Besluttet 21. oktober, Økonomiudvalget, Egedal
Indtægtsbevilling - Vandløbsrestaurering, dele af Værebro Å - beslutning
Administrationen indstiller, at der gives en indtægts- og udgiftsbevilling i budget 2026 til forundersøgelse i ovenstående projekt
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Egedal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Anbefalet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at der gives en indtægts- og udgiftsbevilling i budget 2026 til
forundersøgelse i ovenstående projekt
Sagsfremstilling
Miljøministeriet arbejder for at forbedre vandmiljøet og sikre renere vand i Danmarks
kystvande, søer, vandløb og grundvand gennem vandområdeplaner. Vandplanprojekter er
konkrete indsatser og undersøgelser under Miljøstyrelsen. De bruges til at opfylde målene i
Danmarks vandområdeplaner og EU's vandrammedirektiv. Formålet er at skabe et bedre
vandmiljø med rent vand i søer, fjorde, vandløb og kystvande.
Egedal Kommune har en række vandløb, som er omfattet af de statslige vandplaner, og søger
derfor løbende tilskud til projekter, der har til formål at forbedre den økologiske tilstand i
kommunens vandløb.
Forprojektet i Værebro omhandler tre strækninger på hhv. 2,51 km, 1,84 km og 1,14 km og har
til formål at tilvejebringe et beslutningsgrundlag før evt. realisering af projektet. Projektet består
af en forundersøgelse, der omfatter foranstaltninger som åbning af rørlagte strækninger og
mindre strækningsbaserede restaureringer. Det ansøgte projekt skal belyse de anlægstekniske
muligheder, konsekvenser, eventuelle afværgeforanstaltninger og tekniske anlæg og
lodsejerholdninger. Desuden belyse hvordan projektet lever op til nationale faglige kriterier.
Konsekvenser for budgettet
Sagen medfører en indtægts- og udgiftsbevilling i 2026 på 320.850 kr.
Borgerdialog
Der gennemføres lodsejerdialog i forbindelse med det konkrete projekt.
Behandling i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget 7. oktober 2026
Anbefalet.
Helle Bovien (Ø) var fraværende.
Beslutning
Anbefalet.
Kilde: Egedal Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.