Besluttet 12. august, Familieudvalget, Egedal
Muligheder for at etablere mere kapacitet på dagtilbudsområdet - orientering
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Familieudvalget, Egedal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Kapacitet og behov
Kapaciteten på dagtilbudsområdet er de senere år udvidet løbende i takt med et stigende
børnetal. Samlet set er der på kommuneniveau tilstrækkelig med kapacitet i de kommende år,
men det kræver, at kapaciteten udnyttes fuldt ud, og at den løbende tilpasses udviklingen
lokalt.
Børnetalsprognosen for 2026 viser, at den maksimale kapacitet er taget i brug i Smørum. Det
betyder, at de ekstra pladser, som kan aktiveres i perioder med høj efterspørgsel, og som er
nødvendige for at sikre pasningsgarantien, er taget i brug. Det er en helt almindelig praksis på
dagtilbudsområdet, at børnetallet skifter i perioder, og at den maksimale kapacitet tages i brug.
Administrationen følger udviklingen i børnetallet tæt, og der arbejdes løbende på mindre
tilpasninger i børnehusene, så læringsmiljøerne er bedst mulige for børnene.
Indsatser de seneste år
For at skabe flere pladser er der gennemført en række indsatser:
der er genindført tilskud til hjemmepasning af børn fra 2022,
to nye daginstitutioner er ved at blive etableret:
Kommunalt børnehus (forventet åbning primo 2027),
privatinstitution (forventet åbning efterår 2026).
Der er gennemført fysiske udvidelser i eksisterende børnehuse - fx i Børnehuset
Hvidehøj, Børnehuset Stjernehuset og Børnehuset Havrevænget,
der er etableret midlertidige løsninger; Lille Sødal og pavillon ved Børnehuset Junglen,
der er arbejdet med fleksible pladser, hvor kapaciteten kan udvides inden for
eksisterende rammer,
der er sat fokus på at styrke dagplejen og rekruttering hertil.
Nedenfor beskrives en række muligheder der kan sættes i værk for at skabe yderligere
kapacitet. Der er tale om forskellige løsninger med forskellig tidshorisont, økonomi og
robusthed.
Styrke dagplejen
Dagplejen i Egedal har et højt fagligt niveau, men det er vanskeligt at rekruttere nye
dagplejere. Et fortsat fokus på rekruttering kan bidrage til flere pladser.
Etablere flerbørnsdagpleje
Der kan etableres flerbørnsdagpleje i eksisterende kommunale lokaler, fx dagplejens legestue i
Smørum. Her kan 8–10 børn passes af tre dagplejere. Flerbørnsdagpleje kan skabe en mere
robust drift, mindske sårbarhed ved sygdom og give bedre udnyttelse af pladser. Da lokalerne
allerede findes, vurderes det, at etableringen kan ske med begrænsede merudgifter.
Styrke kommunikation omkring andre former for tilbud
Forældre har mulighed for at søge om tilskud til at passe egne børn, ligesom forældre har
mulighed for at gøre brug af private pasningsordninger og privatinstitutioner. Kommunikationen
omkring disse former for tilbud kan styrkes, og i det omfang forældre vælger dem til, kan det
aflaste behovet for kapacitet på dagtilbudsområdet.
Udflyttergrupper
Udflyttergrupper (børnehave) kan knyttes til eksisterende børnehuse og have aktiviteter i
naturen, i det kommende naturcenter eller i eksterne lejemål som fx spejderhytter. Transport
kan fx organiseres på flere måder:
Køb af eldrevne minibusser til 9 personer (ca. 0,5 mio. kr. pr. bus).
køb af større dieseldrevet bus som kræver chauffør med erhvervskørekort (ca. 0,8–1
mio. kr.),
leje af bus med chauffør,
indkøb af bus med efterfølgende ombygning med faciliteter til sovepladser, tekøkken og
toilet. Etablering af tekøkken anslås til ca. 50.000 kr.
Forlængelse af midlertidige løsninger
Børnehuset Lille Sødal er etableret som et midlertidigt børnehus med dispensation til og
med 2026. Ved dispensationens udløb er det ikke muligt at forlænge, da huset ikke lever
op til bygningsreglementet. Der er ikke mulighed for yderligere forlængelse. Det samme
gælder for pavillonen ved Børnehuset Junglen, som heller ikke kan forlænges. For
begge pavilloner gælder det, at de er i dårlig stand, og det vil være meget
omkostningstungt at istandsætte dem efter gældende bygningsreglement.
Ny pavillon ved Junglen forlænges. På grund af en vandskade i Børnehuset Junglen er
der i sommeren 2026 opsat endnu en midlertidig pavillon. Der kan være mulighed for, at
pavillonen kan blive stående i længere tid end oprindeligt planlagt, men det skal
undersøges. Der er forventeligt ikke udgifter til etablering og nedtagning, da disse er
dækket af forsikringen. Der vil dog være udgifter til leje, vand og varme, hvis det
besluttes at lade pavillonen stå.
Fysiske udvidelser og nybyggeri
Udvidelse af eksisterende børnehuse.
Etablering af nye, større daginstitutioner.
Konsekvenser for budgettet
Hvis der politisk er ønske om at arbejde videre med nogle af mulighederne for at etablere mere
kapacitet på dagtilbudsområdet, lægges der op til, at det indgår i de politiske prioriteringer af
anlægsrammen.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Egedal Kommune, Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.