Besluttet 8. september, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Egedal
Justeret model for Socialsupporten - orientering
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Egedal Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Socialsupporten blev etableret i 2023 med det formål at tilbyde en hurtig og forebyggende
indsats til borgere med sociale problemstillinger, som ikke allerede havde en sag i kommunen.
Analyse peger på behov for justering af Socialsupporten
Erfaringerne fra de første år med Socialsupporten, kombineret med data og input fra
medarbejdere og samarbejdspartnere, viser behov for en tydeligere målretning og organisering
af indsatsen. Data viser blandt andet:
At der kun i begrænset omfang møder borgere op i Socialsupporten uden forudgående
aftale.
At borgerne i dag henvender sig både til Voksenmyndighed og Socialsupporten.
At telefonhenvendelserne er få. En opgørelse fra maj og juni 2026 viser, at der i
gennemsnit var under to opkald pr. åbningsdag i Socialsupporten.
At medarbejdere i andre centre benytter Socialsupporten til opgaver og vejledning, som
ligger inden for deres eget ansvarsområde, eksempelvis hjælp vedrørende bolig eller
ydelser.
At kompetencerne til råd- og vejledningsforpligtelsen i vidt omfang er placeret hos
myndighedssagsbehandlerne som sidder på rådhuset.
På baggrund af analysen vurderer administrationen, at indsatsen i højere grad bør
koncentreres om borgere, der ikke allerede har kontakt til kommunen, og som har behov for
tidlig og forebyggende råd og vejledning.
Samtidig vurderer administrationen, at der kan være et potentiale for en mere effektiv
anvendelse af ressourcer og kapacitet.
Socialsupporten ophører som selvstændig funktion og integreres i voksenmyndighed
Den justerede model tager udgangspunkt i følgende principper:
Borgerne skal møde én samlet indgang til kommunen og modtage den rette hjælp fra
starten.
Der skal fortsat være let adgang til råd, vejledning samt forebyggende støtte.
Borgerne skal ikke sendes videre mellem forskellige funktioner, hvis opgaven kan løses
ved første kontakt.
Opgaveløsningen skal være mindre sårbar og understøtte en høj faglig kvalitet.
Ressourcer og kapacitet skal anvendes hensigtsmæssigt.
For at understøtte dette vil Socialsupporten ophøre som selvstændig funktion og fremadrettet
blive integreret i Voksenmyndighed pr. 1. september 2026.
Den nye organisering indebærer, at borgere uden en eksisterende sag i kommunen fremover
får én telefonisk og skriftlig indgang til området. Telefontiden udvides fra den nuværende
ordning, hvor Socialsupporten har åbent to dage om ugen fra kl. 11.00-14.00, til telefontid alle
hverdage kl. 10.00-12.00, dog ikke onsdag.
Forebyggende og opsøgende indsatser varetages fortsat af Socialpsykiatrien
De forebyggende indsatser i form af gruppetilbud jf. Servicelovens § 82 a, kortere individuelle
forløb jf. Servicelovens § 82 b, samt opsøgende indsatser jf. Serviceloven § 99 vil fortsat blive
løftet af Socialpsykiatrien.
Borgerne vil fortsat kunne:
Kontakte Voksenmyndighed telefonisk i telefontiden.
Skrive til kommunen via mail.
Møde personligt op i Borgercirklen på rådhuset og få hjælp til at komme videre.
Der er i dag allerede en fast vagtfunktion i Voksenmyndighed, som kan tage hånd om borgere
med behov for ekstra støtte i den første kontakt med kommunen. Kontakten kan foregå på
telefon, på hjemmebesøg, som online møde eller på anden lokation, alt efter hvad borgeren
ønsker eller hvad rådgiveren vurderer er mest hensigtsmæssigt.
Med den justerede model fastholdes muligheden for hurtig adgang til råd, vejledning og
forebyggende indsatser, samtidig med at indsatsen samles ét sted og ressourcerne anvendes
mere effektivt.
Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgerdialog
Sagen er sendt til orientering hos Psykiatrirådet og Handicaprådet. Administrationen vil
orientere Netværket for udsatte og sårbare borgere om ændringen.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Egedal Kommune, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.