Besluttet 24. juni, Byrådet, Egedal
NOVAFOS - Ændring af ejeraftale - beslutning
Administrationen indstiller, at ejeraftalen for Novafos A/S ændres, så menige bestyrelsesmedlemmer af Holdingselskabet og Serviceselskabet kan få honorar.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Egedal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at ejeraftalen for Novafos A/S ændres, så menige
bestyrelsesmedlemmer af Holdingselskabet og Serviceselskabet kan få honorar.
Sagsfremstilling
Den 1. januar 2017 stiftede Egedal Kommune Novafos, sammen med otte andre kommuner.
Selskabet er organiseret i en koncernstruktur med et overliggende holdingselskab, der ejer en
række datterselskaber, herunder et serviceselskab, der står for driften af alle anlæg.
Bestyrelsen i holdingselskabet er samtidig bestyrelse i alle datterselskaberne og består af:
9 medlemmer udpeget af byrådene i ejerkommunerne
2 medlemmer udpeget af forbrugerne
5 medlemmer udpeget af medarbejderne i Novafos
I forbindelse med stiftelsen blev der indgået en ejeraftale, der bl.a. fastlægger honoreringen af
bestyrelsen. Ejeraftalen vedlægges. Som det fremgår af aftalens punkt 5.1.8, er det alene
bestyrelsens formand, der modtager et honorar. I 2026 udgør honoraret 281.000 kr.
I 2018 besluttede selskabet, at de 2 forbrugerrepræsentanter skulle modtage honorar.
Begrundelsen var, at disse medlemmer varetager bestyrelsesarbejdet i deres fritid og i ikke har
et lønnet ansættelsesforhold med Novafos A/S, eller i øvrigt honoreres af de ni
ejerkommuner. Efterfølgende har selskabet besluttet, at medarbejderrepræsentanter også
kunne oppebære et honorar, hvis de i øvrigt afholdt deres forberedelse til bestyrelsesmøderne
udenfor almindelige arbejdstid.
På Novafos A/S’ generalforsamling den 21. maj 2026 blev det enstemmigt vedtaget, at menige
medlemmer af bestyrelsen skulle kunne oppebære et honorar på 30.000 kr. årligt. Referatet
vedlægges. Som konsekvens af beslutningen, skal selskabets ejeraftale opdateres, så den
afspejler de faktiske forhold i selskabet. Udkast til ændret formulering fremgår af det vedlagte
bilag.
Det bemærkes, at det tidligere i ejerkredsen er aftalt, at politisk udpegede
bestyrelsesmedlemmer ikke modtager honorar. Som anført ovenfor er begrundelsen, at disse
medlemmer allerede modtager vederlæggelse fra deres respektive kommuner. Beslutningen
på generalforsamling betyder, at det enkelte politisk udpegede medlem, selv skal frasige sig
honoraret.
Ændringer i ejeraftalen kræver formelt enighed mellem ejerkommunerne, jf. aftalens punkt
10.2. Sagen forelægges derfor til beslutning i samtlige ni ejerkommuner. For nærværende er
det alene Rudersdal Kommune, der har behandlet og godkendt sagen. De øvrige
ejerkommuner behandlersagen på deres juni-møder.
Det bemærkes, at generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. Hvis én eller flere
ejerkommuner ønsker at ændre en beslutning truffet på generalforsamlingen, kræver det
indkaldes af ny generalforsamling. Administrationen ser ikke noget til hinder for at godkende
den ønskede ændring af ejeraftalen, da begrundelserne for at yde honorar til de menige
bestyrelsesmedlemmer fremstår saglig.
Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Novafos A/S er et kapitalselskab og
afholder selv sine omkostninger til bestyrelsesarbejdet.
Behandling i Økonomiudvalget 17. juni 2026
Anbefalet.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Egedal Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 21. Læs den originale sag hos kommunen.