Egedal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Byrådet, Egedal

Årsregnskab 2025 for Center for Tandregulering (CFT) - orientering

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Egedal Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Revisionens gennemgang af årsregnskabet for 2025 har ikke givet anledning til forbehold eller
kritiske bemærkninger. Det er således revisionens opfattelse, at årsregnskabet giver et
retvisende billede af interessentskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december
2025 samt resultatet af interessentskabets aktiviteter for regnskabsåret i overensstemmelse
med årsregnskabsloven.
Der vurderes samlet set at være balance mellem selskabets indtægter og omkostninger, der
udgør ca. 21 mio. kr. Årsregnskabet viser et mindre underskud efter afskrivninger og finansielle
indtægter på ca. 59.000 kr. Center for Tandregulering I/S har i årets løb haft en medarbejder
på tabt arbejdsfortjeneste, en på barselsorlov samt en på fædreorlov. I forbindelse med
fædreorlov blev opgaven dækket ved intern vikardækning. En løsning der har bidraget til at
sikre stabil drift samt understøttelse af en mere omkostningseffektiv opgaveløsning.
Patientgrundlaget har været relativt stabilt. Antallet af 0-17-årige har ligget på et jævnt niveau,
mens antallet af de 14-årige, som danner grundlag for tilgangen af nye patienter, har været
svagt faldende de seneste år. Implementeringen af den nye sundhedslov, der betyder et
udvidet patientgrundlag af de 18-21-årige, er nu fuldt indfaset i driften.
I 2025 har Center for Tandregulering I/S foretaget en mindre tilpasning på klinikkerne, hvor der
er sket en omrokering af arbejdspladser og siddepladser til forældre.
Derudover er ca. en tredjedel af virksomhedens fysiske rammer blevet malet.
Selskabets aktivitet, årets resultat og revisionens gennemgang er nærmere uddybet i
årsregnskab 2025 og revisionsberetning nr. 5, der er vedhæftet dagsordenspunktet.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgerdialog
Ikke relevant.

Behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget 1. juni 2026

Taget til efterretning.

Behandling i Økonomiudvalget 17. juni 2026

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Egedal Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.