Besluttet 11. august, Erhvervs- og Bæredygtighedsudvalget, Egedal
Indkøbs- og Udbudspolitik - beslutning
Administrationen indstiller, at: 1. Forslag til ny Indkøbs- og Udbudspolitik godkendes. 2. Administrationen bemyndiges til at foretage konsekvensrettelser i politikken, når den nye udbudslov vedtages.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs- og Bæredygtighedsudvalget, Egedal Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Jonathan Kristensen (F) stillede følgende ændringsforslag: Sagen sendes tilbage til administrationen med henblik på, at bl.a. følgende afsnit revideres: afsnit 1 om overordnede målsætninger skal suppleres med konkrete mål om f.eks. brug af e-handel, afsnit 1.2 om bæredygtighed skal uddybes med et konkret mål om klima, og afsnit 4 skal suppleres med et nyt afsnit om, hvornår det politiske niveau skal inddrages. Der blev stemt om ændringsforslaget.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Forslag til ny Indkøbs- og Udbudspolitik godkendes.
2. Administrationen bemyndiges til at foretage konsekvensrettelser i politikken, når
den nye udbudslov vedtages.
Sagsfremstilling
Som en konsekvens af konstitueringsaftalen fik Erhvervs- og Bæredygtighedsudvalget, på
deres møde den 3. marts 2026, en generel introduktion til indkøbs- og udbudsområdet. I
forlængelse heraf drøftede udvalget mulige ændringer af den gældende Indkøbs- og
Udbudspolitik, som blev vedtaget af Byrådet den 26. maj 2021.
På baggrund af drøftelserne har administrationen udarbejdet et forslag til ny politik, der
vedlægges. De foreslåede ændringer og tilføjelser er markeret med rød tekst, og omfatter:
Indkøb som en del af kommunens beredskabsplaner.
Bæredygtighed som en konkurrenceparameter ved udbud.
Minimering af emballage.
Højere grad af genanvendelse.
Øget fokus på dyrevelfærd.
Kønsbalanceloven.
Inddragelse af det politiske niveau ved udbud med principielle konsekvenser.
Kontraktstyring, herunder fokus på opfyldelse af bæredygtigheds krav.
Løbende vurdering af samarbejdspartnere.
Administrationen har derudover foretaget enkelte redaktionelle rettelser.
Politikken henvender sig til virksomheder og borgere, der her kan se de politiske prioriteringer,
som ligger til grund for kommunens indkøb. Ligesom de kan se, hvilke processuelle rammer
kommunen er omfattet af.
En stor del af kommunens indkøb foretages decentralt. Politikken tjener derfor også som en
rammesætning overfor administrationen. Samlet set skal administrationen anbefale, at den nye
politik godkendes.
Den tidligere regering havde fremsat forslag om ændringer i udbudsloven. Lovforslaget
forventes genfremsat og vedtaget enten i indeværende år eller i 1. halvår af 2027.
Lovens vigtigste ændring bliver afskaffelsen af den nuværende tilbudslov, der regulerer
kommunernes udbud af mindre byggeanlægsopgaver. Hensigten er at forenkle de
processuelle rammer. F.eks. vil bygge- og anlægskontrakter under 5 mio. kr. ikke længere
skulle udbydes i faste formater, hvilket alt andet lige burde gøre det nemmere at inddrage det
lokale erhvervsliv i løsningen af de kommunale opgaver.
Derudover indføres strammere krav til oprettelse af lærepladser/undervisningsforløb, når
kommunerne gennemfører EU udbud af byggeanlægsopgaver, dvs. udbyder kontrakter med
en værdi på over 40 mio. kr.
Den nye lov ændrer ikke ved rammerne for de politiske prioriteringer, som nærværende udkast
er et udtryk for. Når loven vedtages, bør politikken konsekvensrettes, særligt i afsnittene om
bygge- og anlægsområdet. Det anbefales, at administrationen bemyndiges til at foretage de
nødvendige rettelser, så politikken fremstår opdateret på kommunens hjemmeside.
Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Jonathan Kristensen (F) stillede følgende ændringsforslag: Sagen sendes tilbage til
administrationen med henblik på, at bl.a. følgende afsnit revideres: afsnit 1 om
overordnede målsætninger skal suppleres med konkrete mål om f.eks. brug af e-handel,
afsnit 1.2 om bæredygtighed skal uddybes med et konkret mål om klima, og afsnit 4 skal
suppleres med et nyt afsnit om, hvornår det politiske niveau skal inddrages.
Der blev stemt om ændringsforslaget.
Lars Winther (I) var fraværende.
For stemte Jonathan Kristensen (F), Christine Søjbjerg (C) og Johan Hahn (E) med i alt 3
stemmer.
Imod stemte Karsten Søndergaard (V) med i alt 1 stemme.
Ændringsforslaget blev godkendt. Sagen sendes tilbage til administrationen.
Karsten Søndergaard (V) ønskede følgende mindretalsudtalelse: Venstre stemmer imod,
da det er uklart, hvorfor sagen sendes retur og fordi den fremlagte indkøbs- og
udbudspolitik dækker kommunens behov.
Kilde: Egedal Kommune, Erhvervs- og Bæredygtighedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.