Egedal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Egedal

Busbestilling 2027 - beslutning

Administrationen indstiller, at Byrådet godkender en trafikbestilling, hvor serviceniveauet fra 2026 fastholdes.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefalet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Byrådet godkender en trafikbestilling, hvor serviceniveauet
fra 2026 fastholdes.

Sagsfremstilling

Egedal Kommune skal en gang årligt afgive en trafikbestilling til Movia. Denne bestilling giver
mulighed for at beslutte eventuelle rute- og driftsændringer i den kollektive busdrift i forhold til,
hvor og hvor ofte busserne kører. Kommunen bestemmer selv over egen buslinjer. Drejer det
sig om tværkommunale linjer, skal der skabes enighed om eventuelle ændringer med
nabokommunerne.
I Egedal Kommune er der elleve kommunale buslinjer (se bilag 1):
1 linje betjener kun Egedal Kommune
10 er tværkommunale og
1 regional linje (beslutninger om denne ligger hos regionerne).

På årsbasis er der ca. 800.000 passagerer, hvoraf 2 ud af 3 benytter de kommunale linjer.
Movia har haft en række ruter i udbud og når disse går i drift midt december 2026, er alle linjer i
Egedal Kommune el-busser.
Trafikbestillingen har sammenhæng med kommunens mobilitetsplan og Klimaplan og
understøtter dermed kommunens klimamål.
Trafikbestillingen for 2027 skal afgives senest d. 31. oktober 2026.
Byrådet besluttede i budget 2026-2029, at administrationen og Movia skal foretage et
servicetjek af den kollektive bustrafik i Egedal Kommune. På den baggrund, præsenterede
Movia det nuværende serviceniveau og bud på mulige ændringer på Klima, Teknik- og
Miljøudvalgets møde i maj. Desuden drøftede udvalget, hvilke forventninger de har til et
servicetjek, herunder hvilke områder, der muligvis kommer i fremtiden i forbindelse med
byudvikling. Klima, Teknik- og Miljøudvalget blev i august præsenteret for mulige ændringer i

busnettet, som kommunen har mulighed for at bestille til 2027.
Administrationens anbefaling
På ovenstående baggrund er det administrationens anbefaling, at det nuværende
serviceniveau fastholdes og at der dermed ikke foretages ændringer i driften.
Den ikke-visiterede flexkørsel er fastholdt som en mulighed, og der sker ikke ændringer i
eksisterende praksis.
Administrationen bemærker, at der i 2027 vil komme en merudgift på 0,3 mio. kr. på busdriften
som følge af ændringer i busdriften i Frederikssund på linjen 312. Ændringen skyldes en
nødvendig vejlukning som følge af statens arbejde med Frederikssundsmotorvejens
forlængelse. Omkostningen afholdes inden for rammen.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. I forbindelse med udbud af en række
buslinjer vil der i 2027 være en besparelse, hvorfor budgettet er derfor justeret til ca. 22 mio. kr.

Borgerdialog
Der har været borgerdialog i 2025, og i 2026 har der været dialog med nabokommuner,
interessenter og Movia.

Beslutning

Anbefalet.
Helle Bovien (Ø) var fraværende.

Kilde: Egedal Kommune, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.