Egedal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 12. august, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Egedal

Frederikssundmotorvejens 3. etape - orientering

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Vejdirektoratet deltager på mødet og præsenterer projektet om Frederikssundsmotorvejens
forlængelse, herunder de trafikale konsekvenser af forskellige forslag til tracéer og den videre
proces.
Vejdirektoratet skulle have deltaget på udvalgsmødet i marts 2026, men meldte beklageligvis
afbud til at deltage på mødet med henvisning til, at der var udskrevet Folketingsvalg.
Frederikssundsmotorvejen bliver forlænget. Det fremgår af Infrastrukturplan 2035. Der er afsat
anlægsmidler hertil på Finansloven fra og med 2026. Forlængelsen vil forbedre infrastrukturen i
Egedal Kommune, da bilister til og fra Egedal får væsentligt bedre transportmuligheder.
Desuden aflastes trafikken på det øvrige vejnet i Egedal Kommune, særligt
Frederikssundsvejen.
Forlængelsen af Frederikssundsmotorvejen vil forventeligt blive gennemført mellem 2029-32.
Forinden skal Vejdirektoratet gennemføre en miljøkonsekvensvurdering af en tilpasning af
projektet i 2026. Endelig skal direktoratet have vedtaget anlægsloven.
Når miljøkonsekvensvurderingen sendes i offentlig høring, vil administrationen afgive et
høringssvar, hvor man forholder sig til, om alle miljøkonsekvenserne er medtaget. Udvalget
orienteres om høringssvaret.
Vejdirektoratets igangværende arbejde
Vejdirektoratet er ved at tilpasse det oprindelige forslag til linjeføring, og placering af
tilslutningsanlæg til motorvejen og tilkørselsramper. Vejdirektoratets ændringer skyldes
opdaterede trafiktal, da Vejdirektoratet forventer øget trafik på motorvejen, hvilket giver behov
for en forbindelsesvej ved Sperrestrup.
Egedal Kommune er i dialog med Vejdirektoratet for at sikre, at udformningen af
tilslutningsanlæggene placeres bedst muligt, særligt omkring:

At undersøge muligheden for at flytte de foreslåede tilslutningsanlæg længere mod vest,
da dette vurderes at kunne give både naturmæssige, trafikale og økonomiske gevinster.
At undersøge behovet for forbindelsesvejen ved Sperrestrup.
At undersøge behovet for to tilslutningsanlæg, særlig har Egedal Kommune været i
dialog med Vejdirektoratet om forventet trafik på tilkørselsvejene.
Vestvendte ramper ved Smørum. Vejdirektoratet undersøger en løsning, hvor ramperne
etableres ved Tværvej, og der etableres en parallelvej fra Tværvej til Smørum Parkvej,
hvorved borgere i Smørum undgår den potentielle lange omvej via Tværvej

Administrationen har desuden påpeget overfor Vejdirektoratet, at linjeføringen går gennem
graveområder udlagt i råstofplanen.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgerdialog
Administrationen har løbende dialog med borgere om projektet

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Egedal Kommune, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.