Besluttet 24. juni, Byrådet, Egedal
Ekspropriationsvilje - etablering af vandledning - beslutning
Administrationen indstiller, at kommunen udtrykker vilje til ekspropriation med henblik på drikkevandsforsyning af Risbyvej 22A og B i Smørum.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Egedal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
- Næste skridt
- En eventuel beslutning om ekspropriation træffes efter reglerne i vandforsyningsloven og skal besluttes af kommunalbestyrelsen. Inden den endelige beslutning bliver taget, gennemføres der en såkaldt åstedsforretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at kommunen udtrykker vilje til ekspropriation med henblik på
drikkevandsforsyning af Risbyvej 22A og B i Smørum.
Baggrund
Novafos har den 15. januar henvendt sig og bedt kommunen igangsætte en ekspropriationssag
efter vandforsyningslovens § 37, stk. 2, med henblik på anlæggelse af ny
drikkevandsvandledning, som skal forsyne af ejendommene, Risbyvej 22A og B i Smørum.
Henvendelsen er vedlagt som bilag.
Novafos ønsker at etablere vandledningen i en privat fællesvej, der fungerer som adgangsvej
til Risbyvej 22A og B. Den private fællesvej ligger delvist på matrikel 60b tilhørende Risbyvej
24, jf. vedlagte kortbilag.
Nødvendighed og hjemmel
Novafos har været i dialog med ejerne af de tre ejendomme. Ejeren af matrikel 60b har ikke
ønsket at indgå en frivillig aftale. Som årsag angiver ejeren, at den tilbudte erstatning er for lav,
og at Novafos ønsker fravigelse af gæsteprincippet med en beskyttelseszone på ca. 2 m på
hver side af ledningen, hvilket berører lodsejers mark.
Ejerne af Risbyvej 22A og 22B har selv anmodet om at blive forsynet med drikkevand af
Novafos i stedet for forsyning fra de nuværende private boringer. Dette har de, i følge
vandforsyningsloven, ret til. Etablering af vandledningen er derfor nødvendig, da begge
ejendomme ligger inden for Novafos’ naturlige forsyningsområde.
At få private enkeltindvindere tilsluttet almen vandforsyning stemmer også overens med
kommunens ønske om, at den almene vandforsyningsstruktur, over tid, skal udbygges, som
beskrevet i Vandforsyningsplanen for Egedal Kommune.
Det vurderes at være mindre indgribende at etablere en vandledning i et vejareal end i et ikkevejareal (over mark). Alternativet til at lægge vandledningen i den private fællesvej vil netop
være over mark på en nabomatrikel. Derudover er placering af vandledningen i den private
fællesvej, set ud fra et forsyningsperspektiv, den billigste og mest driftssikre løsning.
Da det ikke har været muligt for Novafos at indgå de nødvendige aftaler, er ekspropriation,
med begrænsning af råderet, derfor nødvendigt for at kunne etablere vand-ledningen i den
private fællesvej på matrikel 60b.
Samlet set skal administrationen anbefale, at kommunen udtrykker ekspropriationsvilje,
således at Novafos kan opfylde sin forsyningspligt på den mindst indgribende og mindst
omkostningsfulde måde.
Videre proces
En eventuel beslutning om ekspropriation træffes efter reglerne i vandforsyningsloven og skal
besluttes af kommunalbestyrelsen. Inden den endelige beslutning bliver taget, gennemføres
der en såkaldt åstedsforretning. Her besigtiges de berørte arealer, og der er mulighed for
dialog og forhandling om løsningen, herunder også om størrelsen på en eventuel erstatning.
Åstedsforretningen skal varsles og være gennemført mindst fire uger før den formelle
beslutning om, ekspropriation kan træffes. Mindst et byrådsmedlem skal deltage ved
åstedsforretningen. Når åstedsforretningen er gennemført, vil administrationen forelægge
endelige indstilling om ekspropriation. Her vil administrationen samtidig behandle Novafos’
ønske om en deklaration af ledning.
Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i sig selv. Der skal afholdes en udgift på ca.
50.000 kr., som afholdes inden for centerets ramme.
Borgerdialog
Novafos har været i dialog med ejerne af de tre ejendomme. Ejerne af matrikel 60b Ledøje By,
Ledøje på Risbyvej 24 har ikke ønsket indgå en aftale. Derudover har kommunen været i
dialog med Novafos om alternativ placering af vandledningen.
Behandling i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget 3. juni 2026
Anbefalet.
Behandling i Økonomiudvalget 17. juni 2026
Anbefalet.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Egedal Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.