Besluttet 24. juni, Byrådet, Egedal
Værdighedspolitik 2026 - beslutning
Administrationen indstiller, at: 1. Værdighedspolitikken ikke videreføres. 2. Administrationen i 2. halvår 2026 fremlægger en proces for udarbejdelse af et samlet overblik og politisk retning for ældreområdet. Eller 3. Værdighedspolitikken videreføres og revideres.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Egedal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Pkt. 1 og 2 godkendt som indstillet af Økonomiudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Værdighedspolitikken ikke videreføres.
2. Administrationen i 2. halvår 2026 fremlægger en proces for udarbejdelse af et
samlet overblik og politisk retning for ældreområdet.
Eller
3. Værdighedspolitikken videreføres og revideres.
Sagsfremstilling
Alle kommuner har siden 2016, som følge af lovgivningen, været forpligtiget til at vedtage en
Værdighedspolitik for kommunens ældrepleje i hver kommunal valgperiode.
Kravet var beskrevet i Serviceloven, hvor der blandt andet stod at, " Værdighedspolitikken skal
indeholde de overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i den enkelte
kommune med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov
om social service til personer over folkepensionsalderen.”
Med Ældrereformen, og den nye Ældrelovs ikrafttræden den 1. juli 2025, er kravet om en
kommunal Værdighedspolitik bortfaldet, da udgangspunktet for reformen blandt andet er et
ønske om en mindre grad af detaljestyring og kontrol oppefra, samtidigt med at der udvises en
højere grad af tillid til den enkelte medarbejder og leder i ældreplejen.
I stedet hviler Ældrereformen nu på følgende tre værdier:
1) Den ældres selvbestemmelse.
2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
3) Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
I forlængelse af Ældrelovens ambition om mindre detailstyring og kontrol oppefra, foreslår
administrationen derfor, at Værdighedspolitikken ikke videreføres, men at de tre værdier indgår
i et kommende arbejde, der kan samle og målrette de mange indsatser Egedal Kommune
arbejder med på ældreområdet, så det afspejler en tydelig politisk retning.
Hvis der omvendt er et politisk ønske om at videreføre værdighedspolitikken, vil
administrationen foreslå, at denne revideres via inddragelse af blandt andet Seniorrådet.
Egedal Kommunes Værdighedspolitik 2022-2025 er vedlagt sagen som bilag.
Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgerdialog
Sagen har været i høring i Seniorrådet.
Behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget 1. juni 2026
1. Der blev stemt om indstillingens punkt 1 med den forudsætning, at der indføjes et
”og” sidst i sætningen.
For stemte Christine Søjbjerg (C), Helle Bovien (Ø), Karsten Søndergaard (V) og
Ulrik John Nielsen (L) med i alt 4 stemmer.
Morten Lyager (A) undlod at stemme.
Indstillingens punkt 1 anbefalet.
2. Der blev stemt om indstillingens punkt 2 med den forudsætning, at der i slutningen
af sætningen tilføjes ”som Ældre- og Sundhedsudvalget arbejder videre med.”.
For stemte Christine Søjbjerg (C), Helle Bovien (Ø), Karsten Søndergaard (V) og
Ulrik John Nielsen (L) med i alt 4 stemmer.
Morten Lyager (A) undlod at stemme.
Indstillingens punkt 2 anbefalet.
Behandling i Økonomiudvalget 17. juni 2026
Pkt. 1 og 2 anbefalet som indstillet af Ældre- og Sundhedsudvalget med den tilføjelse, at
værdighedspolitikken er gældende indtil det samlede overblik og politisk retning er
udarbejdet.
Beslutning
Pkt. 1 og 2 godkendt som indstillet af Økonomiudvalget.
Kilde: Egedal Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.