Besluttet 9. september, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Egedal
Stiplan - drøftelse
Administrationen indstiller, at Klima-, Teknik- og Miljøudvalget drøfter, hvilke forbindelser der skal indgå i den kommende Stiplan 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Egedal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Klima-, Teknik- og Miljøudvalget drøfter, hvilke forbindelser
der skal indgå i den kommende Stiplan 2026.
Sagsfremstilling
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 3. december 2025 Stiplan for Egedal Kommune
efter at denne havde været i høring. Stiplanen skal revideres årligt.
Stiplanen skal skabe et overblik over et sammenhængende og sikkert stinet, der fremmer
gang, cykling og grøn transport mellem byer, stationer, skoler og naturområder. Planen skal
anvendes til at styrke trafiksikkerheden, forbedre adgangen til naturen og danne grundlag for
prioritering af nye stiforbindelser. Stiplanlægning har tidligere ligget i regi af kommuneplanen. I
Kommuneplan 2025 blev stiplanlægningen berørt generelt, mens den konkrete planlægning
håndteres i en selvstændig plan.
Opfølgning på høringen fra Stiplan 2025
Administrationen har, siden Stiplan 2025 blev vedtaget, kvalificeret de høringssvar, som
krævede yderligere afklaring inden de eventuelt kan optages i Stiplan 2026. På baggrund af
dette, overvejer administrationen at gøre følgende i den kommende plan:
1. Forslag om at anlægge en cykelsti mellem Hove og Østrup (i Roskilde Kommune):
Administrationen har haft kontakt med Roskilde Kommune, som pt. ikke har ønske om
en sådan sti. Administrationen vil på den baggrund ikke medtage forslaget i den
kommende stiplan.
2. Ledøje Bylaug foreslog en række nye stier. Administrationen har gennemgået disse
forslag med bylauget.
a. To af forslagene, som omhandlede cykelstier, vurderes ikke at være egnede som
en del af den reviderede stiplan. Administrationen vil i stedet løfte sagerne i
dialogen med Vejdirektoratet omkring forlængelsen af motorvejen.
b. De øvrige projektforslag er naturstier, som ved at forbinde eksisterende stier og
markveje med andre stisystemer vurderes at skabe værdi for lokalsamfund og
opland. Administrationen vil på den baggrund optage stierne i den kommende
stiplan 2026.
I forbindelse med en mulig realisering af forslagene vil der, udover anlægsomkostninger, være
behov for ressourcer i forbindelse med kvalificeringen af de enkelte projekter. De forventede
anlægsomkostninger ligger på henholdsvis kr. 119.000, kr. 273.000 og kr. 1 mio. for de tre
projektforslag fra Ledøje bylaug. Det administrative ressourceforbrug forventes for de tre
projekter samlet at ligge mellem kr. 160.000 og kr. 230.000. De tre projekter, herunder et
estimat på anlægsomkostninger for hver af de tre stiforslag, inkl. kompensation til lodsejerne,
er beskrevet nærmere i bilag 1. Der er ikke i budgettet afsat midler til disse stier.
Øvrige forslag til nye stier i Stiplan 2026
Udover ovenstående forslag, vil administrationen arbejde videre med to stier, der foreslås
optaget i den kommende stiplan. Der er tale om et stiforløb under navnet ”Fra fjord til bælt”, der
løber fra Frederikssund Kommune til Lyngby Taarbæk Kommune. Herudover er der, som
borgerforslag, stillet forslag om en ny sti rundt om Skenkelsø Sø. Byrådet har d. 29/4 sendt
dette forslag til yderligere undersøgelse i administrationen.
Revidering af Stiplan
På mødet skal udvalget drøfte, om der er brug for yderligere ændringer i den kommende
stiplan.
Til december 2026 forelægges forslag til revision af Stiplan 2025, inkl. de i dette punkt
anbefalede nye stier, som herefter sendes i offentlig høring, herunder til Grønt Råd.
Den reviderede stiplan inkl. høringssvar kan efterfølgende vedtages i april 2027. Høringssvar
vedrørende nye stier, der kræver yderligere opfølgning, vil blive vurderet af administrationen i
forhold til økonomi, anlæg og medarbejderressourcer og præsenteres for udvalget inden
optagelse i Stiplanen.
Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i sig selv.
Borgerdialog
Der er afholdt møde med Ledøje Bylaug. Forslag til den kommende stiplan vil blive sendt i
høring inden den forelægges til endelig beslutning i april 2027.
Beslutning
Drøftet.
Kilde: Egedal Kommune, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.