Egedal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 23. september, Økonomiudvalget, Egedal

Anden runde af Borgerbudget i Egedal Kommune 2026 - beslutning

Administrationen indstiller, at det besluttes, hvilke ideer der skal tildeles midler fra borgerbudgettet således, at de udvalgte ideer samlet kan afholdes inden for det resterende budget på 327.750 kr.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget anbefalede følgende ændringsforslag: Fristen for ansøgninger forlænges med henblik på, at sagen behandles på Økonomiudvalgets og Byrådets møde i november måned.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at det besluttes, hvilke ideer der skal tildeles midler fra
borgerbudgettet således, at de udvalgte ideer samlet kan afholdes inden for det
resterende budget på 327.750 kr.

Sagsfremstilling

I budgetaftalen for 2026-2029 indgår en videreførsel af borgerbudget i Egedal Kommune.
Borgerbudgettet gøres permanent, og der afsættes derfor 0,5 mio. kr. årligt. I budgetaftalen
indgår desuden, at det nye byråd skal drøfte kriterier og retningslinjer for anvendelsen. Denne
drøftelse startede på en temadrøftelse mellem IFKU og ØU i april 2026, hvorfra
administrationen har udarbejdet et forslag til en ny puljestruktur, herunder forslag til kriterier for
Borgerbudgettet. Denne sag har været til høring i FOU 3. september samt på ØU og Byrådet i
september.
Til denne sidste runde af borgerbudgettet efter de gældende retningslinjer, følges derfor
Økonomiudvalgets beslutning i november 2023 om et sæt retningslinjer for tildeling af midler
fra borgerbudget i Egedal Kommune, hvori de praktiske informationer om ansøgning også blev
beskrevet. Retningslinjerne kan læses i bilaget ”Retningslinjer ifm. ansøgning om
borgerbudgetmidler 2026 - runde 2”.
Formålet med borgerbudget er at styrke inddragelsen af borgerne i udviklingen af kommunen
ved at understøtte gode lokale ideer. De ideer, der tildeles midler fra borgerbudgettet, skal
kunne skabe værdi for lokalsamfund i Egedal Kommune.
Otte ideer kommet ind
Borgere og foreninger har kunne sende forslag om ideer ind til Byrådet fra den 27. maj med
deadline den 16. august.
Der er kommet i alt otte ansøgninger om midler fra borgerbudgettet:

25 års Jubilæumskoncert
Kom hinanden ved i Damgårdsparken

Grundlovsfesten Stenløse 2027
Ølstykke Festival
Flag Allé i Ganløse
Skilt til Veksø Skole
Fællesskab på menuen – grill til Smørumovres arrangementer
Blomstrende gadekær i Smørumovre

Ideerne spænder prismæssigt fra 6.750 kr. og op til 200.000 kr. Tilsammen er der søgt om
398.438 kr. Læs mere om ideerne i bilaget ” Indkomne ideer til Borgerbudget 2026 - runde 2”.
I bilag ”Fakta og overblik – borgerbudget 2026 runde 2” er en oversigt over ideerne med
oplysninger om bl.a., hvilket beløb der søges om, og hvem der står bag ideerne.
Forvaltningens understøttelse af borgerbudgetideerne
Forvaltningen har foretaget en pre-screening af ideerne ift. lovlighed og evt.
opmærksomhedspunkter forud for Byrådets valg af ideer. Derudover er administrationens
opgave at besvare evt. henvendelser samt myndighedsbehandle ansøgninger om tilladelser på
lige vilkår med andre borgere og foreninger. Det betyder, at borgerne skal kunne drive og
udføre projekterne selv, når de får tilsagn om tilskud fra puljen.
Status på tidligere runder af borgerbudget
Status på ideer, der har fået tildelt midler i hhv. 2022-2026 kan findes på kommunens
hjemmeside, som opdateres løbende.

Konsekvenser for budgettet
Der er i budgetaftalen for 2026-2029 afsat 500.000 kr. årligt til Borgerbudgettet.
I april besluttede byrådet at tildele 172.250 kr. til seks ideer. Der resterer derfor 327.750 kr. til
udmøntning i denne anden runde for 2026.

Borgerdialog
Borgerbudgettet er en form for borgerdialog, der anvendes i Egedal Kommune.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefalede følgende ændringsforslag:
Fristen for ansøgninger forlænges med henblik på, at sagen behandles på
Økonomiudvalgets og Byrådets møde i november måned.

Kilde: Egedal Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.