige, og kan f.eks. vedrøre uddannelse, trivsel, kultur- og fritidsliv, mobilitet,
fællesskaber eller andre emner af betydning for unges hverdag.
Forslagene udarbejdes af ungerådet med støtte fra administrationen, og fremlægges for
Byrådet. Byrådet forpligter sig til at behandle temaerne og give tilbagemelding på den
videre proces.
Ordningen skal bidrage til at give unge en konkret adgang til de demokratiske
beslutningsprocesser og fungere som en “forlomme til demokratiet”, hvor unge får
erfaring med at identificere udfordringer, udvikle løsningsforslag og indgå i dialog med de
politiske beslutningstagere.
Samtidig styrker ordningen Byrådets adgang til viden og perspektiver fra en gruppe
borgere, som ofte oplever kommunen på andre måder end voksne. Erfaringer fra
ungeråd og ungdomsdemokratiske initiativer viser, at unges engagement og deltagelse
øges, når de oplever reel mulighed for at påvirke den politiske dagsorden, og ikke alene
bliver hørt i forbindelse med allerede definerede emner.
Forslaget ændrer ikke på Byrådets beslutningskompetence, men sikrer en fast og tydelig
kanal, hvorigennem unges perspektiver kan bringes ind i det lokale demokrati.
Der blev stemt om ændringsforslaget:
For stemte Bo Brøndum Pedersen (B) med i alt 1 stemme.
Imod stemte Allan Bøwig (O), Janus Veje (L), Bo Vesth (V) og Morten Lyager (A) med i
alt 4 stemmer.
Ændringsforslaget faldt.
Administrationens indstilling anbefalet med følgende bemærkning, at ungerådet forholder
sig til, hvordan ungerådet ønsker, at dialogen med byrådet skal være.
Behandling i Skole- og Uddannelsesudvalget 3. juni 2026
Et Samlet Egedal stillede følgende ændringsforslag; Det tilføjes i beskrivelsen af
ungerådets vilkår:
For at styrke ungerådets rolle som demokratisk lærings- og indflydelsesforum foreslås
det, at ungerådet op til to gange årligt kan fremsende et beslutningstema/sag til
behandling i det relevante fagudvalg.
Der blev stemt om ændringsforslaget:
For stemte Johan-Benjamin Spendrup Hahn (E), Lars Winther (I), Jens Skov (F), Lars
Winther Andersen (L) og Mai Nørreskov (A) med i alt 5 stemmer.
Imod stemte Christine Søjbjerg (C) med i alt 1 stemme.
Anne Mollerup Lanz (V) undlod at stemme.
Ændringsforslaget blev anbefalet.
Christine Søjbjerg (C) ønskede følgende mindretalsudtalelse: Konservative støtter 100%
op om, at vi skal have et ungeråd, men det skal være på de unges egne præmisser og
foregå, som de selv har ønsket det, uden at politikernes præferencer til et set up skal
tilgodeses.
Indstillingen anbefalet.
Behandling i Økonomiudvalget 17. juni 2026
Der blev stemt indstillingen fra Skole- og Uddannelsesudvalget.
For stemte: Johan Hahn (E), Jens Skov (F) og Edith Thingstrup (I) med i alt 3 stemmer.
Imod stemte: Birgitte Neergaard-Kofod (C), Karsten Søndergaard (V), Anders Bo Larsen
(V) og Vicky Holst Rasmussen (A) med i alt 4 stemmer.
Rikke Mortensen (B) og Ulrik John Nielsen (L) var fraværende.
Indstillingen faldt.
Der blev stemt om indstillingen fra Idræts-, Fritids- og Kulturudvalget.
For stemte: Birgitte Neergaard-Kofod (C), Karsten Søndergaard (V), Anders Bo Larsen
(V) og Vicky Holst Rasmussen (A) med i alt 4 stemmer.
Imod stemte: Johan Hahn (E), Jens Skov (F) og Edith Thingstrup (I) med i alt 3 stemmer.
Rikke Mortensen (B) og Ulrik John Nielsen (L) var fraværende
Indstillingen anbefalet.
Beslutning
Et Samlet Egedal og Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag; Det tilføjes i
beskrivelsen af ungerådets vilkår:
For at styrke ungerådets rolle som demokratisk lærings- og indflydelsesforum foreslås
det, at ungerådet tilbydes at kunne fremsende et beslutningstema/sag til behandling i det
relevante fagudvalg 2 gange årligt, hvis de i forbindelse med udarbejdelse af
kommissoriet finder dette interessant i deres videre arbejde.
C, A, L og O stillede følgende ændringsforslag:
Indstillingen fra ØU godkendes med tilføjelse af, at ungerådet inviteres til et dialogmøde
med SUU og IFKU hvor vi drøfter hvordan de ønsker dialogen med Byrådet skal være.
På mødet vil de blive forelagt diverse ændringsforslag.
Der blev stemt om ændringsforslaget fra Et Samlet Egedal og Radikale Venstre.
For stemte Bo Brøndum Pedersen (B), E, F og I med i alt 6 stemmer.
Imod stemte A, C, Janus Veje (L), Lars Winther Andersen (L), O, Karsten Søndergaard
(V), Anders Bo Larsen (V), Bo Vesth (V) og Ø med i alt 12 stemmer.
Anne Mollerup Lanz (V), Rikke Mortensen (B) og Ulrik John Nielsen (L) var fraværende.
Ændringsforslaget faldt.
Der blev stemt om ændringsforslaget fra C, A, L og O.
For stemte alle.
Anne Mollerup Lanz (V), Rikke Mortensen (B) og Ulrik John Nielsen (L) var fraværende.
Ændringsforslaget godkendt.
Kilde: Egedal Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.