Egedal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Familieudvalget, Egedal

Lukke for optag af børn fra andre kommuner i børnehuse og dagpleje - beslutning

Administrationen indstiller, at: 1. Det godkendes at lukke for optag i vuggestuer, dagpleje og børnehaver i område Smørum for børn med bopæl i andre kommuner i en periode på 3 måneder gældende fra 1. november 2026. 2.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Familieudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefalet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at:
1. Det godkendes at lukke for optag i vuggestuer, dagpleje og børnehaver i område
Smørum for børn med bopæl i andre kommuner i en periode på 3 måneder
gældende fra 1. november 2026.
2. Det godkendes, at administrationen kan lukke i yderligere 3 måneder i område
Smørum fra 1. februar 2027, hvis analyse af indskrivning og børnetal kan
dokumentere et fortsat behov for at prioritere egne borgere.
3. Det godkendes, at administrationen i samme 2x3 måneder også kan lukke for
optag og venteliste for børn fra andre kommuner i område Ølstykke/Ganløse og
område Stenløse, såfremt analyse af indskrivning og børnetal også her kan
dokumentere et behov for at prioritere egne borgere.

Sagsfremstilling

I forlængelse af børnetalsprognosen, som blev fremlagt for Familieudvalget den 6. maj 2026,
og udvalgets drøftelse om kapacitet på dagtilbudsområdet den 12. august 2026, lægges der
med denne sag op til en fornyet drøftelse med særligt fokus på muligheden for at lukke for
optag af børn, der bor i andre kommuner i børnehuse og dagpleje, særligt i område Smørum
men også med mulighed for at lukke for optag i de to andre områder Ølstykke/Ganløse og
Stenløse.
Formålet er at sikre gode vilkår for, at Egedals borgere kan få en dagtilbudsplads i nærheden
af, hvor de bor samt for at sikre gode pædagogiske og fysiske rammer for børn og
medarbejdere.
Alle børn har som udgangspunkt ret til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune, end
hvor de bor. Jf. Dagtilbudslovens § 28, stk. 2 kan Byrådet beslutte at lukke ventelisten for
optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige
hensyn til børn fra kommunen.

Ventelisten kan lukkes for børn fra andre kommuner, når antallet af børn fra andre kommuner
på ventelisten overstiger 1% af de børn, som er bosiddende i kommunen og indskrevet i et
dagtilbud.
Befolkningstilvæksten i Egedal Kommune betyder, at der er stor efterspørgsel på pladser. Det
gælder både for vuggestue- og børnehavepladser, men især behovet for pladser til 0-2 årige er
pt. stort.
I Egedal Kommune er omkring 2600 børn indmeldt i et dagtilbud, og ca. 72 børn fra andre
kommuner står på venteliste (2,8%). Hermed overstiger antallet af børn fra andre kommuner,
der står på venteliste, 1% i forhold til indmeldte børn. Disse tal kan tale for, at der lukkes for
optag af børn fra andre kommuner i de øvrige dagtilbudsområder. Hertil kommer, at den nye
privatinstitution i Ølstykke fortsat har meget få børn indskrevet, og det presser kapaciteten i
området.
Særligt for Smørum
Pr. 1. september 2026 er der indskrevet 366 børn i vuggestue i område Smørum. Området har
en maksimal vuggestuekapacitet på 327 vuggestuepladser. Det er muligt at indskrive flere
vuggestuebørn end den maksimale kapacitet, da børnehusene omorganiserer sig således, at
børnehavepladser i perioder konverteres til vuggestuepladser. Der er aktuelt indskrevet 524
børnehavebørn i området, hvor den samlede kapacitet giver plads til 566 børn.
Den maksimale kapacitet tages i brug i spidsbelastede perioder. Når den maksimale kapacitet
anvendes i lange perioder, påvirker det den pædagogiske dagligdag for både børn og
medarbejdere. De seneste år er der lavet indretningsmæssige tiltag både indendørs og
udendørs for at forbedre de pædagogiske læringsmiljøer til det øgede antal børn. Grunden til,
at der pt. er mange børn indskrevet, er, at byggeriet af den nye daginstitution i Smørum er
forsinket. Den nye daginstitution forventes at blive taget i brug primo 2027.
Lokalt for område Smørum er 17 børn, med bopæl i anden kommune, skrevet på venteliste til
en plads i område Smørum, hvor der aktuelt er indskrevet 881 børn med adresse i Egedal
Kommune (inkl. ni børn i dagpleje) svarende til 1,9%. Herved oversigter antallet af børn fra
andre kommuner på ventelisten i Smørum også 1%.
For at give flest mulige børn en plads i vuggestuen i område Smørum arbejdes der løbende på
at skabe flere pladser i området. Senest er antallet af vuggestuepladser i Børnehuset Lille
Sødal udvidet med en satellit i lokalerne på Gammeldamsgård 6, hvor dagplejens legestue
også har til huse. Der vil blive indskrevet børn i Børnehuset Lille Sødals satellit frem mod
flytning til det nye børnehus ved årsskiftet 2026/27. Tilsvarende undersøges muligheden for at
etablere en flerbørnsdagpleje i de samme lokaler, når vuggestue-satellitten flytter. Endelig
undersøges mulighederne for andre midlertidige løsninger i området.

Beslutning

Anbefalet.

Kilde: Egedal Kommune, Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.